Kommentarer til projekt: Robotplæneklipper - erfaringer og reparation

Her samles kommentarer til projektet: Robotplæneklipper - erfaringer og reparation

Kommentarer vises både her og på projektet.

Chrikke
21 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Fin og ærlig gennemgang af glæder og sorger ved en robotplæneklipper.

Har selv gået med overvejelserne, men har også en del græs stykker der ikke hænger sammen, så indtil videre bliver det klippet med min Zero turn havetraktor, som er nem at komme rundt med. ( havde en Stiga park knækstyret før, den var mere besværlig at bruge)

Denne youtuber har testet flere modeller af Luba Robotic , som er gps styrede, og kan håndtere flere forskellige arealer, og det ser ud til den også godt kan håndtere lidt langt græs. De laver også en med opsamler, hvor den selv køre hen og tipper græsset af på et forudbestemt sted.

Men det er for mig et ukendt mærke, og jo ikke billigt, men det ser spændende ud..

Der en dansk forhandler, kender godt firmaet, det er dem som har forhandlingen af den zero turn jeg har. ​De har ​forskellige modeller af robotterne ​LINK til ztr/luba​​​





Vi prøver igen, i morgen --
Det var noget af en smøre. Uden at være ekspert på robotplæneklippere lyder det til du har køb for dårlige robotter og lagt kablet “forkert”
Jeg har i en sæsson haft en stihl imow til at passe min plæne. Kablet blev fræset ned med en kabelnedlægger, og maskinen passer efter lidt indkøring fuldstændig sig selv.
Ca 1 gang om ugen slår jeg de kanter og hjørner maskinen ikke kan, og en gang om måneden vasker jeg robotten med vandslangen og kontrollerer kniven. Stihlen har en alm biokniv der holder ca. 1/2 sæsson.
Kablet har aldrig været klippet over da det ikke ligger ovenpå jorden.

Græsset behøver i øvrigt aldrig at blive langt. Hvorfor skulle robotten i øvrigt holde ferie bare fordi du gør?

Selvbygger med stort S. 
Hej Superdyi
Tak for din tilbagemelding på mit indlæg. Det lyder da til at det gået forholdsvist nemt for dig, hvilket er godt at høre. Som det fremgår af artiklen, har jeg jo heller ikke været ekspert på robot plæneklippere, og har måttet prøve mig frem. Du har nok ret i, at jeg skulle have investeret i nogle mere high-end robotter fra starten. Jeg tænkte, at jeg ville prøve mig frem med en ikke for dyr robot i starten, og hvis det virkede, kunne jeg opskalere senere. Det kan godt være, jeg har fokuseret meget på problemer/udfordringer i indlægget, men når ret skal være ret, har robotten også kørt rigtig godt i lange perioder, når sæsonen først er i gang. Derfor fortsatte jeg med det samme mærke, for nu var det det jeg kendte, og kunne bruge det samme tilbehør. Hvis man skyller med vand, skal man jo have adgang til det i nærheden af sine base stationer, for at det ikke skal blive for besværligt. 
Den generelle konklusion er nok, at man ikke skal undervurdere start investeringen, hvis man går robot plæneklipper vejen - dvs. regne med at skulle af med 2 -3 gange mere end "budget" modellerne. Hov...det blev noget af en smøre...igen....:-)

Chrikke
Fint indlæg! 
Vores robot er en Husqvarna Automower 315 og siden 2019 har den haft ca 500m2 at holde styr på. Ofte uden tilsyn i måneder.
For et par år siden var "vinteropbevaring mm" hos forhandleren nået op på 2000+ kr. så jeg kiggede lidt efter "Husqvarna Automower 315" på YouTube ...og bingo: hvad vil du vide og se her hvordan du gør det!
Teknisk er den stadig fin og funktionsdygtig blot er den forbløffende snavset efter en sæson men man er vel L-D-S'er ;)


Med venlig hilsen
Bjarne

Jeg har med fornøjelse læst den for en gammel kone ret tekniske beretning om sorger og glæder med en robotklipper. Siden forår 2023 har min Husqvarna 405x kørt lpå 312 m2 græsplæne med mange krinkelkroge. Installeret med nedgravede kabler af en profi. Jeg styrer den med connect appen og det går fint, når jeg ikke glemmer, hvordan jeg stiller på de forskellige parametre for inddeling i områder, klippehøjde, tidspunkter for klipning, og planlægning af zoner hvor der ikke skal klippes.
Dit lange tekniske indlæg kan måske forskrække nogle, men anskaffelsen af robotten har været en rigtig god investering. Den kommer til vinteropbevaring, ladestationen bliver stående ude med strøm på om vinteren.
Den første runde om foråret sker efter klipning med rotorklipper ( var nødt til at købe en ny med akku), vertikalskæring også ny med akku. Opsamling, topdressing hvor det er nødvendigt. Topdressing blander jeg af alm. bakkesand + jord fra plantesække. Eftersåning + NPK gødning.
Efter en  uges tid slipper jeg robotten løs.
Mit skriv bare for at neddrosle frygten for alle nævnte problemer. Iøvrigt kan rengøring af græs klares med 2x10 l vand fra vandkande, hvis der er langt til vandhane.
Ingeborg årgang 1940

Når lysten driver værket
Annonce
Kære Ingeborg,
Tak for dit indlæg - det er en flot have og græsplæne du har! :-)

Jeg er enig i, at en have som din er ideel til en robot plæneklipper.
Uden at jeg har prøvet en selv, tænker jeg at en Husqvarna er det sikre valg.

Jeg er som sådan ikke ude på at afskrække nogen... et hurtigt opslag på en Husqvarna 405x ligner noget med en liste pris på 14000-15000 kr for en robot, der kan klare 600m2, - det kan godt afskrække en gammel jyde som mig.
Skulle jeg købe tilsvarende for mine 3000 m2 ville det være 6x14000 = 84000 kr, hvis jeg skulle sætte det lidt på spidsen ;-)
Har man en have på ca. 300 m2, kunne det f.eks. svare til 12 baner af 25m. 
Hvis man har en ganske almindelig motor klipper, der kan klippe 30cm ad gangen, skal man altså gå ca. 36 baner eller ca. 900 meter i langsom gang efter den (den har måske oven i købet selv-træk). 
Folk kan gå 3-4 km i timen i langsom gang, så 900 meter svarer til et kvarters gang - en gang om ugen.
Folk har mange individuelle grunde til at træffe de valg, de gør. 
Min artikel er bare et lille indslag i den jungle af info, man kan finde på nettet.
Det er tankevækkende, hvor mange annoncer der er på nettet fra robotplæneklipper reparatører, 
og da de fleste folk er på Herrens mark, når robotten går i stykker, og det gør den, fordi det er så komplekst et produkt,
så må man generelt sige, at det er en dyr løsning på ens plæneklipper behov.

Chrikke
Jeg har to robotter, en hjemme og en i sommerhuset. De er begge Navimow, men forskellige typer. Hver af dem klipper flere selvstændige plæner. Jeg bestemmer hvor de skal køre over fliserne og hvornår. Ingen problemer med tråde. Jeg er fuldt ud tilfreds, og kan anbefale dem. 
Hej Chrikke og andre som kan hjælpe.
Man skal aldrig rose sit maskineri, så strejker det og bliver hovmodig.
Idag melder min connect app til Husqvarna 405x kabelfejl. Aldrig sket før med de nedgravede kabler.
Jeg har læst mig til hvordan man søger kabelbrud med forskelligt udstyr.
Min mistanke: muldvarp eller mosegris, selvom jeg også har stukket kanter på græsplænen.
Afgrænsningskablet er lagt 30 cm fra kanten, så det burde ikke være mig der er synderen.
Kloge mennesker i en facebookgruppe skriver at jeg skal lave en mindre løkke for at funde ud af om der er kabelbrud.
Citat:”Ingeborg Hansen bare tag noget ledning og lav en lille ny kreds og hold på…….”
Hm….. noget ledning går jeg ud fra skal være  noget specielt, som jeg ikke har, fordi vi havde en profi til at grave kablet ned. Og hvilke klemmer/dutter skal jeg sætte på?
Jeg går ud fra at løkken skal illudere det lagte kabel i haven. Hører lyset i ladetårnet op med at blinke blå, er der et kabelbrud på plænen.
Desuden skal jeg nok ud og købe en kabeltester eller en am radio.
Jeg har en fungerende transistor radio ….. fra 1962 i køkkenet, men den går vel allerede på FM.
Hvis det er muldvarpe der laver ravage kan det nok betale sig at anskaffe udstyr til at fikse kabelbrud. Er det en eengangs hændelse, kunne jeg betale en profii.
Hvem kan hjælpe med brugbare input?
Med venlig hilsen - Ingeborg ​

Når lysten driver værket
Har du prøvet at afbryde strømmen til ladestationen i nogle gå minutter? Det har løst det problem hos mig.

Søren O
Tak Søren
Det er værd at prøve. Robotten havde godt nok ladet op og var ifølge appen ved at starte kørsel til arbejdsområdet, men kunne så ikke finde ud på grund sf kabelfejl

Når lysten driver værket
Der er yderligere 11 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Relaterede emner

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis