Iberisk Skovsnegl - vær opmærksom nu

Jeg ville ønske, at jeg kunne være flintrende ligeglad med Iberisk Skovsnegl/Spansk Skovsnegl/Dræbersneglen. Men sådan har det ikke været, siden den i 2002 raserede stort set alle mine sommerblomster og mangt og meget i køkkenhave/drivhus, før jeg overhovedet fattede, hvad der foregik.

Jeg kan se, at emnet har været berørt tidligere i Lav-Have. Men jeg bidrager meget gerne med min erfaring og div. links, hvis der er interesse for at genoptage det.

Under alle omstændigheder vil jeg gerne opfordre til, at hvis man sidste år havde sneglen i sin have eller tæt på, så er det bestemt på tide at holde øje med og bekæmpe den nu, førend den formerer sig alt for kraftigt.
Jeg ville ønske, at jeg kunne være flintrende... Vis hele indlægget
72 svar
 Følg tråden
Der er 40 indlæg før dette.
Annonce
Annonce
Annonce
I dag har jeg lavet et forsøg med salt og snegle. Forsøgspersonerne var to sorte skovsnegle en lille 3 cm. og en stor 10 cm. og nogle iberiske skovsnegle, tror jeg, de har samme farve som hundelort og foden er syet på med sort tråd, igen en lille og en stor, ca samme størrelse.
Alle fire fik et drys salt, som salt på et æg, de sorte slimede op og blev liggene tilsyneladene døde (jeg ved ikke om der et hjertedødskriterium for snegle, men de har ikke bevæget sig siden) De iberiske der i mod slimede helt vildt, og vred og vendte sig, og fortsatte så på deres vandring i høj fart, ca. en meter på en halv time. Så fik de et til drys salt og historien gentog sig. Sneglene blev klart mindre efter saltbehandlingen, men det så ikke ud som om de blev svagerer af det. Efter fire drys salt ser de nu ret døde ud, det var sådan set også på tide.
Konklusionen er at iberiske skovsnegle ikke sådan lige er til at dræbe med salt.
Næste gang jeg skal lege med snegle, vil jeg prøve at finde ud af om de dør hvis man køre dem over med en cykel.

Green

:lol: Måske lidt peber også????? :roll:

Sniffer  
På vej hjem fra arbejde, efter en let byge var der en del snegle på cykelstien. Som lovet forsøgte jeg at køre nogen over, og gik så ilbage for at tjekke resultatet.
Ca. 25 % var splattet ud, men de fleste var stadig levende - ØV.

Nu da jeg var i drabs-humør gik jeg i gang i haven med at samle snegle ind. Jeg troede egentlig ikke at jeg havde ret mange, vi har mange skruptudser, og jeg troede at de holdt bestanden nogenlunde nede.
Af en eller anden grund var de kravlet op i græsset, så de nærmest kunne plukkes ned. De fleste var ret små, ca. 4-5 cm. lange, men de kravlede to og to, eller flere sammen, så de er under alvorlig mistanke for at have gang i noget snavs. Jeg er normalt ikke særlig snerpet, men det her var dog for meget for mig. Jeg vippede dem over i en kødbakke, og den var nogenlunde fyldt op. Sjovt nok var det som om at de blev bedøvet af at blive mast så mange sammen, så de stak ikke af.
De fik en halv kande kogende vand, og blev gravet ned. Det er dog utroligt som de dyr kan slime. Totalt ulækkert.

I går aftes lavede jeg også et snegleforsøg. Fire snegle, som i første forsøg, og denne gang noget kogene vand. Det dør de af, 100 %.
Jeg lod dem ligge på havegangen, og regnede med at nogen ville spise dem i løbet af natten. Her er ræve, pindsvin, skader og solsorte, som jeg kunne forestille mig gerne ville have sådan en gang kogt snegl. Men nej. Ingen ville røre dyrene. Det er åbenbart ikke kun os det ikke kan lide dem

Hvad bruger I til indsamlingen af kreatuerene? Jeg har overvejet at udnævne en pølsetang til formålet, men den er vel ikke så god til de helt små snegle.

Green

Hej!
Mine ungers bed med majs og ærter er lige blevet raseret -een nat, så er ALLE spirer blevet lagt ned. Ungerne er i stedet blevet dusørjægere- 10 øre pr. snegl, de splatter ud. Hos os kan man holde en fornuftig timeløn i skumringen.
Jeg har prøvet salt-tricket - de fik ½ teskefuld og det tog livet af dem.
Men det er noget bøvlet at kravle rundt og salte snegle - bortset fra at man får ram på et par stykker med knæene!
Næ, en lang tynd spidsslebet strikkepind på en bambuspind og så i gang med jagten. Der kan vel være 30-40 snegle på strikkepinden - lissom et grillspid! Når pinden er fyldt, skrabes de bare af og ned i en spand. Sørg for at grave dem ned eller smid dem i skraldespanden - dræbersnegle er kannibaler og kaster sig med stor fornøjelse over afdøde familiemedlemmer!
Go' jagt!

mvh
Henrik
Hej jer snegle eksperter...

jeg haved en underlig "snegl" i min kælderskagt igår...

Den var lidt a la nugat-brun med sorte striber, og jeg skulle ikke nyde noget, så den fik en tur med saltbøssen, og pist indskrumpet var den på ganske kort tid, det var jo let nok..

Men hva' var det mon for en fyr?

kreative have-ideer, er altid interessante.
mv-have hilsen
Siff
Annonce
Det kunne også være en leopard-snegl. Hos mig kommer tvivlen ikke den uskyldige tilgode. Hvis det kunne være en Iberisk så er den dødsdømt, hvis jeg da har en spids blomsterpind i nærheden. Jeg har fået mig en ny hobby - det er lige før jeg glemmer burresnerren, så jeg ellers er efter - uden held-

Green

Hold da op! Det er gyseligt (men helt forståeligt) at læse om vores forskellige forsøg på at holde dræbersneglene ude af haver og drivhuse.
Altså, jeg havde en ide' om at det måtte være svært for sneglene at kravle hen over kattesand, så jeg købte 2 poser af det ikke-klumpende og spredte det i en bræmme på indersiden af drivhuset hele vejen rundt. Sidste år åd sneglene løs af både det ene og det andet, men jeg har ikke set nogen i år.
Måske virker det. :idea:
MVH Lene

Mvh. Lene :-)

Hej Lene.

Dejligt med lidt ny inspiration.

Jeg melder mig som endnu en forsøgskanin :wink: (det værste der kan ske er vel at kattene sniger sig ind og :oops: og det kan sneglene forresten godt lide :roll: ).

Har du fliser eller bar jord under bræmmen?
Hvad er det for noget - salt virker kun på fugle og myrer jvf. Anders And.

Resten må være rent opspind.

Jeg har dog prøvet på en Bornholmer, og der virkede det ikke.

På en Sjællander virker det fint. Men jeg tror der er for meget flint i dem derovre fra solskinsøen.

Eller var det marmor, eller farmor, husker det ikke, men en type sten var det biggrin

PS: Skulle I bruge salt, så brug det med omtanke. Feks. ikke på postbudet men lad os gerne høre om det virker på andre end dem jeg ved af. (Til nye brugere er jeg nødt til at henvise til "søg" og så elevator eller hvepse" så finder I indlægget)

Mvh. JørgenE
Der er yderligere 22 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis