Hej med jer eksperter herinde! ;-)
Vi er en lille andelsboligforening, som er igang med at få udskiftet samtlige af vores elastiske fuger....for anden gang indenfor et par år. Da de hvide fuger vi fik lavet for et par år tilbage, var begyndt at slippe og sprække allerede efter det første år. Så dette betød vi blev tvunget til at udskifte igen.
Ved anden omgang, gik bestyrelsen/jeg ind i arbejdet, mht. valget af et fuge produkt, da vi ville være sikker på at producenten lovede en længere levetid end et par år. Valget faldt på et fugeprodukt fra Danalim, kaldet Sealflex Hybrid 522. I grå farve, istedet for hvid denne gang.
Som lovede 15-20 års levetid i databladet.
Nuvel, ved den årlige inspektion af vores boliger i år, opdagede jeg desværre at enkelte fuger allerede så forfærdelig ud. Så tog kontakt til Danalim, for at høre om der evt. kunne være tale om enkeltstående fejlproducerede fugeprodukter fra dem og sendte dem nogle billeder.
Blev så fortalt at der var tale om snegle angreb, og de allerede var blevet gjort opmærksom på dette af andre kunder. Jeg blev vejledt til at forsøge et andet fugeprodukt, som var silikone baseret....men de ville ikke love det hjalp, da alle elastiske fugeprodukter idag havde kalcium i blandingen. Hvilket er det sneglene går efter.
Tilbage står jeg så nu og tænker, "kan fuge producenter virkelig bare frasige sig et hvert ansvar, ved blot at sige det er et snegle problem, og give en general vejledning til at bekæmpe snegle"?
Og da vi snakker om hundredevis af fuger til døre og vinduer, er det jo en bekostelig omgang, hver gang der skal udskiftes fuger.....og de kan da virkelig ikke mene, at jeg skal sige videre til vores beboere, at de nu er underlagt krav om at skulle overvåge deres andelsboligere for vandrende snegle og bekæmpe dem så snart de ser dem. Ellers må de selv betale for at få fugen udbedret?? ....eller kan de? ;-)
Håber på at blive klogere på dette emne.
Tænker også, dette må være et emne som mange andre, kan have interesse i at få afdækket! Uanset om man er privat eller som os, en boligforening.
Mvh.
Daniel