Vores køleskab er holdt op med at køle:-(
Selvom det er en ældre model (Miele K 9422 I - købt i 2008), kunne jeg godt tænke mig at prøve at få det i luften igen.
Det lyder som om, kompressoren kortvarigt (sekunder) går i gang og slukker igen.
Dette kunne ifølge en tidligere tråd tyde på, at det er startrelæet, der er problemet (selvom spørgerne ikke har gjort sig ulejlighed med at svare på, om udskiftning hjalp).
Kan man omgå relæet?
Dels for at teste, at kompressoren rent faktisk fungerer (ellers er det vist skrot), dels for at fastslå, at det ér startrelæet.
Det skal lige siges, at lyset i skabet i et stykke tid har haft en, mere eller mindre konsekvent, tendens til at stå og blinke.
Det mistænkte jeg, skyldtes en defekt magnet-kontakt (Reed-rør), som jeg påtænkte at udskifte (hat den faktisk liggende); men det kunne jo også tænkes, at der var noget mere generelt galt med det lille styrekredsløb, der sidder i forbindelse med dettte?