Se nu er vi endelig igang med et emne som jeg har forstand på!
Der er her i debatten fremkommet både rigtige og forkerte påstande,
så lad os lige rydde op... 8)
Et elektrodesvejseværk egner sig kun til materialetykkelser fra 3 mm og op.
Et CO2 værk på 110-150 ampere egner sig bedst til mat. tykkelser fra 0.6 til 6 mm.
Et svejseværk med turbotråd egner sig bedst til mat. tykkelser fra 0.6 til 3 mm.
Jan: Jo større svejseværk, (læs: jo flere ampere) jo kraftigere materiale kan du svejse i.
Desuden er der et begreb der hedder intermitens som angiver hvor tid lang tids konstant svejsning et værk kan tåle i forhold til en given belastning. Her kan man også som tommelfingerregel sige jo større
svejseværk, jo højere intermitens.
Til hjemmehyggebrug vil jeg klart anbefale et værk med turbotråd.
Skal du svejse meget bil så gør som Thomas siger og køb et brugt migatronic, du kan altid få reservedele til dem hvis det bliver nødvendigt.
Når du indstiller et trådsvejseværk indstiller du først strømstyrken, og justerer herefter på trådhastigheden, på % knappen. Når det lyder som svigermor i telefonen er indstillingen korrekt! (sådan en lidt skrattende lyd)
Thomas: Jeg har arbejdet som svejser i 12 år... jeg har sku' aldrig set en alu-flaske til CO2! :wink:
JørgenE: Det lyder som om du har fuldsvejst din bil. Hvis det er tilfældet
er det ikke så underligt at den blev rynket. Normalt punktsvejser man på de flader der er synlige, af samme årsag. 2-3 cm mellem klatterne, så sker der ikke noget, men det skal dog nævnes at så tynd plade som biler er lavet af, er på ingen måde nemt at svejse i, og slet ikke for en begynder.
Og du har ret, man kan bruge et svejseværk til utrolig mange ting.
Venlig hilsen
SvejseYams