Justering af Danfoss gulvvarme shunt FHM-C7

Hej Forum,

Jeg har installeret en Danfoss gulvvarmeshunt FHM-C7, som er udstyret med diverse sikringer mod for høj varme når gulvvarmen skal benyttes under trægulve. En af sikringerne er en temperaturregulator FH-TC, som ifølge Danfoss kan stilles til at give fremløbstemperatur i intervallet 15-50 grader. Men, til trods for at jeg har stillet denne regulator på højeste temperatur, altså 50 grader, så kommer temperaturen højest op på 40 grader i gulvvarmekredsens indløb. Jeg har spurgt Danfoss om råd, men deres tekniske afdeling ønsker ikke at tale med privatpersoner og deres svar var meget kortfattet. Det var noget med at trykforholdene ikke var i orden og at jeg kunne forvisse mig herom, ved at reducere fremløbsvolumen til minimum. Det har jeg så prøvet, og ganske rigtigt, så steg temperaturen. Men hvad glæde har man af det, når der så kun løber nogle få liter igennem gulvvarmekredsen. Det giver jo ikke nok! Det skal siges, at der er tilstrækkeligt varmt vand på indløbssiden, da gulvvarmeshunten fødes af centralvarme anlæg med over 60 graders fremløbstemperatur.

Er der en venlig installatør, som kan forklare mig hvad problemet skyldes og hvordan jeg løser det?

MVH Claus

 

Hej Forum, Jeg har installeret en Danfoss... Vis hele indlægget
43 svar
 Følg tråden
Der er 10 indlæg før dette.
Annonce
Annonce
Annonce
Begge cirkulationspumper (oliefyr og shunt) er 15-60 pumper og siden i går har jeg sat dem begge på auto-adapt. Jeg forstår, at det kan tage en uges tid for pumperne at indrette sig selv optimalt på denne stilling. Jeg vil helt klart også prøve dit forslag om at sætte shuntpumpen til at køre efter PP1 kurven. Det giver mening, selvom jeg stadig ikke forstår hvorfor trykket har indflydelse på temperaturreguleringen. Det var jo også hvad Danfoss kundeservice lagde op til uden forklaringer. Kan du forklare mig hvorfor/hvordan fremløbssikringen FH-TC er trykafhængig? Jeg troede blot det var en simpel termostat, som begrænsede fremløbsvandets temperatur alt efter grad-indstilling?
Venlig hilsen Claus
Er da i hvert fald noget du kan prøve.
Jeg kan ærligt ikke give dig en forklaring på min tanke om for højt tryk.. Og du har ret i at det kun er en temperatursikring. Jeg har fået skrevet noget vrøvl med at sikringen ikke kan klare trykket, jeg mente sådan set at temperatur ventilen ikke kan justere ordentligt. Om jeg har ret ved jeg ikke, men i mit hovede så tænker jeg at hvis der kun er to kredse, så er en 60'er pumpe jo alt for stor. Vil næsten med sikkerhed sige at nær alle kredse kommer på, så kører det mere korrekt.
håber det lykkes for dig.
Denne bruger er slettet og ikke længere aktiv.
Tak for dine svar, Ronsonjunior. Håber også, at udstyret kommer til at virke efter hensigten, når alle gulvvarmekredsene bliver tilkoblet.
MVH Claus
jeg har læst at de pumper skal køre på den første eller anden skrå streg altså på højre side af auto adapt.
Mit gulvvarme system lavede for meget tryk da den stod på auto adapt da jeg satte pumpe hastihed ned duede den og det hævede fremløbs temp meget.

 

Nej, problemet er der desværre fortsat. I mellemtiden har jeg fået installeret to varmekredse mere. Men det har ikke ændret situationen. Uanset hvad jeg sætter temperaturregulatoreren (FH-TC) til og uanset hvilken position cirkulationspumpen er sat til, kommer fremløbstemperaturen i manifolden ikke over 37-38 grader og dermed ikke i nærheden af de maksimale 50 grader, som FH-TC kan sættes til!! Jeg håber stadig at hele systemet kommer til at virke når alle kredsene bliver tilsluttet i løbet af de næste par måneder, men håbet svinder..........! Måske er der noget i vejen med sikkerhedsventilen? Jeg vil fortsat meget gerne have input vedrørende indvirkningen af trykket på temperaturregulatoren!

MVH Claus

Temperatur regulatoren eller termostaten som det jo er, kan have problemer ved for stort trykfald hen over sig, den bliver så at sige smækket i, pga det store trykfald, og du vil derfor ikke kunne få nok “varme” i gennem dit system.


Jeg ved ikke om du har prøvet siden sidste indlæg og få din pumpe til og levere mindre tryk?


Venlig Hilsen
Rønbo
Rønbo skrev den 16-01-2018 15:10:07

Temperatur regulatoren eller termostaten som det jo er, kan have problemer ved for stort trykfald hen over sig, den bliver så at sige smækket i, pga det store trykfald, og du vil derfor ikke kunne få nok “varme” i gennem dit system.


Jeg ved ikke om du har prøvet siden sidste indlæg og få din pumpe til og levere mindre tryk?

Jeg har prøvet alle stillingerne, inkl. auto-adapt. Kan du fortælle mig hvilken stilling circulationspumpen skal stå i for at give minimalt tryk, når kun 4 ud af 12 mulige kredse er tilsluttet på manifolden? Pumpen er, som tidligere nævnt, en Grundfos Alpha2 15-60 130.

MVH Claus

Det ser ud til at jeg roder med selv samme problem med at få shunt/blandetemperatur op og googler man rundt er der flere der oplever samme problemstilling med denne shunt type...... Mon Danfoss generelt har lavet en fejl på dette produkt når fremløbstem skal højt op?

Mit setup er som følger.

Jeg har en primærkreds til radiatorer, hvor disse er droslet på RA ventilerne så det passer med energiberegningerne og afkøling for de respektive rum med radiatorer.

Selv samme kreds føder så min blandesløjfe, der også har sin egen pumpe. Men kan på trods af alle tænkelige pumpeindstillinger mellem de 2 kredse ikke få shunttemperaturen op svarende til hvad jeg indstiller blandetermostaten på. 

Hertil har jeg ca. 120m2 rent gulvopvarmet areal med strøgulv og varmefordelingsplader etc. etc.  Så det kræver at jeg får en højere blandetemperatur samt eventuelt øget flow for at få en jævn fordeling af varmen på gulvet.

Alt flow er indreguleret som det burde på gulvvarmekredsen med beregninger via Danfoss beregningsark og slangelængder etc. etc.

Jeg kommer stort set ikke over 35 grader i blandetemperatur med mindre jeg skruer helt op på blandetermostaten. Men rammer aldrig setpunkt for den aktuelle indstiling. Jeg vil gerne op på 40 grader i blandetemperatur for at kunne holde varme i huset når det udenfor bliver under -6 grader. Her begynder det hele at droppe i temperatur og opvarmningen kan ikke følge med. 

Øger jeg flowet på gulvvarmekredsen dykker temperaturen yderligere, og derved får jeg endnu mindre energi til min gulvvarme. 

Jeg er i indgreb med en VVSér og med Danfoss omkring problemet....

Jeg har selv en teori om at tilledningen er for lille til min gullvarme sløjfe fra den primære kreds. Men det afviser både VVS og Danfoss. 

I min optik har det noget med tryk/flow afhængigheden mellem den primære kreds og blandesløjfen. 

Jeg få i denne uge nu skiftet rørdiameter for tilledningen til min blandesløjfe. For det vil jeg ha. Så får i en status om det reelt er her det går galt med fordelingen af tryk og flow primær/blandesløjfe.

Det Rønbo skriver tror jeg er det samme som jeg beskriver. Hvis gulvvarme pumpen er for vild og flow fordelingen mellem primær og gulvarmekredsen er skæv, opstår der trykforskel over termostatreguleringen på shunten. Om det får den til at lukke ned eller påvirker den ved jeg ikke. (er der nogen der har viden herom)

Så nu forsøges der med en øget  diameter af rørføring. (Man kunne vel i teorien også drosle på primær kredsen lige efter hvor denne deler sig mellem primær og gulvvarmekredsen.

PT kan jeg konstatere at slukker jeg min blandepumpe så kan temperaturen fint stige op på min shunt, men så er denne temperatur regulering sat helt ud af spil og det er for risikabelt for mit trægulv.

Jeg melder mig når jeg har nyt.

Hvis du sætter pumpen på konstant hastighed 1, så køre den med laveste mulige tryk, om det er nok til og drive det rundt i gulvvarmen ved jeg ikke, ellers giver proprtionsl tryk kurven 1, osse samme lave tryk ved minimum forbrug.

Altså termostaten/shuntventilen lukker fordi den presses i af trykfaldet, delene i den er simpelhen ikke stærke nok til og holde den åben.


Venlig Hilsen
Rønbo
Der er yderligere 23 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis