Skimmel i hele undertag: Hvem har ret?

Hej, vi står og er ved at underskrive kontrakt på et 70er hus på 165m2, hvor der er skimmelsvamp i hele undertaget.

Vi fik at vide af en byggesagkyndig, vi havde med derude, at det sikkert skydes manglende ventilation eller ikke tætsiddende dampspærre (eller en kombination af de to). Der er dog ventilation deroppe, da man kan mærke et 'sug', men måske ikke nok. Skimmelen er heller ikke lokal, så jeg tror ikke, det er dampspærren.

Vi har forhørt os ved 'Dansk Skimmel', som vil have 40k for at vaske det ned. De mente desuden ikke, at man må bo der, når der er så meget skimmel. Den byggesagkyndige sagde dog, at der ikke var nogen fare, når det var på taget - hvem har ret?

Vores første plan var, selv at lave yderligere ventilation og lægge ny og tæt dampspærre ifm. mere isolering af loft. Hvis skimmel på taget er farligt bliver vi dog nødt til at få det væk, og den ekstra udgift på 40k havde vi ikke regnet med, samt hvis det kommer igen, så kan vi jo gange det med to, hvis ikke mere over tid.

Har den byggesagkyndige eller Dansk Skimmel ret her? Og er prisen for at tage det ned en normal pris?
24 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
40K...tænker ikke det er noget i får meget billigere. Men hvorfor vil I købe et hus med skimmelsvamp uden at vide hvorfor det er der? I sidste ende, kan det blive et nyt tag til 3-500K. Og ingen forsikring dækker et konstateret problem.

Og hvis sælger ikke kan/vil udbedre så må det jo afspejle sig i prisen. Eller er det på tvang?

Mvh Troels
Det er vurderet i tilstandsrapporten og af byggesagkyndig, at det skyldes manglende ventilation, så det 'satser' vi på. Herudover er der ingen andre problemer og huset er ellers i fin stand. Huset ligger i et meget attraktivt område, så der er ikke alternativer.

 Vi vil få det længere ned i pris med den nye viden om, hvor dyrt det er at tage ned. Prisen er ellers fin, så det er ikke så vigtigt. Det vigtige er, om det er skadeligt at bo der eller ej (har byggesagkyndig eller dansk skimmel ret?), når der er skimmel på undertag 
DanielAFMikkelsen skrev den 16-11-2021 18:15:20

Det er vurderet i tilstandsrapporten og af byggesagkyndig, at det skyldes manglende ventilation, så det 'satser' vi på. Herudover er der ingen andre problemer og huset er ellers i fin stand. Huset ligger i et meget attraktivt område, så der er ikke alternativer.

 Og den vil forsikringen gerne dække uden videre? De har ikke stillet nogle krav eller lavet noget klausul på det?


 

Jeg ville sikre mig, der var luft i budgettet til at kunne tage en udskiftning af taget med, worst case du ved..
Jeg ville ikke turde andet.. måske er ventilation ok.  Måske er I meget tolerante over for skimmel.. Men, måske er I allergikere,  måske er ventilation ikke nok, måske bliver huset ubeboeligt for jer.
Jeg ville være enormt forsigtig ..

 Ingen håndværksmæssig uddannelse :-)

Overvej nu lige en ekstra gang, om det er risikoen værd, skimmel har det med at brede sig også på ikke synlige steder, så det kan ende med at blive rigtig dyrt at udbedre, og skimmel er på ingen måde sundt.

Og ejerskifte forsikring og husforsikring, skal du ikke regne med vil dække noget vedrørende skimmel, når det er nævnt i tilstandsrapporten.

Vi prøver igen, i morgen --
Annonce
Har du et billede af undertaget?

Hvis det er småpletter af skimmel hist og her på loftet, så er der jo ikke det store problem og ødelægger ikke konstruktionen. Så kan det klares med Rodalon og øget ventilation. Men hvis det er store mængder, så skal årsagen selvfølgelig findes.

Mvh. AllanE
Vi har regnet med, at taget muligvis skal skiftes og at forsikringen ikke kan dække noget, men vores budget er ikke super godt set i lyset af, at vi også skal lave andre ting i huset (primært nye vinduer og badeværelser) og at huset er dyrt (4mil) taget alderen i betragtning, men det vil være muligt, hvis vi ofrer os lidt.

Vi ønsker ikke at bo der, hvis skimmel på undertaget er et helbredsproblem i beboelsesområdet, særligt da vi har et lille barn. Vi hæftede os dog ved, at byggesagkyndig sagde, at det ikke kom 'ned' i huset, og at han forventede, det nemt kunne ordnes med yderligere ventilation og dampspærre, hvilket Dansk Skimmel sagde imod. Herudover nævner I også, at det kan brede sig, og i så fald er huset et no-go for os.

Jeg har ikke et billede af det, men mængden er ligesom på det her billede over hele undertaget (byggesagkyndig sagde, vi kunne klare det selv med rodalon, men jeg synes mængden virker stor, når man tænker over, at det er på hele undertaget):

Jeg har boet i et relativt nybygget hus med lignende "pletter" på undertaget, dog ikke helt så mange og store, som på billedet. Jeg havde en bygningssagkyndig ude fordi jeg blev meget bekymret. Han bemærkede at træværket intet fejlede og var helt tørt. Loftrummet var i det hele taget tørt og vel-ventileret. Han sagde, at der godt kan opstå lidt skimmel på "banevare"-undertag. Det vil typisk komme i efterårets våde periode og brænde af igen i foråret.

Hvis du ikke oplever en fugtig, indelukket luft og ikke ser skimmel på træværk, under isoleringen og andre steder, så ville jeg ikke være så bekymret. Det giver ingen mening af skifte taget...skimmel ødelægger jo ikke bygningskonstruktioner. Så længe du er sikker på, at udelukkende sidder på undertaget og dermed ikke breder sig nedad, så ville jeg lytte til den bygningssagkyndige og selv sprøjte med lidt Rodalon. Til sommer kan du evt. vaske det med en klud.

Mvh. AllanE
"Hej, vi står og er ved at underskrive kontrakt på et 70er hus på 165m2, hvor der er skimmelsvamp i hele undertaget".

Hverken Dansk Skimmel eller den  byggesagkyndige er troværdige, uvildige eller sagkyndige rådgivere i de sundhedsmæssige konsekvenser for sådan et fatamorgana projekt.

Min datters veninde og hendes kæreste købte et hus med omfattende skimmelsvamp meget lig DanielMFMikkelsen.

For at gøre en lang historie kort: De helbredsmæssige omkostninger var så store, at huset blev revet ned og et nyt opført. Det var de lægefaglige vurderinger der gjorde udslaget over for forsikringsselskabet og ikke de såkaldte sagkyndige.

Min datters veninde havde heldigvis en læge med et vist pondus der overrulede de selverklærede eksperter.

DanielMFMikkelsen: Et godt råd - spil ikke hasard med jeres fremtid og sundhed, men find et andet hus. Alternativ få et afslag der dækker en nyopførelse.
Denne bruger er slettet og ikke længere aktiv.
Gætter på løsningen nok nærmere er øget ventilation i dit loft rum.
Tvivler på det kommer “ned” til jer - da der sandsynligvis ligger en damp spærre. Jeg ville lytte til en uvildig bygge sagkyndig og ikke dansk skimmel - som har interesse i at sælge anti skimmel løsninger.

Der er yderligere 14 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis