Udskiftning af 32 år gammel fjernvarmeinstallation

Vi har en gammel fjernvarmeinstallation - indirekte fjernvarme fra 1986. Huset er i eet plan og 200 m2. Pumpen er skiftet for et par år siden. I de seneste år har radiatorerne i den yderste del af huset kun været håndvarme. Radiatorventiler er "nyere" og stiften ikke groet fast. Vi skal have gjort noget ved det, da vi betaler 1200 kr om året for manglende afkøling. 

Vi havde VVS mand på installationen i dag og han sagde at han ikke ville bruge tid på at lave diverse indstillinger, fordi der dels var lidt tæring og at anlægget muligvis var for lille. 

Nu afventer vi at få en pris på at få skiftet vores fjernvarmeunit. I grunden er det vel rimeligt at det er tid til udskiftning. Nogen forslag til hvad vi skal sætte i stedet?

Iøvrigt er min mand udlært "varmeinstallatør" ...... fra 1953   så han har da haft lidt forstand på hvordan sådan et system virker/virkede - altså det grundlæggende. Alt det finurlige der er sket de senere år kender han ikke ret meget til.  Gode råd med hensyn til udskiftning udbedes.

Mange hilsner - Ingeborg


Når lysten driver værket
Vi har en gammel fjernvarmeinstallation... Vis hele indlægget
72 svar
 Følg tråden
Der er 40 indlæg før dette.
Annonce
Annonce
Annonce

@Søren O. Jeg husker ikke, hvem der i sin tid installerede alle anlæg her på vejen. Det var kaotisk for os, for da mand og søn havde gravet ud til stikledningen op til garagen, fik han en blodprop om natten - og så stod jeg med alt og det var hektisk. Samtidig var der hul et eller andet sted under et gulv - og selvom der var fagfolk på med thermofotografering osv. måtte der flere huller i gulvene - og klinkegulve, før lækken blev fundet. Tæring i rør ved fordøren. Rørene lå i leca under et marmorgulv. ........Godt man glemmer sådan noget. Der er dog en af de lokale vvs folk jeg mistede tilliden til, da vores nye badeværelse havde varmt vand til toiletskylning  .  Jeg prøver at indhente flere tilbud. Kender du noget til Skærbæk smede & maskinværksted, som også har en vvs afdeling?


Når lysten driver værket

Ja, nu har jeg sat fuld skrald på pumpen. Om det så giver mere varme, vil vise sig. Proportionalt tryk? Lige stort på frem- og tilbagløb eller hvad? Jeg er jo netop ikke specialist ....... på det område. 


Når lysten driver værket

Sakset fra en guru   Der er en del forvirring omkring regulering af cirkulationspumper, konstant hastighed, konstant tryk og proportionalt tryk.
Jeg skal derfor prøve at forklare hvad det egentlig er.

Gamle cirkulationspumper kører fast hastighed, og kan typisk reguleres ved at man begrænser flowet gennem pumpen med et "spjæld".
Den slags cirkulationspumper bruger en hel del strøm, da de selv med minimalt flow (eller intet flow) bruger den mængde strøm der skal til for at yde det maksimale flow.
Typisk effekt er mellem 50 og 150 W afh. af pumpens størrelse, men altså samme effekt uanset om der er behov for stort flow eller ej.

Mere moderne pumper er hastighedsreguleret efter enten "konstant tryk" eller "proportionalt tryk".
Disse pumper kaldes også for sparepumper fordi de nedsætter hastigheden og dermed strømforbruger når der ikke er så stort behov for flow.
Typisk effekt for denne slags pumper er 3-30 W, vel at bemærke afhængigt af det aktuelle behov for flow.
Selve hastighedsreguleringen sker som sagt efter "konstant tryk" eller "proportionalt tryk".
Forskellen ligger egentlig i hvor stor el-besparelse pumpen kan "opnå", hvor "proportional tryk" styringen er den der giver den største besparelse, men som også stiller nogle krav til resten af anlægget.

"Konstant tryk" er som navnet siger en reguleringsform hvor trykket over pumpen holdes konstant, således at hvis der er stort forbrug i anlægget, så falder trykket over pumpen som så reagerer ved at skrue op for hastigheden, og modsat hvis forbruget falder. Pumpen tilpasser altså hastigheden (og dermed strømforbruget) til det aktuelle behov.

"Proportional tryk" er lidt mere "kryptisk", man kan sige at trykket ikke holdes konstant men derimod holdes lavt ved lille flow og stiger med stigende flow.
Herudover er funktionen egentlig den samme som ved "konstant tryk", men det svarer altså til at man "skruer ned" for det ønskede tryk når der køres langsomt og "skruer op" for det ønskede tryk når der køres hurtigere. Egentlig kunne man selv stå ved en "konstant tryk" pumpe og "lege" "proportional tryk" styring, ved at justere det ønskede tryk op og ned i takt med flowet i anlægget.

Hvorfor så denne "mystiske" form for styring (proportional tryk) ?
Jo, fordi den giver den absolut største el-besparelse.
Men...
...for der er et men..
"Proportional tryk" regulering kræver at hele anlægget er egnet til det, og kan fungere ved et lavere tryk ved små varmebehov.
Et typisk nyt varmeanlæg der er veldimensioneret og veltrimmet (her tænkes specielt på flowreguleringen i radiatortermostat ventiler) vil fungere fint med "proportional tryk" styring, mens man ofte i lidt ældre anlæg vil kunne få problemer.

Er pengene så spildt på en "sparepumpe" ?
Nej, så absolut ikke  Den årlige besparelse mellem "konstant tryk" drift og "proportional tryk" drift er til at overse, så har man problemer med "proportional tryk" drift, så kan man helt roligt skifte til "konstant tryk".Det vigtigste er at man skifter en gammel "konstant hastighed" cirkulationspumpe med en moderne "sparepumpe" 

Har i fået varmen tilbage i den kolde fløj?


Elektronikteknikeren

Nej, ikke varmere og med dagens udetemperatur er radiatoren snarere koldere. Pumpen er vendt tilbage til 8, selvom der ikke er rørt ved den.


Når lysten driver værket

Hmm.. enten er pumpen "defekt" eller osse har nogen pillet ved den.    Pumpen kan ikke af sig selv hoppe tilbage til et så lavt ydelsesflow hvis den er sat til højeste hastighed = flytte max. vand. Der er ialt 7 lysfelter der viser den aktuelle pumpeindstilling og ydelseskurve. Hvis pumpen evt. fejler, så prøv at rette fejlen, ved og afstil (reset) pumpen, ved at afbryde og tilslutte forsyningsspændingen.

Ps. Prøv at trykke på tasten ind til den lander på det første lysfelt helt til venstre for "auto" så skulle der meget gerne komme vedvarende skral på pumpen. 

Hvad er fremløbstemperaturen så nu?


fase

Jeg har fået føgende tilbagemelding fra TREFOR vedr. Afkøling

“Tak for henvendelsen.

Det der er galt, er at anlægget skal være justeret til den rigtigt vandmængde så der ikke kan løbe mere vand end det kan nå at afgiver varmen til omgivelser.  “

For mig betyder det at med de råd jeg har fået om at sætte pumpen på max, jager jeg en masse vand igennem, som ikke kan nå at blive afkølet.

Hvad er det videre forløb med returvandet? Jeg mener når det går tilbage? Gennem hvor mange kilometer? 🙄 

Ingeborg


Når lysten driver værket
Der er yderligere 22 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis