Næsten ny plæneklipper vil ikke starte efter vinteren

Hej

Græsset skulle have den første tur i går, og min næsten nye plæneklipper skulle i brug første gang efter vinteren.

Al-Ko klipper, købt i efteråret. Brugt 3 gange inden vinteren, uden problemer.

Den har stået indendøre, tørt og frostfrit.

Tank stort set kørt tør inden vinterhi.

Frisk benzin hældt på i inden første forårsklipning.

Efter 5-10 hiv i snoren startede den, men gik ud efter et par sekunder.

5-10 hiv igen, og samme historie.

Igen 10-20 hiv og så startede den, og kørte lidt længere, hele 5 sekunder...

Og så var det ellers slut. Absolut ingen respons, uanset hvor mange hiv.


Tændrør afmonteret, tørret og renset. Ingen forskel.

Benzinslange til karburator tømt for gammel benzin, og tank delvis tømt for evt. gammel benzin.

Ingen forskel.

Sprøjter jeg lidt benzin direkte i indsugning, starter den fint, men stopper efter 2-3 sekunder.

Luftfilter er helt rent og fint. Den er jo stort set ikke brugt.


Tændrør og benzin er OK, og motoren starter fint med direkte indsprøjtning.

Men det lader til at der ikke kommer ny benzin til.


Klipperen er simpel: ingen manuel choker, ingen primerbold, ingen benzin der skal åbnes for.

Det skulle bare være: hold gassen inden, hiv i snoren, klip...


Så spørsmålet er om jeg står med en defekt maskine, eller om der er noget jeg overser?


Jeg håber der er nogle der kan give et hint. Sidst jeg indleverede en plæneklipper til forretningen tog det 2 måneder, og så var den vist blevet væk for dem...


På forhånd tak!

Kåre


Hej Græsset skulle have den første tur i går, og... Vis hele indlægget
61 svar
 Følg tråden
Der er 20 indlæg før dette.
Annonce
Annonce
Annonce

Nej det er en model hvor tanken sidder ved siden af...slangen der går fra tank til karburator er også tjekket.

Hej Kåre

Jeg har en plæneklipper nøjagtig magen til din, og jeg oplever præcis de samme problemer som dig. Jeg købte maskinen ny i sommeren 2019, og her i foråret 2020 kunne jeg kun med meget stort besvær starte den (efter at have tømt den for gammel benzin og hældt frisk benzin på samt skiftet olien). Motoren går dog i stå allerede efter et par sekunder.

Jeg er totalt uvidende om maskiner af enhver slags, så hvis du - eller andre med forstand på plæneklippere - vil have ulejlighed med at fortælle mig i klartekst, hvordan jeg skal adskille maskinen for at rengøre karburatoren, eller hvad der ellers skal til for at få motoren til at køre, vil jeg være meget taknemmelig.

P.S.
Har du stadig problemer med din egen plæneklipper? Det lader til, at denne Al-Ko plæneklipper er noget skidt. De mange positive anmeldelser må være skrevet af folk, der ikke har prøvet at skulle genstarte den efter vinteren...
Prøv at tage luftfilteret af og sætte en klud i indsugningen, prøve at starte, hvis det lykkedes, så hiv kluden ud inden motoren bliver kvalt.

De nye plænklipper motore skal også overholde strengere og strengere eurokrav, så de går også meere magert og er nemmere udsat for der ikke kommer nok benzin igemmen dyser ovs.

Nu ved jeg ikke hvor varmt der er ved dig, men en plæneklipper er som sådan ikke designet til at starte i første træk under 10 grader.

www.Duckduckgo.com sikker søgemaskine
LazyDog skrev den 29-03-2020 12:17:54

Hej Kåre

Jeg har en plæneklipper nøjagtig magen til din, og jeg oplever præcis de samme problemer som dig. Jeg købte maskinen ny i sommeren 2019, og her i foråret 2020 kunne jeg kun med meget stort besvær starte den (efter at have tømt den for gammel benzin og hældt frisk benzin på samt skiftet olien). Motoren går dog i stå allerede efter et par sekunder.

Jeg er totalt uvidende om maskiner af enhver slags, så hvis du - eller andre med forstand på plæneklippere - vil have ulejlighed med at fortælle mig i klartekst, hvordan jeg skal adskille maskinen for at rengøre karburatoren, eller hvad der ellers skal til for at få motoren til at køre, vil jeg være meget taknemmelig.

P.S.
Har du stadig problemer med din egen plæneklipper? Det lader til, at denne Al-Ko plæneklipper er noget skidt. De mange positive anmeldelser må være skrevet af folk, der ikke har prøvet at skulle genstarte den efter vinteren...

 Hej LazyDog

Jeg hjælper gerne dem som står med samme fantastiske maskine :) Som sagt, så har jeg to styks, og de opfører sig ens begge to.
Men jeg har fået styr på dem, med disse 3 regler:
1.Rens karburatoren. Den har ekstremt let ved at blive snasket til, snadsynligvis når den står i længere tid uden at blive brugt. Det tager mig nu ca. 15 minutter at gøre dette: 
-Af med benzinslangen hvor den går ind i kassen til luftfilteret. Absolut nemmest hvis tanken er tom :)
- Af med luftfilterkassen (1 eller 2 møtrikker mener jeg)
-Af med de forskellige fjedre/stænger som styrer karburatoren/luft/benzin. Det er nemt nok, men husk lige hvordan de sad :)
- Af med karburatoren.
- Bunden af karburatoren skrues nu af.Bare den skrue der sidder ind i karret. Meget synlig.
- Der ligger nok noget benzin når du får den åbnet, så ud med det.
- Og her er det så at mine karburatorer har været helt sat til med "gele".Fjernes med papir.
- Og så sidder der også noget gele i selve dysen. Så den skal ud. Lidt svært at forklare, men der findes en video på youtube. Der er et lillebitte hul som man kan blæse rent, eller en tynd nål iigennem. Jeg har også brugt min kompressor til at blæse den ren.
- Og så skal det hele samles igen. Det er ikke så slemt når man lige har prøvet det en gang.Jeg skruer i mane ting, men motorer er ikke der min største viden ligger...

Jeg kan ikke finde den video som hjalp mig, men prøv at kigge på denne: https://www.youtube.com/watch?v=nudnwDKtz9w

mvh
Kåre
@ Nicholas: Tak for dit tip, men det havde desværre ingen effekt på min maskine. Jeg kan som sagt godt starte motoren, den går blot i stå igen meget hurtigt.

@ Kåre: Mange tak for din hjælp og grundige vejledning. Jeg fulgte den til punkt og prikke, men fandt dog ingen "gele" i eller omkring karburatoren. Faktisk så det hele nogenlunde rent og pænt ud, og det var derfor ret begrænset, hvad jeg kunne rengøre.

Derefter samlede jeg maskinen igen, fyldte tanken ca. 2/3 op, trak i snoren ... og voilá, motoren ikke blot startede, den fortsatte også med at køre! Jeg kunne dog høre, at motoren ind imellem tabte lidt kraft, men uden at gå i stå.

Jeg gik i gang med at klippe græsplænen, og det gik fint de første ca. 10 minutter, bortset fra at det blev mere og mere tydeligt at høre, at motoren ind imellem tabte kraft (jeg har optaget et lille videoklip, hvor man kan høre dette). Lidt efter gik den i stå, men jeg fik den i gang igen ca. 3 gange. Derefter kunne jeg ikke længere få den til at køre. Kort sagt var jeg slået tilbage til start. Jeg vil tro, at motoren på det tidspunkt havde kørt i ca. 15 minutter sammenlagt.

Jeg har ingen idé om, hvad der er galt, og jeg synes ikke rigtig, at det giver nogen mening at gentage hele proceduren for at kunne klippe i måske 15 minutter mere. Det er helt utroligt, maskinen er som tidligere nævnt købt ny i sommeren 2019, og den ser stadig nærmest ny ud - også når man skiller den ad.

Hvis du har nogen idéer, vil jeg være rigtig glad for at høre dem. Ellers er der vist ingen anden vej end at sende skidtet tilbage til forhandleren. Jeg frygter dog, at forhandleren blot vil rense maskinen, som jeg selv har gjort, og derefter præsentere mig for en regning - og en maskine, som stadig kun kan køre i 15 minutter, før den dør igen!

Annonce
LazyDog:
Det er i hvert fald samme model græsslåmaskine vi har......

Jeg glemte vist at nævne tip 2+3: Aldrig køre den tom, og aldrig fylde den helt.
Jeg har ABSOLUT ingen idé om hvorfor man ikke kan fylde den helt. Men det er som du beskriver: Man klipper -> den begynder at mangle benzin -> Man fylder den op -> Starter fint igen ->Kører 5-10 minutter og begynde så at lyde som om den mangler benzin igen, med flere og flere udsættere, indtil den går helt i stå. Måske kan man lige starte den igen, men dør så igen efter kort tid.

I den situation har jeg haft held til at starte den igen, ved at tømme noget benzin ud. den starter ikke bare lige bagefter, men efteren del forsøg lykkes det som regel.
Nogle gange kan det ogsåfungere at vippe plænekllipperen godt ned, så den stejler, med forenden opad. Så er det som om man kan snyde den lidt.
Jeg har selv haft min til forhandleren, og han sendte den til mekaniker. Og som du siger, fik jeg en regning på rensning af karburator, og der havde jegklippet med den 2 gange, på en lille have.
Jeg nægtede så at betale, og det var de OK med, men har haft en laaang korrepondance med dem, inkl. diverse videoer som jeg har vist dem. Men de aner intet om problemet. De har endda kontaktet AlKo men der er intet hjælp at hente heller.
Men: Når man kender maskinens svagheder, så kører den faktisk rigtig godt og klipper fint.Både i sommerhuset og herhjemme kørte de begge uden problemer, efter at have startet sæsonnen med at rense karburatorer på dem begge. De var helt snasket til.

Møgmaskine...

mvh
Kåre
Hej igen, Kåre

Jeg har desværre for længst overtrådt dit tip nr. 2 og nr. 3 flere gange. Jeg opdager som regel først, at det er tid til at fylde benzin på, når tanken løber tør. Og så fylder jeg ellers godt op til kanten. Det er helt galt i forhold til denne ekstremt følsomme maskine, kan jeg forstå. Metoden har ellers virket upåklageligt i de ca. 25 år, jeg har passet hus og have. I samme årrække har jeg ejet adskillige plæneklippere, og alle har kørt klippestabilt ... i hvert fald sammenlignet med min nuværende AL-KO! Men som du så rigtigt skriver: Møgmaskine...

Jeg har nu afmonteret og renset karburatoren hele 3 gange, men maskinen er ligeså ustabil som før. Jeg har også afmonteret og renset benzinslangen, da jeg mistænkte, at der måske var kommet skidt i den, siden motoren gik så ustabilt. Det har imidlertid ikke været muligt for mig at få liv i motoren igen i dag, så det blev desværre kun til "15 minutes of fame". I øvrigt glemte jeg at skrive, at den døde i samme sekund, jeg aktiverede trækhjulet/"gå-motoren". Jeg har således ikke samme forholdsvis positive resultat som dig - du har trods alt 2 kørende maskiner magen til.

Der er vist ingen anden udvej end at sende den tilbage til forhandleren og håbe det bedste. Jeg er meget spændt på, om han kan få liv i den igen, og i givet fald vil jeg spørge ind til, hvordan det lykkedes. Jeg skriver en opfølgning her på siden.

Endnu en gang mange tak for dine råd og vejledning.
Øvøvøv...
Jeg har også selv haft dage hvor jeg bare har været ude for athive i snoren en snes gange, for så at gå ind igen.
Men så pludseligt efternogle dage eller en uge, så vil den pludselig godt.

Jeg har selv haft gamle-gamle maskiner, som bare starter. Jeg har aldrig serviceret dem, eller tømt benzin til vinter, eller renset karburator.
Jeg ved ikke hvad det er, men noget er i hvert fald ændret på de maskiner.

Jeg håber du har held med forhandleren!

mvh
Kåre
Hmm. ved ikke om det hjælper på Jeres maskine.
Jeg har en ca 10 år gammel Briggs & Stratton 5 hk motor der sidder på en vandpumpe der kører ca 10 timer ad gangen - dog hælder vi frisk benzin på et par gange undervejs.
Men vi bruger konsekvent det bedste benzin der fåes - og så kommer vi en sjat karburatorsprit i tanken (ca en hættefuld) - og det er meget sjældent vi skal trække mere end to gange før den springer i gang.
Et råd vi fik til en anden havemaskine af en forhandler.
Den har vel efterhånden kørt 100 timer og bortset fra rust kører den da rigtig godt.
Det eneste der er skiftet er olie og tændrør, samt at tændingen er overhalet 2 gange i dens levetid.
Når den ikke er i brug står den i en kold garage.

Har besluttet mig for at blive en gammel sur mand. -Nu venter jeg så bare på at blive gammel....
Hej shortcut

Tak for tippet. Jeg vil følge op på det, også fordi jeg ikke kan vente på at få maskinen tilbage fra forhandleren. Græsset står allerede højt, og forhandleren har oplyst, at han ikke når at gøre noget ved maskinen før efter påske.

Men hvad mener du, når du skriver “det bedste benzin der fåes”. Jeg har altid brugt (frisk) 95 oktan benzin, og det burde vel være rigelig godt?

Kan du anbefale en bestemt slags karburatorsprit, eller er det underordnet?

Der er yderligere 31 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.
Sponsor på LDS
Malgodt.dk

Malgodt er sponsor på Lav-det-selv.

Få særlig rabat på maling, epoxy og meget andet.

Se mere

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis

Se også