Genetablering af skorsten - kan man gøre noget af det selv?

Hej Alle,
Jeg er ny på forum og nyindflyttet i en patriciervilla fra 1920. Jeg vil gerne have genetableret skorstenen i huset, som er taget af lige oppe under taget. Jeg har en fin Jøtul brændeovn, som skal sættes op.
Jeg har haft to skorstensfejere ude og kigge, og de siger, at skorstenen har det udmærket og er pænt lige. Den skal laves med isodor og så skal der jo en ny pibe på taget med inddækning og hvad har vi. 
Jeg har fået to tilbud nu, og jeg må sige, jeg undrer mig! 
Den ene skorstensfejers pris er ca. 16.000 + moms, den andens 29.900 + moms. 
Er det ikke lidt ... voldsomt i prisforskel? Aner simpelthen ikke, hvad jeg skal mene om det. 
Det skal siges, at den første skorstensfejer (den billigste) var meget grundig og selvfølgelig var oppe på loftet og lyse ned i skorstenen og se det hele, også hvordan den er "skåret" af, mens den anden (den dyre) slet ikke besværede sig med at gå op og kigge. Og den dyre kendte slet ikke min brændeovn (Jøtul F3 i hvid emalje) og troede først, at det var en gammel sag, som man i dag ikke måtte sætte op. Jeg måtte jeg så fortælle ham, at den jo altså er splinterny, og jeg måtte åbne den, så han kunne se, at den er helt fin. Nånå, sådan en havde han da ikke set før. 
Jeg bor i en lille landsby, og det var folk her, som rådede mig til at kontakte den dyre også og få et tilbud, da han skulle være mere tjekket, og der åbenbart var et par stykker, som havde dårlige erfaringer med den første og derfor havde skiftet.
Men det virkede da ikke som om, nr 2 var særligt super, da han ikke engang gad besigtige skorstenen på loftet og ikke vidste ret meget om brændeovne?
Så nu er jeg da i syv sind om jeg tør give opgaven til nogen af dem. Hvad tænker I om den prisforskel og måden, de kom og kiggede på? 
Har virkelig blandede erfaringer med håndværkere, bruger dem kun til de ting, man absolut ikke må selv og har både prøvet typen, der kommer og laver et hul i muren og så ser man dem ikke i et halvt år (argh!!!) og typen, der kommer på pletten til tiden, er færdige på én dag og endda rydder nysseligt op efter sig. 

Mit tillægsspørgsmål går så på - da jeg skal lave rigtig meget her i huset og ikke har så mange penge - kan man lave noget af arbejdet selv? Altså f.eks. lave hul til brændeovnen og renselemmen selv og fjerne de mursten fra den gamle skorsten, som vist er smidt ned i skorstenen og skal fiskes ud? 
Kan man selv fylde isodor-elementer i en skorsten på nogen måde? Det eneste, jeg slet ikke selv tør rode med er det med piben på taget og inddækningerne på den. 
Eller kan man måske finde en lokal murer, som kunne hjælpe med noget af det? Skorstenen skal jo godkendes af skorstensfejeren, men kan man få dem til det, selvom det ikke er dem, som laver arbejdet? 
Ser meget frem til svar
Denne bruger er slettet og ikke længere aktiv.
Hej Alle, Jeg er ny på forum og nyindflyttet i en... Vis hele indlægget
31 svar
 Følg tråden
Der er 20 indlæg før dette.
Annonce
Annonce
Annonce
Nåja, det er klart - isokernelementerne kan jo ikke være så store, at de fylder helt ud til skorstenens vægge, så kan de jo ikke komme i. Og det skal jo sidde fast, det hele.
Denne bruger er slettet og ikke længere aktiv.

En lille anekdote vedrørende skorstens byggeri.

Når murene tidligere murede en skorsten, kunne det hænde at de murede en ølflaske ind i toppen af skorstenen på en sådan måde at halsen vendte ud i hullet på skorstenen, hvis bygherren havde være en fedterøv ! Den hylede så hver gang det blæste fra en bestemt vindretning, sikkert vanvittigt underholdende

Argh!! Så det du siger er, at jeg skal passe på med det der med ikke at have nogen penge, for så får jeg en pibe-skorstenspibe?
Eller kan det undgås, hvis man er sød og har øl og sodavand og kaffe til dem, når de arbejder?
Denne bruger er slettet og ikke længere aktiv.
Du har fattet budskabet kan jeg se, men mon dog de finder på den slags nu om dage
Hehe, ah, mon dog. Men hvad ved man - det er jo heler ikke til at sige, om kokkene nyser på maden eller liiige taber noget på gulvet og samler det op igen, hvis gæsterne er ubehøvlede .
Denne bruger er slettet og ikke længere aktiv.
Annonce

sjovt at se de mange løsninger der er herinde .....

gamle skorstene som skal ha monteret isokern er ikke altid så dårlige som skorstensfejrene siger men de har dog 100% ret i at en eftermonteret isokern er det helt rigtige for at undgå fugt løbesod og evt den mere alvorlige skorstensbrand !

det er jo selvfølgelig en god ting at være skorstensfejrer . og fortælle folk at de skal ha lavet en foring i skorstenen og derefter hive blokken frem og sige . jamen det kan jeg da lave

gamle oliefyr som bliver udskiftet med mere moderne kedler er desværre så effektive at varmen i en muret skorsten forsvinder inden den når toppen. dette indebærer at oliefyret får røgen til at kondensere i toppen og fugt løber retur til bunden . = løbesod , sorte pletter på skorstenen og en klam lugt af sod ..

isokern ( alm) kan anbefales til brændeovn . virker super godt da en brændeovn har en højere røgtemperatur .

isokern (alm) til eks pillefyr er også ok hvis skorstenen står i rum med opvarmning . men hvis den er uisoleret gennem et evt tomt loftrum eller er muret uden på huset. eks på en gavl . skal man vælge stål eller keramikrør . men hvis der både er brændeovn og oliefyr på samme skorsten er isokern (alm) helt super at bruge ..

bruger man evt stålrør skal man være sikker på de er ce godkendt . har set eksembler på at folk har lavet isokern ud af gamle stål rør .... det blev dyrt at rette op på..

ang priser så ja . man siger ca 1000 kr pr meter . jeg tager selv 1200 . for inden man er færdig med evt at sænke 10 meter isokern i . så er der måske en renselem der skal mures til . så skal der en ny renselem med dobbelt lem i på loftet . så skal der laves renselem i bunden af skorstenen . måske skal det gamle røgrør flyttes lidt osv osv .. den helt reelle pris er nærmere 2000 kr pr meter inden man er færdig... keramik er lidt dyrere ..

men husk på at det er ikke ufarligt at rode med skorstene selv.. er der små huller man ikke lige for set . er man ude i kulilte forgiftning af evt hele famillien .. så tænk jer om ..

 

det gælder også for håndværkerne at følge div sikkerhedsregler .. så hvis i får et tilbud fra en der skal lave skorsten.. så husk at håndværkeren skal på taget .. han skal være ordenligt sikret. måske konen og børnene ville være ked af at kunden sparede 300 kr pr meter isokern . men håndværkeren kan ikke arbejde mere da han ligger nede på terrassen med 2 brækkede arme .

skal man først i højden . så er det bare dyrt ..

skal man ha en ny mercedes . kan man ikke bare købe en knallert ..

hvis man vil ha en ordenlig håndværker . og ha lavet kvalitets arb . så koster det altså lidt penge . en mand koster hos en murermester ca 400 kr i timen ..

så hvis 2 mand kan lave en isokern på en dag som normalt er 8 timer pr mand. og der skal være penge til firmavogn materialer tilbudsgivning kontor arbejde osv osv

udgangspunkt i 8 meter isokern af 300 kr i materialer pr meter  ...... 8 timer x 2 = 16 x400= 6400 +300X8 = 2400 + 6400 = 8800 ...

 

allerede den dag har man sat 800 kr til .......

skulle jeg ha givet en pris på ny skorstenspibe på toppen af en murermester villa som var 10 meter høj incl tilslutning af røgrør til oliefyr eller brændeovn ville den ligge på ca35000 plus moms ..

jeg har selv over 10 års erfaring som isokern montør . .

man kan se priser på skorstens renovering her skorstensrenovering.dk

mvh murer mester michael ..

 

 

 


murermand.dk
Og hvis man "kun" lige skal have sat 3 ekstra skift på en eksisterende skorsten, efter der er lagt nyt stråtag???
Hvad koster sådan en omgang så?
Denne bruger er slettet og ikke længere aktiv.

kommer an på om man kan komme til den med en teleskoblæsser evt ?

ellers ring på 23318544

mvh murer mester michael . . .


murermand.dk
Hej Michael,

Tak for dine svar - nu er tråden så fra sidste år, og jeg fik lavet min skorsten til brændeovnen med isokern af en murer i oktober . Er meget glad, det blev helt perfekt, så vi har skam haft dejlig varme hele vinteren og sparet så meget i olie, at det næsten er tjent ind allerede. Næste projekt inden den kommende vinter er så at få fjernet oliefyret helt og opsat en luft-luft-varmepumpe, men det er jo så en anden sag.

Men tak for info. Håber, det også var brugbart for andre.

Mvh Salome
Denne bruger er slettet og ikke længere aktiv.
Må jeg spørge hvor du har fundet den hvide Jøtul brændeovn...
Har ledt efter den...
Vh Lissy

Lissy
Der er yderligere 1 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.
Sponsor på LDS
Malgodt.dk

Malgodt er sponsor på Lav-det-selv.

Få særlig rabat på maling, epoxy og meget andet.

Se mere

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis

Se også