Ulovlig udendørs forbindelse fra transformator?

Hej. et autoriseret elektrikerfirma har installeret en udendørs kontakt til vores Husqvarna plænerobot., Elektrikeren har lavet fint og diskret arbejde. Det er Husqvarnas stik fra Transformer til robotten der bekymrer mig. Stikket mangler efter min mening en gummikappe fra transformeren til det spinkle sted, hvor de to tynde ledninger går over i stikket. Selve stikket er vandtæt, men de to ledninger ind i stikket er ubeskyttede.
jeg har googlet sådan et Husqvarna transformator stik og de har alle en gummikappe. Jeg henvender mig til sælger af robotten, som skriver at alt er som det skal være, men henviser til Husqvarnas Support. Supporten sender mig et billede af et stik MED GUMMIKAPPE. Jeg videresender billedet til min sælger, som skriver at SUPPORTEN  er forkert på den. SUPPORTEN vender tilbage til mig og skriver at min sælger har ret, der er foretaget en mindre designændring af dette udstyr. 😵‍💫
Jeg føler mig utryg ved dette stik, som jo hænger ubeskyttet udendørs. Jeg må finde på en måde at beskytte det på. Vil være træt af at have sådan en rød stor elkappe hængt på.
Mit spørgsmål til en kyndig elmand herinde er nu: Er det overhovedet lovligt at foretage sådan en væsentlig designændring? For mig ser det mere ud som om man har sprunget en arbejdsstation over under produktionen.
Hvilken statslig instans skal jeg spørge om lovligheden?
Billede 3 viser mit stik, billede 4 viser det stik, som SUPPORTEN  sendte mig og er det samme, jeg kan google mig til for 700 kr. 

Når lysten driver værket
26 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Dit billede nr. 3 viser godt nok et stik i modificeret (ikke helt færdig fabrikeret) udgave, men det er en lav spænding, der kommer ud af spændingsforsyningen. Så faren for stød er næppe tilstede.
Dit billede 4 viser en udgave, jeg ville acceptere.
Med hensyn til klagemuligheder kan du se på www.sik.dk . Du kan ringe på 


fase
230 volt stikket du har fået sat op, er heller ikke vandtæt når der er noget tilsluttet noget, eks. som din transformer.
Jeg har et stik akkurat magen til, det brændte helt sort pga. krybestrøm, da jeg havde en forlængerledning tilsluttet i fugtigt vejr. (hpfi relæet slog ikke fra)
Men er dit stik beskyttet mod slagregn, er det nok ikke et problem.

Vi prøver igen, i morgen --
Som vi tidligere hat skrevet omkring din robot installation så er der ikke de store regler når man har med lavvolt at gøre.
Der er regler om lednings tykkelse og at muffer skal være med god elektrisk forbindelse så der ikke opstår brand.
Men der er ikke nogen berøringsfare så ikke nogen krav på den led.
Der er heller ikke fare for krybestrøm selv om så du sænkede stikket ned i vand. Det er simpelthen fordelen ved den lave spænding. 
Vil du gøre noget så kan du købe en stump krympeflex (eventuelt hos elektriker ) som lige netop kan gå uden på stikket. Så varmes det op og vil krympe omkring stik og ledning. 

Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik
Tak for svaret. Jeg har tænkt på krympeslange, men tør ikke selv varme så meget af frygt for at smelte isoleringen på de tynde lavvoltsledninger. Hvis jeg kan smelte med varme fra en hårtørrer tør jeg godt, men så jo at elektrikeren brugte flamme da han lavede jordspyddet. Det var iøvrigt 3 forskellige slangetykkelser udenpå hinanden. Jeg har tænkt på om man kan kalde det en designændring at gå fra gummimuffe til ingenting. Kræver det ikke en ny godkendelse af transformatoren/stikket?

Når lysten driver værket
Stikkontakten er ikke særlig vandtæt , jeg har selv sådan en siddende og når det regner og blæser så slår HPFI afbryderen fra , der trænger vand ind bag dækslet og laver en fejlstrøm fra fase til jord ,så jeg har sat et stykke plast  op omkring stikkontakten ,  

Mvh S.H.
Hvorfor udsætte noget til i morgen , hvis man kan få andre til at lave det idag............
Annonce
Kanmandet skrev den 28-06-2023 18:52:51

Jeg har tænkt på om man kan kalde det en designændring at gå fra gummimuffe til ingenting. Kræver det ikke en ny godkendelse af transformatoren/stikket?

Der er ingen myndigheder, som skal godkende produktet, hvis det er det du tænker på. Det er alene producenten, som ved at have CE-mærket produket, står inde for at det lever op til gældende lovgivning. Så producenten kan lave alle de ændringer, der ønskes, så længe produktet lever op til de relevante standarter.

Jeg ville ikke bekymre mig mere om det. Som andre skriver er det et større problem, at stikkontakt ikke er vandtæt, når transformator sidder i den. Og så ville jeg være mere bekymret for hvor længe det jordkabel, som er klemt mellem fliserne, overlever.
Hej og tak for svaret

Når lysten driver værket
Det ser jo absolut ud som om stikket ikke er ok.
Hvis der stadig er garanti skal du bare henvende dig til sælger.
Det er sælgers pligt at afhjælpe fejl og han kan ikke bare henvise dig til Husquarna.

Bare kald mig BBB 
Hej. Det blev en lang historie med frem og tilbage mellem sælger, Mig og Husqvarnas support.
1. jeg reklamerer stikket til sælger, som skriver at stikket er det rigtige og ok og henviser til Husqvarnas SUPPORT.
2. Supporten sender mig et billede af et stik med gummikappe som værende det rigtige.
3.Jeg sender billedet til sælger
4. Sælger skriver til mig at SUPPORTEN er forkert på den og at jeg vil høre fra SUPPORTEN.
5. SUPPORTEN skriver følgende til mig: "Jeg beklager at du er blevet misiformeret vedr strømforsyningen.
Der er ikke gummikappe på de nye strømforsyninger. det er en ny leverandør og dermed en mindre designændring  og de er lige så tætte som de gamle."
6. Jeg beder om at få byttet transformatoren til den gamle model, som stadigvæk kan købes  for 700 kr
7. SUPPORTEN skriver at det kan de ikke, da de er B2B forretning.
8. jeg har ikke kontaktet sælger igen, men har sendt billede af et stik med gummikappe og det leverede stik til den offentlige instans, der godkender den slags. (Husker ikke navnet ).
9. Jeg synes ikke at man kan kalde det for en mindre designændring, men mener nærmere at det er en produktionsfejl, hvor man har glemt gummikappe. Hvis det er en besparelse, er det underligt til et produkt, som jeg har givet 17.000 for. + montage


Når lysten driver værket
8. jeg har ikke kontaktet sælger igen, men har sendt billede af et stik med gummikappe og det leverede stik til den offentlige instans, der godkender den slags. (Husker ikke navnet ).
9. Jeg synes ikke at man kan kalde det for en mindre designændring, men mener nærmere at det er en produktionsfejl, hvor man har glemt gummikappe. Hvis det er en besparelse, er det underligt til et produkt, som jeg har givet 17.000 for. + montage

At du ikke har kontaktet sælger igen efter du fik afslag på din henvendelse er vel forståeligt. Den offentlige instans, som du ikke husker navnet på, kan du finde i et tidligere indlæg. 
Om designændringen er en produktionsfejl eller ej kan diskuteres. Men spændingen er under det, der anses for farligt, og kan derfor godkendes. Som før skrevet i et indlæg er der ikke som tidligere en godkendelsesordning. Godkendelsesordningen er afløst af CE mærkningen, som fabrikanten udfærdiger en konformitetserklæring til, hvor der skrives hvilke regler der overholdes. CE mærkningen er en mærkning, som angiver at mindstekravene er overholdt og er på ingen måde en godkendelse og slet ikke en kvalitetssikring.
De 17.000 er for plæneklipperen. Om det er prisen, skal jeg ikke udtale mig om.

fase
Der er yderligere 16 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.
Sponsor på LDS
Malgodt.dk

Malgodt er sponsor på Lav-det-selv.

Få særlig rabat på maling, epoxy og meget andet.

Se mere

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis

Se også