Bærende mur i skel til nabobygning

Hej,
Jeg planlægger en ombygning, hvor en eksisterende lagerbygning "opgraderes" til kontor. Nuværende lagerbygning er opført i skel til nabobygninger (mursten) på to sider, hvortil lagerbygningens tagkonstruktion (tagpap) er fastgjort til nabobygninger på en murrem.

En byggetilladelse forudsætter at den nye bygning har egne bærende vægge som også er brandsikre. 
Min spørgsmål er nu, hvordan man kan opføre en mur i skel, hvor den færdige nye mur kun vil være ca. 5-10 centimeter fra nabobygningen. Det er med andre ord ikke muligt at pudse eller på anden måde behandle ydersiden af den nye mur.

Jeg skal altså bruge en mur, som skal stå rå på ydersiden. på taget vil der komme en inddækning, så det ikke regner ned mellem de to bygninger. Der er heller ingen påvirkning fra vind.

Jeg har kigget på Ytong murblokke, men de kan ikke anbefale, at man lade ydervæggen stå rå.

Er der nogen gode forslag?

mvh
Michael
18 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Som du beskriver situationen kan du udføre det nødvendige arbejde på indersiden af lagerbygningen. Der findes forskellige ståbier for de forskellige materialer.

Der skelnes mellem brandsikre og branddrøje materialer.

Der kan være lokale forhold der bestemmer om muren skal opfylde BS 30, 60 eller 120 som referer til i hvor mange minutter materialer modstår ild. Det kan kommunens tekniske forvaltning oplyse.

Ønsker du en helt ny mur, letter det sagsbehandlingen hvis du i byggeansøgningen oplyser at den nye mur opføres på eksisterende sokkel.

Inden du beslutter dig for hvordan overfladen skal se ud, bør du forinden undersøge om det nævnes i lokalplaner eller servitutter.

Som bygherre er du selv ansvarlig for at dit byggeri lever op til bygningsreglementets krav, så det kan være tilrådeligt at bruge en byggesagkyndig hvis du stadig er usikker.
Hej Rantzau,
Tak for svar. 
Kravet til muren er klasse REI 120 A2-s1-d0 (BS60). Det tænker jeg må pege på en mur i mursten, porebeton eller beton.
Jeg havde selv tænkt på porebeton, men er usikker på, om man kan opføre en sådan mur fra indersiden af. Fordi muren står mod nabobygningen, kan man ikke pudse eller på anden måde beklæde ydermuren.

Giver det mening?

mvh
Michael
Der er alternativer til mursten, porebeton eller beton om opfylder brandkravene. Eksempelvis gipsplader og isolering med mineraluld opsat indvendigt efter forskrifterne. Du skal bare sikre dig din påtænke konstruktion opfylder nuværende brandkrav. 

Producenten af de forskellige byggematerialer kan oplyse dig om hvilken brandklasse en bestemt bygningsdel har. De kan findes på nettet.

Vær opmærksom på at ændring af anvendelse kan udløse andre krav, eksempelvis toilet adgang hvis ombygningen anses som erhvervsmæssigt. Det kan som oftest afklares i lokalplanen.
Hej MicSim.

Har du fået byggetilladelsen hvor kravet står i til vægge.og været i dialog med kommunen eller hvordan har du fået informationen til den skal være bærende og overholde brand?

Jeg spørger, da man normalt ikke må oprette kontorbygninger lige op af skel plus flere komplikationer vedr. certificering.

Hvor høj og lang er den nye “ydervæg”? Ift. opbygning.

Hvor høj er nabobygning ift. din? Ift. materialevalg og brandsmitte.

Har du tænkt over isolering af vægge? Nu hvor bygningen bliver en ændret anvendelse iht. Bygningsreglement? :)

Med venlig hilsen
HjordrupHansen

Byggerådgiver/byggesagkyndig
Projekterings-, IKT og procesleder.
Som jeg læser teksten er MicSim kun i planlægningsfasen og stiller spørgsmål inden der foretages yderligere. Der spørges kun til brandsikring med bevarelse af nuværende bygningers areal, længde i skel og højde.

Er det korrekt opfattet?
Annonce
Hej igen,

Kravet om bærende brandmur kommer fra en tidligere byggetilladelse som Københavns Kommune gav en tidligere ejer tilbage i 2009. Tilladelsen blve givet til indretning af "Fotostudie". Den tidligere ejer valgte dog at droppe projektet, fordi kravene var for omfattende.

Den nuværende bygning er 270 cm høj og de to nabobygninger er c. 330 cm. Begge nabobygninger er med murstensvægge og tagpap tag.

mvh
Michael
Hej Michael.

Aha! Du nævner Københavns kommune og de har skærpede brandkrav, hvilket giver sig udslag i at forvaltningens svar er meget detaljeret. Det kan forklare hvorfor tidligere ejer droppede projektet.

Jeg formoder eksisterende lagerbygning var lovligt opført dengang den blev bygget, og så gælder de nye brandkrav som udgangspunkt kun ændring af anvendelsen eller nødvendige renoveringer, hvor Københavns kommune er meget strikse med løbende opdateringer af brandkrav.

Et hurtigt opslag i BBR registret kan give et fingerpeg om det er tilfælde, hvis oplysningerne stemmer overens med de faktiske forhold herunder bærende vægge.

Det er et fortolkningsspørgsmål om dit projekt regnes som udvidelse af boligarealet, ændring af anvendelsen eller renovering af eksisterende lagerhal. Det kan tekniske forvaltning svare på. Få svaret på skrift.

Regnes det som udvidelse eller ændring af boligarealet skal der søges byggetilladelse. Regnes det som renovering af eksisterende lagerhal, skal brandsikringen stadig udføres efter nuværende krav, men kræver som udgangspunkt ikke byggetilladelse såfremt eksisterende lagerhals areal ikke ændres.

Uanset om der fortolkes som udvidelse af boligarealet, ændring af anvendelse eller renovering af nuværende lagerhal, skal der altid brandsikres efter nuværende krav.

Mvh.
Rantzau
MicSim skrev den 06-08-2025 08:03:43

Hej igen,

Kravet om bærende brandmur kommer fra en tidligere byggetilladelse som Københavns Kommune gav en tidligere ejer tilbage i 2009. Tilladelsen blve givet til indretning af "Fotostudie". Den tidligere ejer valgte dog at droppe projektet, fordi kravene var for omfattende.

Den nuværende bygning er 270 cm høj og de to nabobygninger er c. 330 cm. Begge nabobygninger er med murstensvægge og tagpap tag.

mvh
Michael

 Der er desværre sket en del med reglerne siden 2009 og du kan ikke forvente at brandkrav til væggen er nok.

Normalt vil man ikke få lov til at opføre eller ændre bygninger til ophold (kontor) da, det ligger nærmere end 2,5 meter fra skel. + flere regler.

Da det vil være en ændret anvendelse vil der komme brandkrav til andre dele af bygningen.
Den ændret anvendelse træder i kræft, da din bygning ændres til ophold og/eller hvis din lagerhal er uopvarmet.

Så det er lidt ligetil hvad fortolkningen skal være på din bygning.

Du skal højt sandsynligt have tilknyttet en certificeret brandrådgiver (BK2) og evt. en BK3 for udtagelser af ikke standard brandløsninger. Herudover skal der en certificeret statiker til.

Ud fra hvad du beskriver så skal din væg stadig være bærende og brandsikker. Herudover isolering efter ændret anvendelse. Ydermere kommer de første 2,5 - 5 meter af dit tag til af skulle brandsikres. De 2 bygninger må ikke have forbindelse til hinanden, da der er mulighed for brandspredning. Så det kræver af lukningen mellem de 2 bygninger udføres med f.eks. plastmateriale som smelter væg ved evt. brand. Alternativt til brandsikring af tagkonstruktionen så kan den nye ydervæg føres over taget i en vis højde

Jeg vil anbefaler dig følgende inden du kommer for langt i tankerne.

1) få skitseret dine ønsker op selv, få fat i et oversigskort med matrikel på hvor man kan se begge grunde helt. Få et opstartsmøde med kommunen og drøft dine ønsker, evt. få en forhåndsgodkendelse på skrift.

2) kontakt en certificeret brandrådgiver med henblik på hvilken Certificering der skal til, og hvilke. Krav det sætter for bygningen/væg/tag.

3) kontakt en certificeret statiker med henblik på hvilken certificering der skal til

4) vi kan herefter rimelig nemt finde ud hvordan konstruktionen skal udføres.


Og svar på dit oprindelig spørgsmål:
Jeg ville vælge klimaskærmen som mursten, for at den skulle kunne overholde kravet vedr. brand, vind og vejr,
På indersiden kommer så isolering og den bærende del.
Det skal dog detaljeres yderligere.  

Med venlig hilsen
HjordrupHansen

Byggerådgiver/byggesagkyndig
Projekterings-, IKT og procesleder.
Hej Martin og Rantzau

Tak for jeres god input. Det kan jeg helt sikkert bruge i den videre proces. 
Jeg er egentlig blot interesseret i at bruge bygningen til en slags hobbyrum (værksted, træning, bordtennis og lignende), og nævnte bare "Kontor" fordi det er sådan den er beskrevet i BBR,. Jeg ved dog ikke hvem der har oplyst det. Kommunen betragter stadig bygningen som et "Lager" (det fremgår af den gamle byggetilladelse). Som dog er lovligt opført i sin tid (ca. 1950) og bliver opvarmet af centralvarme fra hovedhuset. Der er også kloakeret og gulvafløb, så alt i alt en brugbar bygning allerede. 

mvh
Michael
MicSim skrev den 06-08-2025 14:36:37

Hej Martin og Rantzau

Tak for jeres god input. Det kan jeg helt sikkert bruge i den videre proces.
Jeg er egentlig blot interesseret i at bruge bygningen til en slags hobbyrum (værksted, træning, bordtennis og lignende), og nævnte bare "Kontor" fordi det er sådan den er beskrevet i BBR,. Jeg ved dog ikke hvem der har oplyst det. Kommunen betragter stadig bygningen som et "Lager" (det fremgår af den gamle byggetilladelse). Som dog er lovligt opført i sin tid (ca. 1950) og bliver opvarmet af centralvarme fra hovedhuset. Der er også kloakeret og gulvafløb, så alt i alt en brugbar bygning allerede.

mvh
Michael

 Det var så lidt ✌️

Så reelt set ændre du er opvarmet lager til “disponibelt” rum.

Tag lige snakken med kommunen, så tror jeg ved første tanke at du ikke behøver at gøre alt det her 🙂👍


Med venlig hilsen
HjordrupHansen

Byggerådgiver/byggesagkyndig
Projekterings-, IKT og procesleder.
Der er yderligere 8 indlæg i tråden.
LDS Systembesked
LDS Tip
Automatisk tip
Nyhed! Spartelmasse godkendt til Fermacell fra Flügger. 
Få 25% rabat med vores rabatkode hos Flügger.dk Koden er: LDS     Se mere her
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Sponsor på LDS

Flügger

Find alt til boligforvandlingen, når det kommer til maling og malerrelaterede produkter, på Flügger.dk. Få 25% rabat med koden: LDS

Se mere

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis

Se også