Priotering af værksted til hobby brug

Hej med jer.

Vi er så heldige, at vi overtager vores nykøbte hus her til april. Jeg har en stor interesse i snedkerarbejde og møbelproduktion og har derfor et værksted hos mine forældre, med alt mit værktøj og mine maskiner, store som små.

Efter endt studietid og salg af vores lejlighed, har vi så erhvervet os et stort hus med dertilhørende garage. Garagen skal selvfølgelig laves om til et snedkerværksted. Der er tale om fladt tag og garagen og huset er bygget sammen. Der er ca. 200 mm isolering i loft, hulmursisoleret men ikke isoleret i betongulvet.

Planen er, at efterisolere loftet, da der er rigeligt med lofthøjde. Gerne op på 300 mm. Samt isolere de to “kolde” vægge med 100 mm ekstra. Altså de to vægge som ikke går ind mod huset.
Tanken er, at der skal monteres en varmepumpe, således at værkstedet holdes fugt og frostfrit når det ikke benyttes, og ellers skrue op til 15-18 grader når jeg skal bruge det. På sigt, kommer der en nu isoleret port i (gerne før vinter).

Jeg har simpelthen læst stolpe op og stolpe ned om gulvet. Jeg kan ikke finde ud af, om jeg burde rive det op iosolere og støbe nyt, eller bruge det som det er. Der er rigeligt med projekter i huset, så noget af det handler også om priotering og tid. Jeg arbejder til dagligt på et hospital, så hverdagen er godt booket ud.

Havde ligeledes overvejet at føre fjernvarmen ud i et par radiatorer. Men frygter at det bliver for omstændigt med evt byggetilladelse og andet.

Hvad tænker i giver mest mening? Og hvordan udnytter jeg bedst situationen?

Mvh 
21 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
På den lange bane bliver du glad for at isolerer gulvet også. Det gælder særligt hvis du vil arbejde med træ.

Byggetilladelse kommer først i spil hvis husets beboelsesareal ændres eller tilbygninger opføres der påvirker bebyggelsprocenten.

Det er ikke tilfældet i dit tilfælde. Der er alene tale om ændring af brugen af garagen.
Denne bruger er slettet og ikke længere aktiv.
Hvis du har fjernvarme, ville jeg klart installere en radiator i garagen.

Når det drejer sig om træ, er det vigtigt at du kan holde klimaet uden de store udsving, da du ellers kan få problemer med at dine emner slår sig.

Så hvis du kan holde 15-18 grader konstant, ville det være godt.

Hvis gulvet har antydning af opstigende fugt, skal du klart gøre noget ved det. Hvis det er knas tørt, handler det mest om din egen komfort, samt plan for fremtiden. Det er lettest at få det ordnet før du rykker ind med maskiner.

Hvis det er tørt og du har rigeligt med højde, kan du overveje at bygge et 50mm isoleret skelet oven på, med en plastfolie på betonen. Herpå kan du lægge plankegulv, eller gulvspån og et vinyl eller laminatgulv.

Men du får så et hævet niveau, som måske, måske ikke, passer med hus og port.

Elektronikteknikeren
Hvis du fører fjernvarme derud skal det anmeldes til forsynings selskab da der er en årlig fast bidrag som ofte er beregnet ud fra det areal som det er muligt at opvarme. 

Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik
Tak for svar.

Gulvet er tørt, så ingen antydninger af fugt. Men det kunne godt være at man skulle bide i det sure æble og grave det ud + isolere.

Jeg satser trods alt på, at jeg skal bruge det i mange år frem. Rent økonomisk ville der vel også være meget at hente hjem i at isolere gulvet, tænker i ikke det?

Jeg vil helst ikke isolere ovenpå betongulvet og dermed hæve højden. Så tænker, agenten skal jeg leve med det som det er, eller også skal jeg grave ud og isolere.

ev elmand skrev den 25-01-2022 11:47:12

Hvis du fører fjernvarme derud skal det anmeldes til forsynings selskab da der er en årlig fast bidrag som ofte er beregnet ud fra det areal som det er muligt at opvarme. 

 Men man kontakter vel bare fjernvarme selskabet og hører dem ad. Ville det være billigst at gå den vej, fremfor en varmepumpe? 

Annonce
Jeg har helt uden problemer levet med et uisoleret værkstedsgulv i ca. 25 år i et opvarmet værksted.

Med venlig hilsen
ktm

 

Det samme her hvis det er tørt er det ikke et problem. 
ktm skrev den 25-01-2022 13:42:58

Jeg har helt uden problemer levet med et uisoleret værkstedsgulv i ca. 25 år i et opvarmet værksted.

 Og varmeregningen er ikke stukket helt af? Hvad bruger i af varmesystem? 

Har 55m2 værksted, hvor jeg smed ekstra isolering på loftet, så der er 300mm. Isolerede den gamle port.
Fyrrummet var på den anden side af væggen,  så nemt lige at sætte en radiator ind. Denne får kun varme når huset kalder på varme. Uisoleret betongulv. Jeg ville lige se hvordan det kørte inden jeg ville brækkede gulvet op. Det har kørt fint i 8 år. Radiatoren holder 14gr i rummet, selv i hård frost. Så har jeg en ældre luft/luft varmepumpe, der lige kan hæve det med et par grader, hvis jeg skal være derude. Så en dag jeg løber tør for projekter, kan det være gulvet ryger op, men det er ikke lige i nær fremtid...
Så jeg ville vente og få styr på andre ting først og så lave luksus værksted senere. 
Du skal ikke tænke på gulvet som en varmesluger, når du benytter radiator som varmekilde.

Der får du meget mere for pengene ved at isolere tag og vægge, og især lette, tynde konstruktioner som port og vinduer.

Varmen stiger jo opad, så gulvet er allermest et spørgsmål om fugt og komfort.

Fugt siger du ikke er et problem. Du har så spørgsmålet om komfort tilbage.

Elektronikteknikeren
Der er yderligere 11 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis