Fladt koldt tag blafrer

Hej med jer,

Jeg skriver her, da jeg er lidt i vildrede og kom på den tanke at andre måske er stødt på noget lignende og kan anbefale en løsning.

Baggrund:
Jeg er for et par år siden flyttet ind i et 60'er hus med fladt tag, som forinden er gjort i stand. Der er i den forbindelse etableret ny dampspærre og derefter sat troldtekt op. Efter gennemgang af sagen med advokat mener han desværre, at ​sagen har ramt en forældelsesfrist (3 år) for det udførte arbejde fra ​håndværkeren, så han vurderer ikke jeg vil have held med at rette krav mod ham.

Problem:
Når det blæser udenfor larmer dampspærren - meget. Allerede da vi flyttede ind havde jeg fat i håndværkeren der havde udført arbejdet, men han frasagde sig ansvar - det var et manglende vindstop, mente han. Det er muligvis også løsningen, men er det den rette løsning?
Det er min vurdering (sammen med håndværker), at der desuden er behov for etablering af ny dampspærre, da den nuværende (fra 2020) ikke er tæt. Der er ikke tapet over clips, og mangelfuld vedhæftning langt mure og vægge. Har i weekenden pillet nogle plader ned og konstateret kondens på undersiden af dampspærren, så troldtekten var opfugtet. Jeg har lukket døren og ventet på tilsyn fra ejerskifteforsikringen, men i mellemtiden er dampspærren næsten faldet helt ned.

Opbygning i dag (set nedefra)
 Troldtekt
 Dampspærre
 Forskalling
 100 mm Isolering
 luftspalte
 Tagpaptag
 
Løsning 1: Vindstop/vindspærre til at lede vinden over isoleringen + Etablering af dampspærre.
1a: Opsætning af gips over troldtekt for derudover at fjerne udfordring med blafren når døre lukkes (kan se, det er et kendt problem for huse fra huskompagniet)

Løsning 2: Ændring fra varmt til koldt tag.
Opsætning af isolering udenfor eksisterende tagpap, for derefter at opsætte ny tagpap. Lukke eksisterende konstruktion fuldstændigt (når tilstrækkelig tør), og i den forbindelse også fjerne dampspærre. Det gamle tagpap (som er fra 2020) vil så fungere som ny dampspærre.

Er der nogen der har haft samme udfordringer og er gået med en af ovenstående løsninger? 

Video af blafren har jeg uploadet her: https://drive.google.com/drive/folders/1mo8ucLVHTK4NECWNAYv3bnMcwYxPFQBE?usp=sharing

Jeg har tidligere lavet et indlæg om taget, men det endte aldrig i en egentlig løsning: https://www.lav-det-selv.dk/forum/t/240370/s/built-up-tag-blafrer-i-vinden/pg/2
0 svar
 Følg tråden
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis