Måske er du og din kammerat offer for den benhårde konkurrence i ventilationsbranchen. Tidligere fortalte en autoriseret Nilan forhandler mig, om hvordan den benhårde konkurrence gjorde, at ventilationsanlæg til parcelhuse, for det meste, blev lavet i alt for skrabet udførsel.
Hvad med dit anlæg, er spiralrørene også sat direkte på anlægget, uden fleksibel forbindelse? Den fleksible forbindelse reducerer forplantningen af støj.
Hvad med indsugning og afkast er de også reduceret, i rørstørrelse? Det anbefales, nu til dags, ved lavenergianlæg, at gå mindst en rørstørrelse op for indsugning og afkast.
Et punkt vi ikke har berørt, er om dit anlæg, er kommet i ubalance, i forhold til ind- og udsugning? F.eks. hvis anlægget tager mere kold luft ind, end det suger varm luft ud. Ventilation hætterne, på taget, kan også være blevet ”beskidte”.
Hvad er årsagen til at du kun taler om hastighed 1 og 2? Fra år 2012 og frem er der, mig bekendt, 4 trin i/på hastigheden.
Du taler om slidte lejer, som formentlig støjer, er det fordi man også har sparet på lyddæmperne? For lydsvage anlæg siger man 1200 mm lyddæmper, på begge hovedstrenge, lige efter anlægget, samt min. 600 mm lyddæmper på alle indblæsning og udsugningssteder.
Vedrørende isolering, er det sådan at rørskåle, primært bruges til mindre rørdiameter, når man kommer op omkring eller over ca. 150 mm, går man over til lamelmåtter. Bevares rørskåle findes over 200 mm, men prisen er nok også derefter, samt udbud og købsmuligheder nok kun i store mængder. Prisen for lamelmåtter, i forhold til alm. pladebatts, ligger desværre 4-5 gange højere pr. m2 eller m3.
Hvis du, på et senere tidspunkt, vil isolere dine rør, vil det måske bedre kunne svare sig at bruge pladebatts, lavet som en form for ”kasse” over rørene.
Hvis du har direkte fjernvarme, uden varmeveksler, kan jeg godt forstå at du ikke vil have dette op på loftet. Er du sikker på at din fjernvarme ikke går over en varmeveksler? Det lyder atypisk hvis du ikke har varmeveksler.