Albuen Havn...

Hejsa.

En opfordring til alle, som planlægger en tur ned gennem Langelandsbæltet næste sommer:

Tag en overnatning på Albuen!

Så spørger alle - Hvad Fan... i Hel.... er Albuen???

Albuen er yderenden af den sandodde, der indrammer Nakskov Fjord mod syd. Langt op i 1900-tallet var det et driftigt fiskerleje, og tilbage i 1600-tallet var det centrum for det silde-eventyr, der foregik dengang.

Det har været et driftigt samfund med lodsstation, skole og mange familier, som boede fast derude. Nu om dage er der kun folk på Albuen om sommeren.

Der er to fine bådebroer, men der er altid masser af plads. Måske fordi især kølbådsejere er nervøse for at gå ind - og ikke uden grund. Man skal holde sig meget nær sandoddens yderspids, når man runder - og ret tæt på land om styrbord, når man nærmer sig broerne - men der er i reglen 2 meter vand hele vejen ind til broerne.

At komme til Albuen er som at melde sig ud af samfundet for et øjeblik. Her er absolut ingen faciliteter, udover hvad man selv medbringer. Ferskvand er en by på Lolland, strøm er noget, ålene laver. Men der er en duft af lyng og en stilhed, som kunne have fået orkanen Katrina til at sige 'Undskyld, forkert nummer, smutter igen'. Og så er det gratis, broerne tilhører vistnok Nakskov Sejlklub, men der kommer ingen havnemester og opkræver.

Over ved fyret er det gamle lodshus indrettet til en slags museum, hvor man kan opleve et autentisk lodshus fra omkring år 1900 - Huset kan lejes gennem naturvejlederen, se evt. http://www.nakskovfjord.dk/index.php?mod=main&top=0&parent=3&id=16.

På det nordligste sted kan man se resterne af det gamle fyr, som havet gnavede sig ind på og som derfor blev sprængt bort.

Der er åbent i det gamle udkig, hvor man kan spise sin madpakke med en fantastisk udsigt. Det var i øvrigt fra netop dette sted, Sovjetunionens skibe med atom-missiler blev spottet første gang op til Cuba-krisen.

Skal man proviantere, foregår det hos købmanden i Langø, men vær obs på at man ikke kan bunkre benzin/diesel der, det er enten Nakskov eller Spodsbjerg. Skal man alligevel til Nakskov, så ligger der en stor Super Best lige ned til det inderste af havnen, den har alt fra myggespray til kranvogne. Men lad være med at tage den gravede, lige rende derind, den er alt for kedelig, gå nord om Slotø, det er en lidt længere tur, men langt mere interessant. Man kan gå ret tæt på selve Slotø, hvor Kong Hans anlagde et svært befæstet skibsværft. Et enkelt af tårnene kan stadig ses som ruin, når man passerer. Om bagbord har man Vejlø, hvor mange af 70'ernes kvindelejre blev afholdt.

Skal I til Langø, så gå helt ud til sejlrenden og ind ad den autoriserede rute, der er absolut intet vand, men til gengæld store sten i farvandet mellem Albuen og Langø. Det gælder i øvrigt for det meste af Nakskov Fjord, at der ikke er meget vand udenfor de afmærkede løb.

Når I forlader Albuen, så stik over til nabo-øen, Enehøje. Kast anker ud for vestkystens skrænt (pas på lavt vand SV for øen), nyd det gode badevand og gå en tur i land. Skov- og Naturstyrelsen har overtaget øen fra de noget besøgs-fjendtlige familien Bak, så nu kan man færdes frit over det meste af øen.

Peter Freuchen, den berømte Grønlandsfarer, ejede øen i en periode i midten af 1900-tallet (mine bedsteforældre mødte hinanden dér) og han rejste to hval-barder på øens højeste sted - de kan ses sydfra, når man nærmer sig.

Ja - det var mange ord om et lille stykke Danmark, men håber, I kan bruge det til noget

Lars & Elizabeth, Bente II, Ishøj, XPE3524, MMSI 219015911

Led os ikke i fristelse... vi kan sagtens finde vej selv...

Hejsa. En opfordring til alle, som planlægger en... Vis hele indlægget
36 svar
 Følg tråden
Der er 20 indlæg før dette.
Annonce
Annonce
Annonce
Til hvilken dybde(er 1,80 noget problem?), og da gerne en koordinat på første bøje.
Gerhard

There are 10 types of people.

Those that understand binary, and those who don't

Hey Gerhard

Dybden af selve renden er ca. 2 meter ved middelvande og skal "fixe" de koordinater snarest muligt.. Skal lige have strøm på plotteren. Iøvrigt er vestsiden af Enehøje et særdeles velvalgt ankersted med fin sandstrand og læ...

Mvh MiLady


www.milady.dk  - Danmarks eneste S30 hjemmeside - Vi sejler som vinden blæser

Undskylder høfligt vores ikke tilstedeværelse her på foraet pga sejlads :-)

I medgift til skipper Vom og Frue (albino) fine og medrivende beskrivelse af Nakskov Fjord og omegn - vil vi gerne tillægge dette links: http://milady.dk/alb.html - som forhåbentligt bedrager til en fornyet interesse for netop dette skønne område.

Har ikke nogen egeninteresse i at anbefale dette sted - andet end give andre mulighed for at se de utrolig mange naturskønne oplevelser der vitterlig findes i Nakskov Fjord.

Selvom skipper Vom og Frue (albino) er eksporteret til Ishøj - er MiLady, altså os, hjemmehørende i Hestehoved havn og vi giver gerne anvisninger på ledige pladser - hvis de findes samt en lille een til halsen. Desværre er der få "gæstepladser" i netop Hestehoved havn meeen prøv alligevel.
For de sejlere som gerne vil opleve selve byen Nakskov, sejler de blot forbi Hestehoved havn og fortsætter helt ind i hjertet af Nakskov. Her er der 30 meter til Super Best og lidt længere/kortere til den gamle del af Nakskov med smalle smøger - stræder, skæve huse og brosten.. Her findes en del spisesteder for enhver pengepung.

At sejle i Fjorden er vidunderpragtfuldt - motorbåde med ringe dybgang kan besøge Slotsø og Vejlø samt Enehøje og Albuen hvor også sejlbåde kan anløbe og ankre op. Vil på det kraftigste anbefale andre at aflægge Nakskov Fjord et besøg

Mvh MiLady

www.milady.dk  - Danmarks eneste S30 hjemmeside - Vi sejler som vinden blæser

Hej Milady.
Jeg var lige en smut inde på din webside, jeg kan sagtens leve mig ind i de landlige billeder, taget på en lun sommerdag med fugle fløjt lyseblå himmel o.s.v.
Men du kan selv være en Hollandsk KUF for det har intet med en KUF at gøre. Det er snarere en skonnert type med lige stævn.
Hvis du gerne vil ind til de små øer hvor der kun er en halv meter van, skal du afhænde "blysvingeren" og anskaffe dig en Katamaran, den kan til tider klare sig på en dugvåd eng.

V.h.  Håndværkeren
Hej Håndværker
Håber da du kunne bruge lidt af det du læste - om ikke andet så til fornøjelse. Hvorvidt det er en KUF eller skonnerttype skal jeg ikke gøre mig klog på, har skrevet KUF i mangel af bedre.. Dog altid en fornøjelse at møde andre både på vandet og ja det kan for mig til tider være svært at afgøre hvilken type skiv det er.
Ovennævnte gælder iøvrigt også egen båd :-) - fik en mail hvori jeg blev belært, at MiLady ikke er en skærgårdskrydser, så vil ændre teksten til skærgårdskrydsertype..
Og nej hr Håndværker - skal ikke skille mig af med vores blysvinger til fordel for en katamaran, kan godt lide følelsen af - krængning..

Mvh MiLady

www.milady.dk  - Danmarks eneste S30 hjemmeside - Vi sejler som vinden blæser

Annonce

Der kan ellers være fordele ved at kunne sætte sig ved et veldækket bord hvor intet ryger på dørken medens skivet bare tæsker der ud af
  

Kan sagtens forestille mig Hr. Håndværker i polynesisk antræk og letpåklædte piger der serverer maden og de to topløse som svinger palmebladene

www.milady.dk  - Danmarks eneste S30 hjemmeside - Vi sejler som vinden blæser

Udnævner elegant og uden øvrighedens tilladelse - Hr. Håndværker som værende den lokale Hawaii-skjorte-bærende-kvinde-bedårer...

   


www.milady.dk  - Danmarks eneste S30 hjemmeside - Vi sejler som vinden blæser

HA HA ! var det bare 50 % rigtigt ville det ikke generer mig det fjerneste  jeg har endda figuren til at ligne en velnæret amerikaner.
Der er yderligere 6 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis