Vi har lige været nøjagtig samme tur igennem...
Vi købte og overtog et hus i sommers med en meget meget fin tilstandsrapport. Efter få dage fandt jeg ud af, at isoleringen på loftet var fyldt med asbestslam fra en rensning + maling af taget foretaget for 15 år siden. Det så ud som på nedenstående billede alle vegne.
Jeg anmeldte det til ejerskifteforsikringen, de dækkede ikke, da forholdet jo ikke var en egentlig skade - og den blev jo heller ikke værre, eller ville kunne give følgeskader på huset. Desuden var der jo tale om et loftsrum, og her opholder man sig sjældent!
Jeg kontaktede derfor det firma, der havde udarbejdet tilstandsrapporten. Efter mange telefonopringningerne kom de endelig ud og kiggede. Ups, asbestslam på loftet skulle normalt udløse en K3. Byggesagkyndig tilbød mig 5000 kr her-og-nu til selv at fjerne isoleringens øverste lag og lægge ny isolering ud. Dette afviste jeg fuldstændigt - og forlangte at vi lige fik et tilbud fra et professionelt firma!
Tilbuddet på fjernelse af al isolering på hele loftet, samt grundig støvsugning x2, og indblæsning af papiruld lød på den nette sum af kr. 121.000,- inkl. Moms.
På Husklage.dk fandt jeg en tidligere lignende sag, hvor byggesagkyndig blev dømt ansvarlig for ikke at have nævnt asbestslam på et loftsrum.
Det endte med at byggesagkyndigs ansvarsforsikring dækkede forholdet. Vi fik efterfølgende tømt hele loftsrummet og støvsuget grundigt. Derefter indblæst ny isolering. Arbejdet tog lidt over en uge. Det var en kold tid i huset (udført i november 2017)
Den gamle isolering indkapslet i to poser og tillukket med gul tape med skriften "ASBEST". Et større aparat sørgede for at lave undertryk på loftet imens arbejdet blev udført.
Med loftsrummet helt tømt for isolering, var der en god anledning til at få ryddet om i elinstallationerne. Jeg opsatte også Spots i hele huset, samt fik lavet varmeflytning fra brændeovnen i stuen.
Ny isolering.