Møbelflytter eller lignende værktøj til at skubbe rundt med en vaskemaskine?

Jeg har i den nærmeste tid brug for at flytte min vaskemaskine nogle meter frem og tilbage i mit bryggers - og adskillige gange.

Vaskemaskinen er en Miele på 96 kg og jeg vejer selv 65 kg og er ikke helt ung længere. Lad os bare nøjes med at sige, at jeg har svært ved at skubbe rundt med den alene.

Jeg har prøvet at lægge noget stof, køkkenrulle eller filt under fødderne i håb om at den ville glide lettere hen over gulvet, men det hjalp kun meget lidt.

Jeg har kigget på nogle produkter a la
https://www.24hshop.dk/hjem-og-fritid/varktoj/flytthjalpmedel/kinzo-mbelflytter
https://dealshoppen.dk/products/smart-mover-mobel-flytter
men anmeldelserne af denne type produkter er mildt sagt blandede på Amazon og deslige og de eneste butikker, hvor man kan købe den slags herhjemme, hører også til typen, som får meget blandede anmeldelser.

Nogen forslag til produkter/butikker? Jeg skal lige skynde mig at sige, at der er meget dårlig plads til at manøvrere rundt med en sækkevogn, hvilket er grunden til at jeg i første omgang leder efter en metode til at få maskinen til lettere at glide hen over gulvet uden at beskadige det.

Jeg skal bruge en løsning snarest, så jeg vil gerne undgå (scam)shops jeg ikke kender og ikke ved, om 1-2 dages leveringstid reelt betyder en måned.
22 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Jeg ville bruge en møbelhund.
Det kræver muligvis en hjælpende hånd med at løfte maskinen op, men når den først står der, kan du let trille rundt med den indtil du igen skal sætte maskinen på sin faste plads.
Klik her.  

Jo ældre man bliver, jo hurtigere har man løbet som ung...
PinkHenrik skrev den 22-09-2022 19:59:32

Jeg ville bruge en møbelhund.
Det kræver muligvis en hjælpende hånd med at løfte maskinen op, men når den først står der, kan du let trille rundt med den indtil du igen skal sætte maskinen på sin faste plads.
Klik her.  

 Jo, det var en mulighed, men i første omgang leder jeg efter en metode, jeg kan håndtere alene, fordi jeg ellers skulle ud og have fat i en hjælpende hånd mindst fire gange. Noget med at hive den væk for at komme til at forberede noget arbejde og derefter på plads igen. Derefter hive den ud igen for at få plads til at udføre noget arbejde, hvorefter den skal på plads igen. Og så ud og på plads igen en tredje gang, hvor der dog vil være hjælp til rådighed.

Det var derfor jeg havde kig på de "små møbelhunde" i de produkter, jeg linkede til, men som sagt, anmeldelserne er blandede.
Men det må være svært at få den op på hunden, hvis man er alene om det. Jeg prøvede med en fryser, men var nødt til at få hjælp, fordi hunden tipper, hvis man prøver at vippe vaskemaskinen/fryseren og sætte hunden ind under.

Sækkevogn dur nok heller ikke, selv hvis der havde været plads. Der er ikke en fast bund i en vaskemaskine og det er ikke sikkert, at den kan tåle at tage hele trykket i bunden på midten, hvor sækkevognen ville ramme.

Det samme gælder i øvrigt hunden, hvis du går den vej - den skal gerne være lidt bredere end maskinen.



Mvh. AllanE
AllanE skrev den 22-09-2022 20:18:58

Sækkevogn dur nok heller ikke, selv hvis der havde været plads. Der er ikke en fast bund i en vaskemaskine og det er ikke sikkert, at den kan tåle at tage hele trykket i bunden på midten, hvor sækkevognen ville ramme.


 Det er standard at bruge sækkevogn til flytning af en vaskemaskine iflg. Mieles egne instruktioner, men det hjælper nok, hvis man har en sækkevogn af typen med en udfaldsrampe, så den kan komme ordentligt ind under. En sækkevogn må dog kun bruges på siderne af en vaskemaskine - ikke på for- eller bagsiden.

Jeg så i et andet forum et forslag om at bruge en tynd dørmåtte vendt på hovedet, dvs. maskinens fødder står på gummiunderlaget. Det er meget muligt, at det vil virke en smule bedre end filt/køkkenrulle/stof, så det skal da lige prøves engang i morgen.
https://www.bauhaus.dk/astra-smudsmatte-azurit-gra-80x60-cm

Hvis ikke den skal over fodpaneler e.l. er møbelhunde løsningen.
Løfte op på hundene klares med vægtstangsprincippet og et par lægter e.l. Det kræver dog lidt plads.
Hundene skal have lavest mulige hjul for at være stabile.

Alle besparelser omregnes til fl. rødvin👍
Annonce
Sprøjt noget sæbevand på gulvet hvor vaskemaskinen hen, så glidende den lettere.
Jeg har solgt vaskemaskiner, og derfor flyttet mange af dem. Standard sækkevogn er det nemmeste altå uden udfalds ramme. Og den kan "angribe" vaskemaskinen fra alle sider uden problemer. 
Hvis du kommer lige forfra skal der lidt imellem for at undgå synlige ridser.
Jeg vil absolut fraråde sæbe på gulvet. Det lyder til at trådstarter ikke er helt ung, så det er med at ringe efter ambulance inden, for det vil da uvægerligt ende med et fald og risiko for at brække noget   

Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik
ev elmand skrev 
Jeg vil absolut fraråde sæbe på gulvet. Det lyder til at trådstarter ikke er helt ung, så det er med at ringe efter ambulance inden, for det vil da uvægerligt ende med et fald og risiko for at brække noget   

 Det skal kun være der hvor maskinen skal glide, så ... 

Når du mener trådstarteren er i så dårlig , måske skulle trådstarteren lade maskinen stå og tilkalde hjælp. 90kg vaskemaskine på en sækkevogn er heller ufarligt efter min mening! :-)
Tak for alle svar.

1. Jeg har ikke den helt store tiltro til de "små møbelhunde" jeg linkede til. Jeg kunne forestille mig at de giver op så snart de møder en fuge mellem klinkerne - hvis de små plastic-hjul ellers kan holde til opgaven. Så snart én af de fire rollers går i stykker er resten værdiløse. Jeg er også lidt skeptisk over at man ikke kan finde denne type produkt i almindelige byggemarkeder. Bauhaus har en løftestand, men ingen rollers. Jeg bruger et stort dækjern og nogle brædder til at tippe den når jeg skal have noget ind under fødderne.

2. En almindelig møbelhund kommer ikke på tale fordi jeg ikke selv kan løfte maskinen op på den.

3. Der er meget dårligt plads til at en sækkevogn kan bruges til hele turen. Det bliver noget med at hive den ud med håndkraft og så tage den fra siden med en sækkevogn, men selv dét er af begrænset værdi pga. det sted, hvor den skal parkeres. Jeg skulle have taget nogle billeder for at øge forståelsen.

4. Jeg har skam prøvet med sæbevand og nej, man skal ikke sætte en fod forkert, men omvendt er der heller ikke grund til at sprøjte det andre steder end hvor det skal bruges. Og tro mig, der er dårligt plads til at falde. Det hjælper en smule med sæbevand, men ikke så meget som man forledes til at tro af diverse YouTube-videoer. Det ville nok hjælpe en smule, hvis jeg hev den helt ud og gjorde klinkerne rene under de bagerste fødder.

Slutresultatet bliver nok at jeg hiver den ud og skubber den på plads per håndkraft og med sæbevand eller noget under fødderne. Kun lige en meter ved de første to faser af projektet. Når der så kommer en håndværker og ordner den sidste del må han hjælpe med at flytte den til det modsatte hjørne af bryggerset og tilbage igen.

Alt dette havde været et non-issue hvis jeg i sin tid ikke havde været en snob og absolut skulle have en Miele i stedet for de fjerbolde der sælges til den halve pris. På den anden side har den tjent mig godt i over 10 år.
Hvad med en 2-delt “møbelhund” eller 2 møbelhunde, så maskinen kan løftes een side ad gangen. Evt. 2 brede brædder 60 cm. lange med et hjul i hver ende.


Søren O
Der er yderligere 12 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis