Hej LDS.
Vi er blevet husejere af et hus fra 1967 på 161m2.
Huset er opvarmet med Hess Luftvarme (Model CV 20 N fra 2012) der er tilkoblet et Vaillant Naturgasfyr fra 2016 samt 2 brændeovne og 1 luft/luft varmepumpe i stuen.
Altså er varmesystemet forholdsvist nyt og vi ønsker derfor ikke at udskifte det, blot at få det bedste ud af det.
I forbindelsen med den lidt kolde vinter/forår er vi stødt på et par "udfordringer"
1. Varme
2. Støj
3. Elforbrug
1: Vi har kæmpet lidt med at holde varmen.
Fyret er sat til en temperatur på 22 grader i dagtimer og 18 grader om natten. Alligevel fik vi sjældent meget mere end 20 grader i huset.
Luft/Luft varmepumpen er ligeledes sat til 22 grader og kører også i dagtimerne.
Er der noget man kan gøre for at optimere den varme anlægget leverer?
Jeg har hørt om rensning af varmeveksleren og har også et tilbud på ca 5.000 kr fra lokalt VVS firma for den operation.
Kan det svare sig og vil det kunne give en effekt på varmen?
Her blev det også nævnt at man ifbm. at veksler var afmonteret var muligt at få renset alle kanalerne (de er i metal og ikke asbest) med bagsug - udgift ca 20.000 kr
Det virker voldsomt i mine øre, igen - kan det svare sig og vil det have en effekt på varme eller støj?
Vi har købt nye filtre og skifter ca. en gang om måneden.
Alene fra 29/1-24/4 har vi brugt 760M3 Gas + luft/luft Varmepumpe samt brænde
2: Støj
Anlægget står i et skab i gangen og det suser ganske meget herfra.
Lågerne er lukkede og der er en rist i toppen hvor luften suges ind
Regulatoren står på 1 af 5 for blæseren, ellers bliver støjen for høj og det begynder også at suse fra kanalerne.
Kan jeg lydisolere selve Hess "kassen" eller lågerne i skabet - eller er jeg lige vidt med risten i toppen?
I køkkenet er der ikke en gulvrist som i resten af huset. Luften leveres via varmerør til en "kasse" under et af køkkenskabene og herfra kommer varmen ud via rist i soklen til skabet. Dette støjer meget! Til gengæld er luften herfra meget varme end de øvrige riste i huset.
Kan man på nogen måde lyddæmpe "kassen" eller røret der fører varmen frem til køkkenet?
Jeg mistænker selv udformingen af "kassen" for at være skyld i støjen
3: Elforbrug
Jeg kan se at Hess-motoren er opgivet til et forbrug på 184W/time - Derfor er blæseren slukket her i sommeren, men kører jo 24/7 i hele fyringssæsonen.
Er der nogle tricks til at nedsætte dette forbrug?
Kan man fx. skifte til en mere økonomisk motor/blæser
Jeg sætter stor pris på al relevant input også hvis i kender til virksomheder med stor ekspertise med anlæggene som kan komme og gennemgå det hele samt give relevante forslag til forbedring.
Vi bor i Ballerup på sjælland
Tusind tak på forhånd