Albuen Havn...

Hejsa.

En opfordring til alle, som planlægger en tur ned gennem Langelandsbæltet næste sommer:

Tag en overnatning på Albuen!

Så spørger alle - Hvad Fan... i Hel.... er Albuen???

Albuen er yderenden af den sandodde, der indrammer Nakskov Fjord mod syd. Langt op i 1900-tallet var det et driftigt fiskerleje, og tilbage i 1600-tallet var det centrum for det silde-eventyr, der foregik dengang.

Det har været et driftigt samfund med lodsstation, skole og mange familier, som boede fast derude. Nu om dage er der kun folk på Albuen om sommeren.

Der er to fine bådebroer, men der er altid masser af plads. Måske fordi især kølbådsejere er nervøse for at gå ind - og ikke uden grund. Man skal holde sig meget nær sandoddens yderspids, når man runder - og ret tæt på land om styrbord, når man nærmer sig broerne - men der er i reglen 2 meter vand hele vejen ind til broerne.

At komme til Albuen er som at melde sig ud af samfundet for et øjeblik. Her er absolut ingen faciliteter, udover hvad man selv medbringer. Ferskvand er en by på Lolland, strøm er noget, ålene laver. Men der er en duft af lyng og en stilhed, som kunne have fået orkanen Katrina til at sige 'Undskyld, forkert nummer, smutter igen'. Og så er det gratis, broerne tilhører vistnok Nakskov Sejlklub, men der kommer ingen havnemester og opkræver.

Over ved fyret er det gamle lodshus indrettet til en slags museum, hvor man kan opleve et autentisk lodshus fra omkring år 1900 - Huset kan lejes gennem naturvejlederen, se evt. http://www.nakskovfjord.dk/index.php?mod=main&top=0&parent=3&id=16.

På det nordligste sted kan man se resterne af det gamle fyr, som havet gnavede sig ind på og som derfor blev sprængt bort.

Der er åbent i det gamle udkig, hvor man kan spise sin madpakke med en fantastisk udsigt. Det var i øvrigt fra netop dette sted, Sovjetunionens skibe med atom-missiler blev spottet første gang op til Cuba-krisen.

Skal man proviantere, foregår det hos købmanden i Langø, men vær obs på at man ikke kan bunkre benzin/diesel der, det er enten Nakskov eller Spodsbjerg. Skal man alligevel til Nakskov, så ligger der en stor Super Best lige ned til det inderste af havnen, den har alt fra myggespray til kranvogne. Men lad være med at tage den gravede, lige rende derind, den er alt for kedelig, gå nord om Slotø, det er en lidt længere tur, men langt mere interessant. Man kan gå ret tæt på selve Slotø, hvor Kong Hans anlagde et svært befæstet skibsværft. Et enkelt af tårnene kan stadig ses som ruin, når man passerer. Om bagbord har man Vejlø, hvor mange af 70'ernes kvindelejre blev afholdt.

Skal I til Langø, så gå helt ud til sejlrenden og ind ad den autoriserede rute, der er absolut intet vand, men til gengæld store sten i farvandet mellem Albuen og Langø. Det gælder i øvrigt for det meste af Nakskov Fjord, at der ikke er meget vand udenfor de afmærkede løb.

Når I forlader Albuen, så stik over til nabo-øen, Enehøje. Kast anker ud for vestkystens skrænt (pas på lavt vand SV for øen), nyd det gode badevand og gå en tur i land. Skov- og Naturstyrelsen har overtaget øen fra de noget besøgs-fjendtlige familien Bak, så nu kan man færdes frit over det meste af øen.

Peter Freuchen, den berømte Grønlandsfarer, ejede øen i en periode i midten af 1900-tallet (mine bedsteforældre mødte hinanden dér) og han rejste to hval-barder på øens højeste sted - de kan ses sydfra, når man nærmer sig.

Ja - det var mange ord om et lille stykke Danmark, men håber, I kan bruge det til noget

Lars & Elizabeth, Bente II, Ishøj, XPE3524, MMSI 219015911

Led os ikke i fristelse... vi kan sagtens finde vej selv...

Hejsa. En opfordring til alle, som planlægger en... Vis hele indlægget
36 svar
 Følg tråden
Der er 10 indlæg før dette.
Annonce
Annonce
Annonce
Hej albino
Jow!, jeg kan godt følge dig, nå først der bliver taget hul på minderne, så vælter det frem, men er det ikke også det der li'som gør det hele vært??. Skipper og jeg kunne såmænd fylde døre op og spalter ned med fortællinger om gode sejlturer, solnedgange, og fla'fisk, men jeg syntes at det skal folk selv hitte ud af, for som en klog mand engang sagde, der er een ting her i livet der virkelig tæller, det er blåt op til den enkelte selv at finde den.
Jow, vi fik rødspætte i gården, og har været der flere gange, når turen gik derned af, vi har dog ikke været inde om bagbord og få pizza, men hvem ved, måske næste gang.
Jeg kan ud fra de forskellige indlæg forstå at vi er slubbet alt for nemt over indsejlingen til Nakskov, da vi altid har benyttet den såkaldte lige rende, men det må der rådes bod på næste gang.
Hende som må adlydes har dømt kaffe, så "je fiser a"
Hilsen Ole
Tjek lige vedhæftede billede. Der kan man virkelig se, hvor spændende Nakskov fjord er rent sejlermæssigr - den gravede rende står knivskarpt, man kan se, hvor tæt den strømskårne går nord om Slotø, Nørredyb som er nævnt tidligere, mellem Rommerholm og Vejlø og Nord om Enehøje...

Jeg kan ikke anbefale en tur derned nok rolleyes

Lars & Elizabeth, Bente II, Ishøj, XPE3524, MMSI 219015911

Led os ikke i fristelse... vi kan sagtens finde vej selv...

Der er nok er der har været på GOOGLE ! Prøv det Sydfynske Farvand også.

V.h. Håndværkeren
Så lige, at DR 1 i dag 13/11-07 kl. 15:20 genudsender et program fra '99 om de sidste faste beboere på Albuen (som desværre ikke bor der længere).

Regner med at bånde (eller hedder det 'diske' når man optager på harddisk?) udsendelsen, så evt. interesserede kan få en kopi.

Lars & Elizabeth, Bente II, Ishøj, XPE3524, MMSI 219015911

Led os ikke i fristelse... vi kan sagtens finde vej selv...

Annonce

Superindlæg. jeg er nybagt bådejer med en 14 m2 "Langedragsjulle", lille svensk kølbåd, der nok kan sammenlignis med en Juniorbåd. jeg er en hund after sådanne tips. tak for jeres iøvrigt gode indlæg.

Baadsen/Svea af Faldsled

Hej Baadsen.

Du har ingen grund til at fare så langt væk, du har hele det Sydfynske farvand at boltre dig i. Jeg har selv tilbragt meget af min sejler tid i det farvand, og til trods for at jeg har sejlet der i over 30 år, kunne jeg stadig finde nye steder som jeg ikke lige fik set fra den vinkel sidst jeg var der.

Alt efter hvor dybt din båd stikker vil du kunne sejle mange ikke afmærkede steder når først du få lært favandet at kende.

@Baadsen:

Ja det var et lille egotrip tilbage til fødeegnen.

Men som Håndværkeren siger, I har jo sejlernes paradis i det Sydfynske, og hvis vi boede der, og ikke skulle sejle mindst 20 sømil for at komme til noget interessant, ville vi kunne klare hver sæson på en enkelt tank diesel.

Når vi går på pension, kommer vi over til jer ;o)

Lars & Elizabeth, Bente II, Ishøj, XPE3524, MMSI 219015911

Led os ikke i fristelse... vi kan sagtens finde vej selv...

Et andet sted på nettet findes et forum (strandforum.dk) med en ajourført oversigt over strande, der egner sig til naturisme. Det indeholder kort, luftfotos og mere eller mindre subjektive betragtninger vedr. strandens egnethed.

Det kunne være spændende at samle relevante oplysninger om naturhavne og lign. i en tursejler"havnelods".

Af korrespndancen fremgår det at jeg er Fynbo men med rødder i Isefjordsområdet, som jeg kender fra kajakture og flere års deltagelse i vikingeskibssejllads.

Jeg håber at kunne tage fat på en række indlæg her på forum'et om sejlladser i det sydfynske og opfordrer andre til at bakke op.

God vind, Baadsen

albino - tak for din flotte beskrivelse af Albuen havn og Nakskov Fjord..

Som hjemmehørende i Nakskov Sejlklub og een af dem der benytter Albuen - er det rart at se jeres oplevelser med ovennævnte. Deler iøvrigt jeres synspunkter mht Nakskov Fjord - vores lille dejlige tumleplads

Kan i parentes bemærke at der i sommer blev uddybet en rende som er markeret i tidsrummet April-Okt

Hvis der her på foraet er interesse - vil undertegnede gerne se på at få evt way-punkter.

Mvh MiLady

 


www.milady.dk  - Danmarks eneste S30 hjemmeside - Vi sejler som vinden blæser

Der er yderligere 16 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis