NøglemysterieT

I november erhvervede jeg mig en ny gammel Nissan Qashqai 1,5 dci fra 2017.
Den har samme nøglesystem som min kones Juke (Keyless Go - se foto), og her holder batteriet snildt et par år eller mere. Nøglen skal man bare have i lommen; så kan man låse bilen op og starte den.
Der sker det, at begge nøgler løber tør for strøm efter 10-14 dage, uden at jeg på noget tidspunkt ser alarmen for low battery remote i bilens display, som instruktionsbogen ellers siger, jeg bør få, når jeg sidder i bilen. I stedet får jeg "Wrong Key ID" helt uden varsel. Batteriet er et standard 3 volts Li-Ion CR2032, og når jeg måler på et brugt batteri, viser det en spænding på 2,5-2,6 volt. Normalt anses et batteri af denne type for fladt, når spændingen er under 2,7 volt, så på en eller anden måde tappes batteriet altså alt for hurtigt.
Bilen har været forbi forhandleren, der sendte problemet videre til en "bilnøglespecialist", som ingen fejl kunne finde.
Jeg overvejede om problemet kunne være, at nøglen forsøger at snakke med bilen, fordi de er for tæt på hinanden, men den seneste måneds tid har bilen været parkeret langt væk fra nøglerne, og problemet består, så det er altså ikke her lorten ligger begravet.
Er der nogen, der har set problemet før, vil jeg være ovenud lykkelig for at høre, hvad forklaringen kan være, for det er sgu træls at skifte batterier, hver gang man tanker!




Murphy´s Lov: Alt der kan gå galt, vil gå galt, på det værst tænkelige tidspunkt.
Finagle´s Lov: Murphy was a F*cking optimist!!
24 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Har tidligere set at hvis du har gamle CR2032 celler - så kan de drænes hurtigt.

Prøv at købe nogle nye - eller se på datoen for produktionen af batterierne.
Jeg har købt og isat helt splinternye superluxus +70% Duracell flere gange. Om jeg bruger dem eller de billige fra Netto gør ingen forskel.

Murphy´s Lov: Alt der kan gå galt, vil gå galt, på det værst tænkelige tidspunkt.
Finagle´s Lov: Murphy was a F*cking optimist!!
Tidligere brugte jeg CR2032 fra Ikea. Men for nogle år siden begyndte de kun at holde 3-4 måneder i et apparat hvor de før holdt 1 år. Så prøvede jeg Duracell fra Jem&Fix. Så fik jeg igen en levetid på et år.
https://www.jemogfix.dk/duracell-knapcellebatteri-2032-2-pk/7126/9033651/

Med en pris på 9 kr pr. styk, er det ikke sikkert at det kan betale sig i forhold til de helt billige, men det er et irritationsmoment mindre.



Hej GodeVen
Det er lige præcis dem, jeg startede ud med at skifte til - og de holder bare 12-14 dage...

Murphy´s Lov: Alt der kan gå galt, vil gå galt, på det værst tænkelige tidspunkt.
Finagle´s Lov: Murphy was a F*cking optimist!!
Er der kommet noget fugt/snavs ind i nøglen, som dræner batteriet?
Prøv evt. at adskille nøglen, og rens den grundigt med noget isopropyl.
Annonce
Det var værre end jeg huskede. Jeg har noteret mig tidspunkterne for udskiftning. Nedenfor er tidspunkterne og levetid i dage skrevet op.

Det er et lille apparat, der er altid tændt, som en nøgle. Som nævnt havde Ikea CR2032 holdt omkrig et år tidligere. Men man kan åbenbart ikke regne med et produkt blot ud fra fabrikatet. De forskellige Ikea batterier er ikke fra samme pakning.
Hej Discrusio og GodeVen
Jeg vil tro, at nøglespecialisten ville have opdaget, hvis der var fugt eller andet i nøglerne. De er - med det blotte øje - fine og rene indeni.
Kvaliteten/fabrikatet af batterierne har ikke den store indflydelse på levetiden. Begge nøgler skal have batterierne udskiftet efter højst et par uger, uanset om de har været i brug eller fabrikatet af batteriet.
Kan man forestille sig, at programmeringen af nøglerne "glemmer" at gå på stand-by, når de er væk fra bilen, men fortsætter med at prøve at kommunikere?

Murphy´s Lov: Alt der kan gå galt, vil gå galt, på det værst tænkelige tidspunkt.
Finagle´s Lov: Murphy was a F*cking optimist!!
Nøgler til nøglefri betjening, går ikke i stand-by. De ved ikke hvornår de er i nærheden af bilen, så de skal altid lytte på signal (eller sende signal).

En bekendt i Tyskland fik stålet sin store Mercedes, af nogle tyve, der åbenbart havde udstyr til at forlænge nøglerenes rækkevide, så de kunne åbne og starte bilen selvom nøglen lå i soveværelset. Inden tyvene havde kørt 5 km, var softwaren nulstillet, så hun kunne ikke se hvor bilen var kørt hen på hendes app. Den næste Mercedes  hun købe, var uden nøglefri betjening.
Har godt hørt - og set diverse videoer - om faren ved nøglefri betjening, men min nye-gamle bil er den fjerde nissan i rækken siden 2012 med den slags, og dem er der sgu ingen, der har ofret tid på at stjæle. Men det er første gang, at jeg har oplevet, at batterierne i nøglen bliver drænet hurtigere, end jeg kan sige Duracell...

Murphy´s Lov: Alt der kan gå galt, vil gå galt, på det værst tænkelige tidspunkt.
Finagle´s Lov: Murphy was a F*cking optimist!!
Du har nok fået fat i nogle batterier, der kun lige holder strøm til de er ude af butikken.

Det er ikke rigtigt at levetiden er den samme ligegyldigt, hvilket batteri det er. Prøv at se min liste med levetider for for de batterier, jeg har brugt i den samme gadget i nogle år. Der er helt klart en rød tråd. Jeg skal ikke sige at de næste af samme fabrikat er gode, det har historien med Ikeas batterier lært mig.

Men tager du det givet, at alle batterier har den samme kapacitet, er det tvivlsomt at du nogen sinde finder en løsning på dit problem.
Der er yderligere 14 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis