Træpillefyr igen!

Hej!
Jeg har et stokerarrangement bestående af en Salamander kedel, en TBmini stoker og en olietønde med en snegl til fødning af stokeren, se billede.
Huset er på 200 m2 + 100 m2 1. sal og rimeligt isoleret, med rigtig god varme. Yderligere trækker det mit rimeligt isolerede værksted på 112 m2 3,5 meter til kip, med normalt 12-14 grader.
Jeg har brugt dette anlæg i 4-5 sæsoner uden de store problemer.
Jeg kalkulerer med at bruge 16 tons piller i den kommende sæson, iflg erfaring.
Der er ikke nogen røgvendeplade i kedlen. Der er kun den øverste røgkanal igennem elementerne + bundristen, som brænderen ligger over.
Den lille orange fætter på billedet er et reserveoliefyr som aldrig bruges, da pillearrangementet kører stabilt, hvis jeg hælder piller i tønden. Jeg har en forlænger til tønden, så jeg kan have til 2-3 døgn i den værste kulde.

Så spørger jeg:

Vil jeg vinde noget ved at bikse en røgvendeplade ind. (det vil bestemt ikke blive let!) og er der forslag til hvordan og hvor den skal sidde?

Vil jeg vinde noget ved at sætte et mere moderne anlæg op på den givne, sparsomme plads? og hvilket?

Kan man uden kvaler, sætte en trykekspansion på anlægget, uden at den gamle kedel begynder at lade vandet? Den kører med åben ekspansion i øjeblikket.

Kan den gamle kedel isoleres, og hvem gør sådan noget? idet der bliver meget varmt omkring den, som dog ikke går helt til spilde, idet den opvarmer rummene omkring.

Jeg håber på en eller anden gider komme med input!biggrin
mvh
ktm

Med venlig hilsen
ktm

 

Hej! Jeg har et stokerarrangement bestående af en... Vis hele indlægget
34 svar
 Følg tråden
Der er 10 indlæg før dette.
Annonce
Annonce
Annonce
Hej ktm

det var da nogle ret høje temperaturer, ikke underligt at du bruger en del piller. Er det virkelig nødvendigt at bruge helt op til trin 5? Det er jo en ret stor flamme på TB´en. Det øget jo ikke udnyttelsesgraden som der jo også fremgår af dine målinger af røgtemperaturen. Jeg synes stadig at du skulle overveje en ny kedel, det bliver ikke nemt hverken med isolering eller røgvenderplader.

mvh Anders
Jeg fyrer selv med piller i en Easy-heat brænder på en gammel Salamander magen til din - min røgtemp. har aldrig værer over 200 grader selv før jeg lavede røgvender

Min teori er at din kedel er for lille til at opfange den indfyrede effekt, derfor fiser det lige ud af skorstenen, hvor stor er din hedeflade? (står på det lille trekantede typeskilt)

Prøv evt. at spørge her http://pillefyr.iphorum.com/ et virkeligt godt forum, med en god tone (som her) og masser af daglig trafik (i modsætning til pilleklubben)

Med venlig hilsen

Fladder
Hvor mange piller bruger andre med 300 m2 beboelse og 112 m2 højloftet værksted?
Hvis jeg kun kan spare 2-3 tons kan det næppe svare sig, idet et nyt anlæg jo hurtigt løber op i 30-40.000+ kr. som vel skal afskrives over 10 år + forrentning (min nabos anlæg holdt kun 8 år!)?

Jeg bruger aldrig trin 5 og yderst sjældent trin 4, normalt trin 3 og 2, og så er jeg ikke så flittig til at rense kedel som jeg nok burde være. Jeg brænder ca 1 tons af uden at rense eller tømme for aske. men jeg kan ikke mærke nogen forskel på om den er nyrenset eller ej. Jeg ynder at køre med en kedeltemperatur på 70 aht. legionærbakterierne.

Jeg må nok spekulere over at konstruere en røgvender. Der er desværre ikke nogen typeplade på kedlen. Der er 6 elementer + for- og bagstykke i den og den er 95 cm høj og 40 cm bred udv.

Jeg har tænkt over det andet forum, men jeg kunne ikke finde ud af at oprette mig som bruger

mvh
ktm

Med venlig hilsen
ktm

 

Men dit store forbrug og kæmpe røgtemp. burde der virkelig være noget at hente - du fyrer jo voldsomt for spurvene som det er

Faktisk mener jeg ikke at et nyt anlæg er nødvendigt - i dit tilfælde tror jeg at en større og måske nyere kedel vil gøre underværker

Men et forsøg kunne jo gøres ved at få fat en større gammel salamander og prøve med den først

Den burde være til at finde til en rimelig penge (500 - 1000,-) og hvis du finder en af samme type kan du bytte dem ud uden de store problemer, da alle tilslutninger sidder samme steder
Men jeg ville stadig kaste spørgsmålet ud på http://pillefyr.iphorum.com/ der sidder virkelig nogen biobrændselsfolk der ved hvad de taler om

Med venlig hilsen

Fladder
Hej igen

6 elementer + enderne giver da vist et areal omkring 2 kvm - tror jeg. Det passer da slet ikke så dårligt til en TB mini på trin 2-3. Var der ikke noget med, at der var nogle indfaste sten på bagfladen? de har vel ingen funktion mere og nedsætter bare varmefladen? Der er vel et levn fra en tid hvor kedlen blev brugt med oliefyr.
I øvrigt har jeg selv indtil for ganske nyeligt haft den samme opstilling med TB på en salamander kedel. Trods nydeligt afstemt forhold mellem brænder og kedel og godt rensning kom min røgtemperatur også oftest lidt over 200 grader. Jeg skiftede ikke kedlen da huset er lille og pille forbruget deraf lavt. En ny kedel kunne måske spare mig for max 1 tons piller om året, dvs en tilbagebetalingstid på 10 år. Hvis du sparer 3 tons piller pr år vil en ny kedel til 10,000 være betalt hjem efter 3-4 år, ikke en helt dårlig forretning.

mvh Anders
Annonce
Anders og Fladder, prøv at se på skilderierne, hvordan kedlen står! :-)
Som så meget andet, er det ikke bare lige!
Men kunne jeg finde en med de samme dimensioner, men blot dybere, ville meget nok være nået. Det må nok blive noget med DBA.
Når du skriver ny til 10.000 kr., har du så noget specifikt i tankerne?
mvh
ktm

Med venlig hilsen
ktm

 

jeg opvarmer 0ver 500m2 hvoraf de 300 er snedkerværksted med meget stor luftudskiftning pga udsugning. Jeg har en twin heat m40i stoker og brugte 15 ton piller sidste år, selv ved en ydelse på 45 kw bliver røgtemperaturen ikke over 70 C. Det kan godt være at det ikke lige kan betale sig at udskifte din gamle salamanderkeddel men det er da en skam med alle de træpiller der bliver brændt af uden grund rundt omkring.

mvh møbelsnedkeren.
Hej igen

Jeg kan godt se at det står lidt klemt og ikke er så nemt at flytte rundt på. Ja jeg tænkte netop på en roca kedel se link http://www.biovarme.dk/p30.asp
Sådan som jeg husker det er princippet med elementer man samler i forlængelse af hinanden det samme som ved en salamander. Her får du så styr på fyringsøkonomien, isoleringen røågvenderplader osv. Bredden med isolering er 485mm, det kan der vel være plads til?
Jeg tænkte på en anden ting: Hvordan er din oliefyrskedel koblet ind i systemet? Står den med varm på? Er der mulighed for at varmen trækkes ud gennem skorstenen?
Jeg ved godt at det ser lidt uoverskueligt ud at skulle tage hul på et sådant projekt, men mit bud er at det relativt hurtigt vil kunne mærkes på din fyringsøkonomi. -Og så er det tidsrøvende, men ikke nogem umiligt LDS opgave.

mvh Anders
Citat fra møbelsnedkeren

jeg opvarmer 0ver 500m2 hvoraf de 300 er snedkerværksted med meget stor luftudskiftning pga udsugning. Jeg har en twin heat m40i stoker og brugte 15 ton piller sidste år, selv ved en ydelse på 45 kw bliver røgtemperaturen ikke over 70 C. Det kan godt være at det ikke lige kan betale sig at udskifte din gamle salamanderkeddel men det er da en skam med alle de træpiller der bliver brændt af uden grund rundt omkring.

mvh møbelsnedkeren.



Det giver mig jo noget stof til eftertanke. Efter det skulle jeg kunne komme ned på det halve forbrug???
mvh
ktm

Med venlig hilsen
ktm

 

Citat fra AndersKruse

Hej igen

Jeg kan godt se at det står lidt klemt og ikke er så nemt at flytte rundt på. Ja jeg tænkte netop på en roca kedel se link http://www.biovarme.dk/p30.asp
Sådan som jeg husker det er princippet med elementer man samler i forlængelse af hinanden det samme som ved en salamander. Her får du så styr på fyringsøkonomien, isoleringen røågvenderplader osv. Bredden med isolering er 485mm, det kan der vel være plads til?
Jeg tænkte på en anden ting: Hvordan er din oliefyrskedel koblet ind i systemet? Står den med varm på? Er der mulighed for at varmen trækkes ud gennem skorstenen?
Jeg ved godt at det ser lidt uoverskueligt ud at skulle tage hul på et sådant projekt, men mit bud er at det relativt hurtigt vil kunne mærkes på din fyringsøkonomi. -Og så er det tidsrøvende, men ikke nogem umiligt LDS opgave.

mvh Anders



Oliefyret er ikke koblet ind i vandkredsen, når det ikke bruges, men afspærret på den ENE side med en manuel ventil. Joh, det ville være en slem en at have med til at sende yderligere varme op i skorstenen.
Det gode ved LDS er jo at tiden ikke koster så fælt, men materialerne er jo også rigeligt i sig selv.
Jeg må vist ud og kigge mig om her i vinter efter moderne kedler.
Det er utrolig herligt at få vendt tanker i en sådant seriøst forum. Tak for input.
mvh
ktm

Med venlig hilsen
ktm

 

Der er yderligere 14 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis