Omgå startrelæ med mere for at teste kompressor

Vores køleskab er holdt op med at køle:-(
Selvom det er en ældre model (Miele K 9422 I - købt i 2008), kunne jeg godt tænke mig at prøve at få det i luften igen.
Det lyder som om, kompressoren kortvarigt (sekunder) går i gang og slukker igen.
Dette kunne ifølge en tidligere tråd tyde på, at det er startrelæet, der er problemet (selvom spørgerne ikke har gjort sig ulejlighed med at svare på, om udskiftning hjalp).
Kan man omgå relæet?
Dels for at teste, at kompressoren rent faktisk fungerer (ellers er det vist skrot), dels for at fastslå, at det ér startrelæet.
Det skal lige siges, at lyset i skabet i et stykke tid har haft en, mere eller mindre konsekvent, tendens til at stå og blinke.
Det mistænkte jeg, skyldtes en defekt magnet-kontakt (Reed-rør), som jeg påtænkte at udskifte (hat den faktisk liggende); men det kunne jo også tænkes, at der var noget mere generelt galt med det lille styrekredsløb, der sidder i forbindelse med dettte?
22 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Nej, du kan ikke omgå relæet, med mindre du er i stand til at simulere startrelæets funktion. Har du prøvet at måle om  startrelæets spole er brændt?

fase
Det anede mig nok - især efter at have fået pillet det ud.
Er spolen den runde, sorte fætter?
Der findes en del videoer på youtube hvordan man tester startrelæer.
Der findes forskellige typer relæer, det kan også være startkondensatoren der er kaput..
Kik evt denne video..



Vi prøver igen, i morgen --
Der er nok 2 "runde sorte fætre" 
Den ene er omviklet med kobbertråd og det er startrelæ, den anden er en overbelastnings relæ også kaldet klixon relæ. Det er et stykke bimetal som  sidder i en lille rund beholder ofte i samme enhed.  
Kompressor har 3 forbindelser / stik ind de 2 er køre viklingen og skal have strøm hele tiden når det skal køre, Den tredje er startvikling og skal kun have strøm i få sekunder. 
Strømmen til kørevikling går igennem spolen i startrelæ. Sådan en motor har en meget stor start strøm og det er denne "overstrøm" som trækker startrelæ, hvis kontaktsæt altså giver spænding til startvikling. 
Når motoren lykkes med at komme i gang falder strømmen, startrelæ falder ud og startvikling får ikke strøm. 
Alle er glade.
Hvis motor sider fast eller der er andet der gør at den ikke kommer i gang, fortsætter "overstrøm " og så afbryder klixon relæet. Der går så nogle minutter med at få denne afkølet og næste forsøg går i gang
Og så noget som sikkert ikke kommer trådstarter ved.
Kommer man til at afbryde strømmen til maskinen og straks efter tænde igen, vil der være at for stort tryk over stempler i kompressor og motor vil ikke gå i gang. Hvis det er termostat der laver almindelig stop, så fiser det tryk væk i den tid der går inden næste opstart.
Så hvis man har køleskab som kan starte umiddelbart efter et utilsigtet stop, så er den ret slidt, hvorimod flere forsøg indikerer en ret tæt kompressor. 

Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?

m.v.h. Erik (1/2 ekspert i mange ting)
Vores er af denne type.
Må i gang med video og multimeter efter morgenmaden:-)
Annonce
Hmm.
De målinger giver hhv. 17 og 18,8Ohm.
Dét understøtter vel ikke, at relæet skulle være problemet?
termosikringen/klikson skulle ifølge videoen være under 5 ohm som jeg husker det.

Vi prøver igen, i morgen --
Det er korrekt, je-ns; men fejlsituationen nævner han som meget høj (mega-Ohm tror jeg), og det er jo noget lidt andet.
Spørgsmålet er, om de værdier, jeg måler, bare kunne være de normale for lige dén model?
Jeg overvejer at prøve at omgå styringen for at se, om kompressoren så kan køre kontinuerligt.
Der har jo været noget blinken med lyset, så det kunne være elektronikken, der driller....
Klikson må der ikke være nævneværdigt modstand i, er der det er den defekt.
(den skal lige være kølet af, hvis du har haft den monteret på kompressoren)

Vi prøver igen, i morgen --
Alt har været ude siden i går, så der er ikke meget kompressorvarme tilbage;-)
Så hvis 18Ohm er nævneværdigt, er der vel håb om, at det er dér fejlen ligger (har bestilt nyt relæ)?
Der er yderligere 12 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis