Nyt træhus - økonomi, kostruktion, aktiv/passivhus, materialevalg etc.

Halløj alle sammen!

Jeg er tømrer, skal bruge noget at bo i, har kig på en grund og har ca. 600.000 til rådighed til byggeriet ex. grund - allerede nu kan jeg se folk tage sig til hovedet.

VVS og el skal selvfølgelig udføres af autoriserede, så vidt det er påkrævet (kan forhåbentlig finde en trikker, som vil lade mig trække kablerne selv etc.), så der er taget en god bid af kagen der - 1 bad + 1 køkken, alrum/stue + 1-2(3) værelser (nogen ideer om pris på "standard"-installation?)

For at holde det nede i pris vil jeg meget gerne undgå at skulle ofre penge på mekanisk ventilation og alle de andre udstyrsstykker i den retning, men omvendt skal isolering, vinduer og evt. dampspærre prioriteres og nu kommer det store spørgsmål, som kan få alt til at eksplodere:

HVAD siger I? Visionen er at det skal kunne varmes med 2 fyrfadslys og afværgelse af overophedning med udendørs solafskærmning til om sommeren = nærmest ingen omkostninger til opvarmning/afkøling af huset. Utopi?

Hvad er jeres erfaringer? Timberframe med let beklædning (åse vs spær, alternativt bærende/afstivende system)? Skelet? 1 plan? 1 1/2? Hvilken trælast/savværk er landets billigste? Isoleringstykkelser/materiale/anvendelse (ret væsentligt ved 500mm tykkelse), fugt, konstruktionsdetaljer, vinduer? Støbt dæk eller bjælkelag? Genbrugsmaterialer? ...og i så fald - Hvor og hvad?

Det bliver udover de 2 ovennævnte entrepriser et spørgsmål om materialer og anvendelse heraf. Kan dampspærren spares væk, og stadig holde byggeriet nede i pris, og oppe i isoleringsevnen, eller er disse konstruktioner af så eksotiske materialer, at det er komplet umuligt? (halm, hør, ler, muslingeskaller, papir etc.)

Længehus må næsten være givet, da vinkler, kelpartier og kviste er fordyrende elementer.

Alt inventar til underside af vask/armatur bliver genbrug/egenproduktion.

Folk med hang til laminat, eternit, polyestergulvtæpper, spånplade og plastikvinduer henvises venligst, men meget bestemt, til andetsteds i forummet - det kommer ikke til at ske her!

KOM AN! I er velkomne - diskuter, slås, argumenter og del jeres erfaringer og ideer - så er I søde!

På forhånd tak - også selvom i synes jeg er komplet idiot, og ude i et selvmordsprojekt!

 

Martin

 


Danmark er et prægtigt sted, hvor husene har lov at stå ude om natten!
33 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
I øvrigt - Hvis man udfører en timber frame - hvor meget af træet brugt udenom i tag og vægge skal så være styrkesorteret? Det er jo ikke bærende, medmindre det er ifbm. faldsikring. Tanker?

Danmark er et prægtigt sted, hvor husene har lov at stå ude om natten!
Tror du kommer til at få store store udfordringer....
BR10 og snart BR15 vil give dig en masse krav du SKAL leve op til ved nybyggeri. Og her er de væsentlige jo nok isoleringen og blow door test. I min optik betyder det at du ikke kommer til at undgå dampspærren. Og du vil kumme til at bruge mange penge på isoleringen da laget vil blive tykt for at leve op til kravene.

Når du er tømrer vil jeg da foreslå at du laver en konstruktion i træ, og isoleringsmæssigt er en stolpe konstruktion nok det mest effektive. Der skal så blot en facade beklædning på, og det kan jo være den billigst mulige..
Igen er isoleringen nok begrænsende i forhold til genbrug af fx vinduer og udvendig dør.
Og du vil helt sikkert få et lille hus, da det jo er billigst..... 1 eller 1,5 plan er jo et valg, men vil du have visuel rummelighed i et lille hus, og mulighed for fx hemse, så er et 1 plan med loft i kip en god mulighed.

Tror du skal komme med lidt mere ide om hvad du vil inden du får mange flere på banen med indput... Og 600.000 er ganske lidt.. der er som du siger jo en del tilslutninger, el og kloak dr kræver ud fra kommende assistance. Du skal også have noget varme og noget varmt vand.. igen noget der koster lidt..

MVH Njord

MVH Njord
Skrevet af FiberSnedker på 18-11-2015 23:52

Jeg er tømrer, skal bruge noget at bo i, har kig på en grund og har ca. 600.000 til rådighed til byggeriet ex. grund - allerede nu kan jeg se folk tage sig til hovedet.

VVS og el skal selvfølgelig udføres af autoriserede, så vidt det er påkrævet (kan forhåbentlig finde en trikker, som vil lade mig trække kablerne selv etc.), så der er taget en god bid af kagen der - 1 bad + 1 køkken, alrum/stue + 1-2(3) værelser (nogen ideer om pris på "standard"-installation?)

 

Det er gør det her svært, er som jeg ser det, at du vil starte på en bar grund.

Altså er der ingen EL, Vand, og kloak til at starte med. Det ville være en show-stopper for mig.

Jeg kan ikke se at det at bygge en kvist skulle være udelukket når du er tømrer. Jeg der er ingenting har bygget kviste, og fraregnet vinduer, kom prisen nok ikke meget over 2000 kr pr. styk.

 

Umiddelbart er det ikke muligt det projekt der. De første 100000 er væk til installationer som minimum. Og så skal der etableres en sandpude og sokkel hvilket også er koster en del mønter.

Dertil kommet jo så selve huset og hvis du skal lave et passivhus som det lyder til du gerne vil skal du ikke genbruge vinduer men købe nye alt andet er hul i hovedet.

Jeg vil tro der kommer til at mangle 300 for at du kommer i mål med et råhus som kan klassificeres som passiv.

Hvad angår trælast/savværk skal du bruge den lokale det kan være lidt dyre umiidelbart men lønner sig sikkert til sidst (taler af erfaring)

Men er man meget omhyggelig og har god tid kan du sikkert godt klare den lidt over budget for 100m2 råhus.

Hjemmelavet er ikke nødvendigvis et kvalitetsstempel.

@njord: Lille hus er jeg helt med på - det er i første omgang også kun til 1 Mht. BR er der krav til energirammen, indeklima, energiforbrug, brand, holdbarhed og meget andet, men lige nøjagtigt tæthedskravet er lidt en varm kartoffel ifbm. alternative diffusionsåbne materialer - det skal være tæt, javist, men det er umuligt, og heller ikke nødvendigt, hvis man anvender andre materialer ...med henvisning til f.eks. bonderøvens nye hus, der dog nok ikke lever op til det nye BR.

El og vand er uundgåeligt, hvis ikke man forestiller sig primus og petromax lamper på et litet torp, så jo - der er låst penge fast der - det forefindes heldigvis indlagt på grunden.

Kloak er et spørgsmål om stik - det har været planlagt fra kommunens side at føre kloak frem til matriklen, der ellers har haft ulovlig mekanisk udledning - også der vil der være en udgift på egen grund, men heldigvis til ny kloak.

Træ er givet - helt enkelt og simpelt. Selvom det koster penge, er der få materialer der kan matche prisen, og ingen alsidigheden.

@GammelHus:
Dine forbehold er vist besvaret - i hvert fald delvist - ovenfor. Lyder super med 2K pr. kvist!

@Fiahgt:
Godt jeg ikke har ansat dig som rådgiver!

Nej seriøst - Det bliver stramt. Det er jeg HELT klar over - det er også derfor jeg spørger alle jer til råds, for ellers var jeg bare gået i gang - at bygge hus er ingen kunst, hvis man bruger lige så mange penge, som alle andre.

Ingen sandpude - grunden ligger ikke ude i Nibe bredning, og jeg skal hverken drive grusgrav eller børnehave - der bliver gravet til fast bund. MASSER af huse er bygget sådan med stor succes (bliver iøvrigt også springende punkt for salg af grunden - hvis ikke der er fast bund inden for 1,2m må jeg lede videre, selvom det vil være en skam), men budget er budget, og pengene skal ikke i et hul i jorden! Hverken billedligt eller bogstaveligt.

Vinduerne har du ret i. Det er ét af hovedbrudene. Der må måske gåes lidt på kompromis med æstetikken fremfor pris/funktion, selvom jeg godt ved det ikke er en rigtig god idé, da det er en stor del af husets identitet. Som det står nu er det jo kun 3 lags og dobbeltfals, der er værd at kigge på, hvis det skal virke ordentligt, og tilføre huset værdi i fremtiden.

Om det indledningsvis kan klassificeres som passiv interesserer mig ikke så meget som at det virker som passivhus. Der kan være forskel - også i prisen. Selvfølgelig vil energimærket have en effekt på en evt. senere salgspris, men til den tid er forbruget jo alligevel fastlagt. Det bliver ikke bygget med salg for øje i den overskuelige fremtid.

Yderligere kunne jeg forestille mig at der i første omgang måske kun bliver rejst vægge indvendigt til bad, som deles med køkken, mens resten er i åbent plan. Det skal være beboeligt hurtigst muligt, men absolut ikke nødvendigvis færdigt - nogle gange skal man have været der en tid for at se de sande kvaliteter og irritationsmomenter i byggeriet. Hastværk er lastværk. Her ville en timber frame komme til sin ret, men det må måske droppes af prishensyn. Fuldtømmer er ikke gratis.

Solfanger m. lagertank+elpatron/veksler til varme/brugsvand. evt. med tilskud fra varmepumpe eller brændeovn, afhængigt af hvor effektivt anlægget er.

Detaljer som at holde bruser væk fra ydervæggene for at undgå både dobbelt dampspærre (vådrumssikring + dampspærre), eller brud på dampspærre er også med i tankerne

LDS drivhus/vindfang med passiv luftsolfanger og tung bund/nordvæg til termisk masse kunne være andet, men stadig ikke kernen, og noget som måske bliver sløjfet/får lov at vente.

Danmark er et prægtigt sted, hvor husene har lov at stå ude om natten!
Annonce
...og hvis der kommer til at mangle 300, bliver det fordi jeg gør som alle andre

Danmark er et prægtigt sted, hvor husene har lov at stå ude om natten!
Det åndbare hus http://detaandbarehus.dk/ kunne også være en inspirationskilde... hvis ikke det var for prisen. Det er langt over budget, men derfor skader det jo ikke at lade sig inspirere.

Danmark er et prægtigt sted, hvor husene har lov at stå ude om natten!
Og her er også noget at tage til efterretning, selvom det er lige avanceret nok til min smag og pengepung, men igen: inspiration
http://velfac.dk/vinduer-erhverv/cases/nybyg/bolig-for-livet/

Danmark er et prægtigt sted, hvor husene har lov at stå ude om natten!
...helst en anelse større end dem her
http://tinyhouseblog.com/tag/portland-alternative-dwellings/

Danmark er et prægtigt sted, hvor husene har lov at stå ude om natten!

Var med på disse engang i tidernes morgen...

http://linux.paulsenconstructioninc.com/wp/?page_id=126


http://linux.paulsenconstructioninc.com/wp/?page_id=119

også ALT for dyrt - og stort, men der kan stjæles detaljer


Danmark er et prægtigt sted, hvor husene har lov at stå ude om natten!
Der er yderligere 23 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis