Der er brugt planskåret fyr hvor marvsiden skiftevis vender modsat. Det bevirker at træet ikke udvider sig i bredden, men bugter sig en smule som årstiderne skifter.
For at træet ikke bugter sig for meget, er dyvlerne placeret som stabiliserende støtte for nabo blomsterne.
Hele molevitten har fået GORI farveløs grunder inden maling med GORI heldækkende træbeskyttelse.
Første lag GORI træbeskyttelse gør det lettere at slibe grater og ujævnheder - det er på dette stadie jeg er nu - efterfølgende lag danner nærmest en gummihud der er besværlig at slibe, men er meget elastisk når træet skiftevis skrumper og udvider sig.
Kringelkrogene er malet med en piberenser.
Dyvlerne er af bøg, hvor åreretningen står på tværs af fyrre træets åreretning for at forhindre blomsterne sprækker når fugtigheden er højest.
P.S. Det er vigtigt at sådan et bæst konstrueres udendørs under et halvtag for af holde fugtigheden så tæt på de betingelser den senere skal leve under.