Udskiftning af nederste bjælker/regler i trækonstruktion

Hej Alle

Jeg har nu søgt her og på div. søgemaskiner uden held, så nu forsøger jeg med spørgsmålene hos jer.

Jeg har fået smidt et kolonihavehus i nakken fra 70erne, som jeg forsøger at gøre i beboelig stand. Derfor har jeg i de sidste uger brugt tid på at nedbryde indvendig beklædning og rive gulve op.

I den forbindelse har jeg fået en udfordring eller to.

Huset er bygget oven på et støbt kantfundament, og selve konstruktionen af huset er bygget af trykimprægneret regler/bjælker som er ca. 40 x 60mm.

De nederste regler/bjælker som ligger lige oven på fundamentet, trænger dog til en udskiftning, men jeg er i tvivl om hvordan jeg gør det. Jeg kan jo ikke løfte selve konstruktionen, da det netop er de bjælker der står oven på fundamentet.

Spørgsmål 2:

Strøerne som ligger under gulvet, indgår ikke som en bærende del af huset. De er lagt på kanten af fundamentet, og neden under dem ligger der en masse murbrokker, sten osv. Jeg har overvejet at udskifte dem, og evt. ligge en fugtspærre under. Huset er ikke opvarmet om vinteren, men jordbunden er ret fugtig i området. Er det overhovedet muligt at få en fugtspærre under huset, når det står på et bærende træskelet? Er det ikke meningen at fugtspærre skal gå helt ud under selve skelettet på huset også, således der ikke trænger fugt op til bunden af skelettet?

Mvh Benny


I en brandert kom jeg til at købe en kolonihave med verdens mest ramponerede træhus...og jeg aner ikke hvad jeg skal med det!
Hej Alle Jeg har nu søgt her og på div.... Vis hele indlægget
63 svar
 Følg tråden
Der er 50 indlæg før dette.
Annonce
Annonce
Annonce

På billede 6 kan du se spærene stikke ud over topremmen. Billedet lige under det billede hvor den røde gavl stadig kan ses. 

Jeg kan så undskylde mig lidt med at soklen ikke havde samme bredde derude. Igen - jeg kan leve med det, nok til at jeg ikke vil lave det om før der skal nyt tag på.


I en brandert kom jeg til at købe en kolonihave med verdens mest ramponerede træhus...og jeg aner ikke hvad jeg skal med det!

Hvad piver du over Dremcaster?   

Du kender vel tommelfingerreglen:

Det første hus bygger man til sine fjender. Det næste til ens venner, og først det tredie hus til sig selv.   

P.S. Det har du gjort ganske godt.

P.P.S. Skal du snart i byen igen så vi kan se hvad du anskaffer i den næste brandert?   

Denne bruger er slettet og ikke længere aktiv.

Jeg er enig med @Rantzau.. Det er "ikke så ringe endda"..
Jeg plejer ellers at hæfte mig ved linier/detaljer (maskinarbejder af Guds nåde) - men den havde jeg ikke lige set..
Lad det blot ligge til "måske næste gang" (man bliver mildere med årerne ;-) )

Denne bruger er slettet og ikke længere aktiv.

Haha Rantzau. Meeeen du har jo også været med fra starten. Det blev nu ikke helt som planlagt. Det skulle også hænge sammen økonomisk. :-)

Ja, jeg holder mig lidt i ro med alkoholen - ellers ender det da i en skilsmisse! haha. 

Well, jeg købte skuret for 10.000 med indlagt strøm og vand. Og der er vel indtil nu brugt ca. 25.000 i materialer. Så det har været ret billigt.

Jeg vil dog gerne have skiftet taget helt - men nu er der pause! :-)

Natur - Ja, jeg orker i hvert fald ikke at gøre noget ved det lige nu. Men min evne til ikke at glemme mine egne fejl skal nok ende med at jeg giver taget af og bygger de 3 spær til så de passer. :-)

Tak for de rosende ord - fjendens hus skal jeg nok have i tankerne. :-)


I en brandert kom jeg til at købe en kolonihave med verdens mest ramponerede træhus...og jeg aner ikke hvad jeg skal med det!

Hovsa - nu jeg har jeres opmærksomhed, så er der faktisk en ting jeg søger inspiration til. :-)

De plastikvinduer jeg har monteret, er monteret i skelettet. uden på skelettet er der monteret vindpap og afstandslister, og derefter 1 på 2. 

Det skaber altså et mellemrum mellem vinduer og yderst beklædning, som jeg jo egentligt skal have lukket af i sider, top og bund. 

I bunden tænker jeg at jeg skal have monteret en sålbænk af en art - og jeg har investeret i en billig sålbænk fra jemogfix i sort stål.

Hvad bør jeg lukke mellemrummene af med? en trækant eller noget andet? Finder lige et billede og poster.



I en brandert kom jeg til at købe en kolonihave med verdens mest ramponerede træhus...og jeg aner ikke hvad jeg skal med det!
Annonce
Vedhæftede filer:

I en brandert kom jeg til at købe en kolonihave med verdens mest ramponerede træhus...og jeg aner ikke hvad jeg skal med det!

Det skal lige siges at vinduerne ikke kan komme længere ud, for hullerne til montering er allerede så langt ude i skelettet, at det vil være ansvarsløst at forsøge.


I en brandert kom jeg til at købe en kolonihave med verdens mest ramponerede træhus...og jeg aner ikke hvad jeg skal med det!

Monter først sålbænken. Lav et skråt snit i begge sider, så sålbænken går et par centimeter ind i beklædningen. Det minimere vandindtrængning i hjørnerne.

Sider og top kan stoppes med værk hvor siderne dækkes med en liste. Toppen dækkes på samme måde som resten af væggene - 1 på 2. Husk at skære enderne skråt, så vandet ikke ind mod vinduerne.

Du kan også montere et bræt i toppen så vandet ledes en smule væk fra vinduerne. Husk også her at lade brættet gå et par centimeter ind i sidebeklædninger for at reducerer vandindtrængning.

Denne bruger er slettet og ikke længere aktiv.

Oh man - al den regn. Jeg har ikke gjort meget ved huset de sidste 4 uger grundet udfordringer. Det er ikke sådan at komme på fysisk arbejde.

I dag var jeg lige ude i kolonihavehuset for at få slået noget græs, og tænkte jeg ville tjekke huset indvendigt før eventuelt fugt og vand, nu hvor det har regnet så meget.

Mine amatørgener har tilsyneladende ikke slået fejl, for til min store gru opdager jeg at der står vand flere steder i huset, og at jorden er fugtig. 

Jeg gennemleder selvfølgelig spær og tag, men opdager at det ser ud til at komme fra soklen stort set hele vejen rundt. Det ser ud til der trænger vand ind mellem blokkene, og det opdager jeg først EFTER at have bygget huset. :-(

Nogen der har en idé om hva Søren jeg stiller op her? Jeg vil godt nok gerne være fri for at rykke huset ned igen da! 😥


I en brandert kom jeg til at købe en kolonihave med verdens mest ramponerede træhus...og jeg aner ikke hvad jeg skal med det!

Du kan grave op omkring sokkel og pudse sokkel med sand og cement udvendigt fra top til bund og smøre med sokkeltjære. Læg omfangsdræn inden du fylder sand/jord på.


Denne bruger er slettet og ikke længere aktiv.
Der er yderligere 3 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis