NøglemysterieT

I november erhvervede jeg mig en ny gammel Nissan Qashqai 1,5 dci fra 2017.
Den har samme nøglesystem som min kones Juke (Keyless Go - se foto), og her holder batteriet snildt et par år eller mere. Nøglen skal man bare have i lommen; så kan man låse bilen op og starte den.
Der sker det, at begge nøgler løber tør for strøm efter 10-14 dage, uden at jeg på noget tidspunkt ser alarmen for low battery remote i bilens display, som instruktionsbogen ellers siger, jeg bør få, når jeg sidder i bilen. I stedet får jeg "Wrong Key ID" helt uden varsel. Batteriet er et standard 3 volts Li-Ion CR2032, og når jeg måler på et brugt batteri, viser det en spænding på 2,5-2,6 volt. Normalt anses et batteri af denne type for fladt, når spændingen er under 2,7 volt, så på en eller anden måde tappes batteriet altså alt for hurtigt.
Bilen har været forbi forhandleren, der sendte problemet videre til en "bilnøglespecialist", som ingen fejl kunne finde.
Jeg overvejede om problemet kunne være, at nøglen forsøger at snakke med bilen, fordi de er for tæt på hinanden, men den seneste måneds tid har bilen været parkeret langt væk fra nøglerne, og problemet består, så det er altså ikke her lorten ligger begravet.
Er der nogen, der har set problemet før, vil jeg være ovenud lykkelig for at høre, hvad forklaringen kan være, for det er sgu træls at skifte batterier, hver gang man tanker!




Murphy´s Lov: Alt der kan gå galt, vil gå galt, på det værst tænkelige tidspunkt.
Finagle´s Lov: Murphy was a F*cking optimist!!
I november erhvervede jeg mig en ny gammel Nissan... Vis hele indlægget
24 svar
 Følg tråden
Der er 20 indlæg før dette.
Annonce
Annonce
Annonce
@Thomas_Mygind:
Hvilke kilder kan forstyrre fjernbetjeningen, så den sender mere eller mindre konstant? Som tidligere nævnt, har min kones bil, der normalt er parkeret i indkørslen ved siden af min, samme nøglesystem og nøglerne opbevaret i samme nøgleskab, og her er der ingen problemer.

@Bent Andersen:
I bilens indstillinger i displayet kan man under "I-Key" (iflg instruktionsbogen - har ikke prøvet det endnu) slå nøglefri betjening til og fra i større eller mindre grad.


Murphy´s Lov: Alt der kan gå galt, vil gå galt, på det værst tænkelige tidspunkt.
Finagle´s Lov: Murphy was a F*cking optimist!!
Løsningen blev to nye nøgler...
Jeg fik forklaret på værkstedet, hvor disse blev kodet, at man havde set problemet mange gange tidligere, og at det oftest opstår, når nøglerne har været en tur i vaskemaskinen. Man kan tørre dem, men derefter æder de batteri meget hurtigere end normalt.

Mig: Begge nøgler i vaskemaskinen???
Mek: Ja - men selvfølgelig ikke samtidig
Mig: Ahaaaa!

Takker for jeres gode forslag og input.

PS: Kan informere om at nye nøgler koster kr 1500,- pr styk, så tøm lommerne, når du smider dit tøj til vask!

Murphy´s Lov: Alt der kan gå galt, vil gå galt, på det værst tænkelige tidspunkt.
Finagle´s Lov: Murphy was a F*cking optimist!!
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis