Varmepumpe som supplement til gasfyr?

Med de voldsomt stigende gaspriser overvejer jeg, om det kan betale sig at købe en varmepumpe til stuen.

Vi flyttede i starten af året ind i et ældre hus og blev allerede i de første måneder klar over, at gasudgiften er markant højere end forventet pga. stigende gaspris og en kold vinter. Siden da er gasprisen steget med yderligere flere hundrede procent og jeg frygter en hård vinter igen. Med en potentiel mega-regning på gas, giver det måske mening af supplere med andre varmekilder.

Vi har ca. 75 kvm stue/køkken i en vinkel-form. Giver det mon mening, at installere en varmepumpe dér?

Jeg ved godt, at regnestykket afhænger helt af om gaspriserne holder det høje niveau, om vinteren bliver meget kold, men også specifikke forhold i huset, f.eks. hvor meget gas der reelt bruges til at holde stuen varm osv. osv.. Men gode input er meget velkomne. Kan man f.eks. sige noget om et typisk/teoretisk gasforbrug vs. elforbrug for samme opvarmning?


Mvh. AllanE
27 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Hej Allan. Ligesom dig, står jeg i samme situation med et hus vi har købt, og overtager om ca 1 måned. Der er også gasfyr, det første step var at jeg fik indhentet tilbud på gas for nogle få uger siden. Og endte med at fastlåse prisen på 4.10 kr. i et halvt år. Kan forstå den efterfølgende er steget en del mere, så allerede der, er der hentet lidt. Næste punkt er at vi kigger på næste varmeenhed og det kan ikke betale sig at supplere med luft til luft pumper, i min optik. Det giver langt mere mening at få udskiftet gasfyret med luft til vand. På de små 200 kvadratmeter beboelse, vil en sådan investering koste ca. 100.000,- fordelen bliver så også at man efterfølgende kan få billigere strøm på alt det forbrug man har der overstiger 4000 kWh, hvilket jo er lidt en fordel for os gds folk. Så er regnestykket pludselig ikke så dumt. Men det fradrag kan man kun opnå hvis den primære varmekilde er el (som luft til vand er) så vores plan er 1 til 2 år med eksisterende anlæg og derefter formentlig udskiftning til luft til vand. 
Prisen på naturgas følger elprisen ,  så er det virkningsgraden der er afgørende om det kan betale sig at suplere med en varmepumpe , jeg vil vurdere at det godt kan betale sig på den lange bane , de 2 varmesystemmer kan bruges efter behov  , meget bitert blæsende koldt vejr udenfor gasfyret , relativ lunt udenfor  varmepumpen , og så kan varmepumpen køle ned om sommeren , når vi har hedebølge...............

Mvh S.H.
Hvorfor udsætte noget til i morgen , hvis man kan få andre til at lave det idag............
karl smart skrev den 06-10-2021 17:43:21

Prisen på naturgas følger elprisen ,  så er det virkningsgraden der er afgørende om det kan betale sig at suplere med en varmepumpe , jeg vil vurdere at det godt kan betale sig på den lange bane , de 2 varmesystemmer kan bruges efter behov  , meget bitert blæsende koldt vejr udenfor gasfyret , relativ lunt udenfor  varmepumpen , og så kan varmepumpen køle ned om sommeren , når vi har hedebølge...............

 Efter hvad vi blev oplyst, så skyldes de ekstremt høje gaspriser nu, (sidst hørte jeg at den er steget til 8 kr. uden afgiften på 4,18 kr.) at Europas største naturgasproducent skulle være brændt delvist og derfor har stoppet produktionen midlertidigt. Det har fået alle de andre til at hæve deres priser og at vi kun vil se priserne stige endnu mere det næste stykke tid. 

Det må du uddybe , hvor og hvad skulle være brændt .......

Mvh S.H.
Hvorfor udsætte noget til i morgen , hvis man kan få andre til at lave det idag............
De høje energipriser skyldes, at USA ikke længere er selvforsynende med olie og måske gas. Den gamle senile stodder i Det hvide Hus har stoppet USA's energiproduktion, så vi nu er undergivet Putins og muhamedanernes luner.

Med venlig hilsen
ktm

 

Annonce
ktm skrev den 06-10-2021 22:16:27

De høje energipriser skyldes, at USA ikke længere er selvforsynende med olie og måske gas. Den gamle senile stodder i Det hvide Hus har stoppet USA's energiproduktion, så vi nu er undergivet Putins og muhamedanernes luner.

 Det holder vist ikke helt. Jeg tror mere på Berlingskes forklaring som siger at det er et sammenfald af omstændigheder, se https://www.berlingske.dk/business/paa-bare-et-aar-er-prisen-seksdoblet-det-er-en-fuldstaendig-vanvittig

“Han (Ole H fra Børsen) fortæller til mediet, at Europa er blevet ramt af den perfekte storm. Det skyldes flere ting. Europas gaslagre er meget lave lige nu, sidste år havde vi en hård vinter, der fik mange til at fyre op for varmen og sommeren var meget varm, der fik aircondition og andre køleapparater til at køre på højtryk. Samtidigt er forbruget under coronakrisen steget markant, og det spiller også ind. Så er der også Ruslands rolle i, at priserne er røget i vejret. Ole Hansen forklarer til Børsen, at leverancen af gas til Europa har været lavere end forventet fra Rusland. Den officielle forklaring fra Rusland er ikke, at de også er lave på gasbeholdningen. De har forklaret det med, at det store russiske statsejede olie- og gasselskab Gazprom er i gang med en vedligeholdelse og været ramt af en brand.”

Desuden er Thyrafeltet lukket pga. opgraderinger. Men deres pris var nok gået med op hvis de leverede.


Alle besparelser omregnes til fl. rødvin👍
Er det et ældre hus med en velfungerende skorsten, kunne en brændeovn være løsningen.

Vi er så heldige at skorstenen er placeret midt i huset så røgafgangen er i køkkenet, der på godt 40m2 fungerer som husets hjerte. Her er opsat et brændekomfur i midten af 80´erne som både varmer og bruges til madlavning.

Det fungerer så godt at bryggersdøren ud til det fri står åben i dagtimerne siden der kom en ny inspektør på matriklen, hvilket er særdeles praktisk med en hundehvalp i huset.

Den sidste måned er elkomfuret ikke brugt en eneste gang, og det kommer nok ikke i brug før julemiddagen. Denne kombination sparer ganske betragteligt på el- og varmeregningen da vi har ubegrænset adgang til gratis brænde.

Efter mange års brug af brændekomfuret er det fruens erfaring, som har erfaring med både el og gas, at dette slår alle andre komfurer med flere hestelængder i anvendelse.

Eneste ulemper er, at madlavning tager længere tid med et brændekomfur.
Denne bruger er slettet og ikke længere aktiv.
Du skal også være opmærksom på at det kan afhænge af årstiden om gas eller varmepumpe er bedst. Den SCOP effektivitet der opgives for en varmepumpe er en gennemsnitsværdi henover et år med gennemsnitlige temperaturer. Om vinteren, særligt i en hård vinter, er varmepumpen ikke særligt effektiv og kan dermed godt i de måneder være dyrere end gas selvom den er billiger henover hele året.
De seriøse producenter viser i deres dokumentation hvordan effektiviteten er henover året. Så kan man regne på det hvis man antager nogle el og gas priser 

Ask
Hen over sommeren er elpriserne steget markant, og i takt med den grønne energiomstilling er der ikke tegn i sol og måne på priserne stabiliserer sig. Tværtimod vil priserne fortsat svinge som vinden blæser i takt med flere vindmøller opstilles.

Er man 100% afhængig af forsyningsselskaberne sidder man i saksen. Som AskH rigtigt skriver kræver det nøje overvejelser hvilken varmekilde man vælger, men det er desværre kun et øjebliksbillede. Alt kan ændres med et pennestrøg hvilket der er flere eksempler på.

Det eneste der ligger helt fast er, at det med 100% garanti er forbrugerne - dig og mig der skal betale gildet.
Denne bruger er slettet og ikke længere aktiv.
Ok, så mit tanke om at reducere gasforbruget især i tilfælde af en hård vinter holder ikke helt. Når det bliver super koldt, er det ikke rentabelt med varmepumpe. Og hvis vinteren ikke bliver så kold som sidste år, så er gasforbruget jo heller ikke lige så højt og så kan det nok ikke svare sig at bruge 15k + strøm på en varmepumpe.

Måske skal jeg bare håbe på en mild vinter....og alternativt at der kommer et politisk indgreb der skruer ned for afgifterne på gassen. Det har man allerede gjort i Spanien.

Mvh. AllanE
Der er yderligere 17 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis