Er dette mon den rigtige kategori?
Min gamle køkkenmaskine (ca. 15 år) ville ikke starte (ingen lyd, ingen lugte - heller ikke da jeg brugte den for et par dage siden). Ledninger osv. ser ok ud. Jeg tror, det er kullene - har fundet dem og de ser slidte ud - og en masse kulstøv i "maskinrummet". Men jeg har svært ved at rykke kullene fri, så vidt jeg kan se, er der ingen skruer el.lign. Har ledt efter en video eller tips til det, men kan intet finde - og de sidder bare godt fast, og jeg er bange for at rykke noget forkert af. Nogen der har et tip? Og hvor kan man købe kul til denne køkkenmaskine? Har søgt ved alle de mere kendte reservedelssteder på nettet men indtil videre uden held ...