Genetablering af skorsten - kan man gøre noget af det selv?

Hej Alle,
Jeg er ny på forum og nyindflyttet i en patriciervilla fra 1920. Jeg vil gerne have genetableret skorstenen i huset, som er taget af lige oppe under taget. Jeg har en fin Jøtul brændeovn, som skal sættes op.
Jeg har haft to skorstensfejere ude og kigge, og de siger, at skorstenen har det udmærket og er pænt lige. Den skal laves med isodor og så skal der jo en ny pibe på taget med inddækning og hvad har vi. 
Jeg har fået to tilbud nu, og jeg må sige, jeg undrer mig! 
Den ene skorstensfejers pris er ca. 16.000 + moms, den andens 29.900 + moms. 
Er det ikke lidt ... voldsomt i prisforskel? Aner simpelthen ikke, hvad jeg skal mene om det. 
Det skal siges, at den første skorstensfejer (den billigste) var meget grundig og selvfølgelig var oppe på loftet og lyse ned i skorstenen og se det hele, også hvordan den er "skåret" af, mens den anden (den dyre) slet ikke besværede sig med at gå op og kigge. Og den dyre kendte slet ikke min brændeovn (Jøtul F3 i hvid emalje) og troede først, at det var en gammel sag, som man i dag ikke måtte sætte op. Jeg måtte jeg så fortælle ham, at den jo altså er splinterny, og jeg måtte åbne den, så han kunne se, at den er helt fin. Nånå, sådan en havde han da ikke set før. 
Jeg bor i en lille landsby, og det var folk her, som rådede mig til at kontakte den dyre også og få et tilbud, da han skulle være mere tjekket, og der åbenbart var et par stykker, som havde dårlige erfaringer med den første og derfor havde skiftet.
Men det virkede da ikke som om, nr 2 var særligt super, da han ikke engang gad besigtige skorstenen på loftet og ikke vidste ret meget om brændeovne?
Så nu er jeg da i syv sind om jeg tør give opgaven til nogen af dem. Hvad tænker I om den prisforskel og måden, de kom og kiggede på? 
Har virkelig blandede erfaringer med håndværkere, bruger dem kun til de ting, man absolut ikke må selv og har både prøvet typen, der kommer og laver et hul i muren og så ser man dem ikke i et halvt år (argh!!!) og typen, der kommer på pletten til tiden, er færdige på én dag og endda rydder nysseligt op efter sig. 

Mit tillægsspørgsmål går så på - da jeg skal lave rigtig meget her i huset og ikke har så mange penge - kan man lave noget af arbejdet selv? Altså f.eks. lave hul til brændeovnen og renselemmen selv og fjerne de mursten fra den gamle skorsten, som vist er smidt ned i skorstenen og skal fiskes ud? 
Kan man selv fylde isodor-elementer i en skorsten på nogen måde? Det eneste, jeg slet ikke selv tør rode med er det med piben på taget og inddækningerne på den. 
Eller kan man måske finde en lokal murer, som kunne hjælpe med noget af det? Skorstenen skal jo godkendes af skorstensfejeren, men kan man få dem til det, selvom det ikke er dem, som laver arbejdet? 
Ser meget frem til svar
Denne bruger er slettet og ikke længere aktiv.
Hej Alle, Jeg er ny på forum og nyindflyttet i en... Vis hele indlægget
31 svar
 Følg tråden
Der er 10 indlæg før dette.
Annonce
Annonce
Annonce
Hej.
Du skal stadig bruge en slags skorstenspibe. Måske man bare kan sætte et rør med større diameter yderst og isolere imellem, og så en vandtæt krave øverst.
Det kan vel ikke være dårligere end en stålskorsten.
Det vil ikke være stilen til en villa, men en muret pibe kan altid komme senere.

Mht. til afrensning af taget, kan det sprøjtes med mos/algefjerner, og så lade naturen klare resten.

Og principielt skal du overholde arbejdstilsynets forskrifter for den slags arbejde.

Jo, velkommen i husejernes selskab

mvh

 varmetossen

Ja, en pibe skal der jo på. Med Isokernen/Isodoren er det jo nemt nok, for der kan man pudse og male den der modulpibe, de sætter på. Det er lidt kønnere end en stålskorsten, som netop som du siger ikke passer på sådan en patriciervilla.

Mht. taget - hvad vil du anbefale af mos/algefjerner? Jeg har læst her på forum at der var nogle ting, som ikke virkede.
Der er virkelig meget mos, så skal det ikke "grovfjernes", før det rigtig kan være effektivt med sådan noget? Jeg er bange for en højtryksrenser, vil helst ikke bruge noget voldsomt på taget, så havde faktisk tænkt mig at være tålmodig og "håndskrabe" det af, og så børste efterfølgende med en grov børste. Men det vil da være smart, hvis jeg kan grovskrabe og så sprøjte med mos/algefjerner.

Mht. arbejdstilsynet, så ja tak, jeg skal ikke nyde noget af at klatre rundt oppe på taget uden ordentlig sikkerhed, yikes.

Og mange tak - det er SKØNT at være husejer, selvom der er meget arbejde. Jeg er ud af en stolt gør-det-selv-familie, som i generationer har forvandlet udrangerede dødsboer og skadedyrsædte norske bjælkehuse til luksusvillaer i tiptopstand, så det er dejligt endelig at have fået mit eget hus at "lege" i.
Denne bruger er slettet og ikke længere aktiv.

Jeg husker ikke lige prisen, men jeg købte den her, der er priser på det hele.

(men jeg fik et tilbud fra skorstensfejeren, det var mange gange dyre, end at lave det selv)

www.hedestoker.dk/skorstene-staalforinger.html

Men som nævnt, skal du jo stadigvæk have muret en skorstenspibe op.

Jeg fik et firma til at algebehandle mit tag godt 200m2 det kostede 995 kr, og de 700 kr kunne bruges som håndværkerfradrag.

Ah, tak .
Okay, det er dyrt i materialepris med sådan en stålforing, dyrere end Isodor-materialeprisen, ser det faktisk ud til. Uden piben vil den komme til at koste over 5000,-, og så kommer hele piben oveni, så bliver det samlet næsten mere end det den billigste skorstensfejer har givet pris på, jo. Hmmm. Jeg tænker lidt videre og må også høre, hvad skorstensfejeren siger til en deal med at jeg laver noget af det selv - gulvpladen, renselem og hul til ovnen samt opsætning af den.
Vil så også prøve at finde frem til nogle lokale murere og høre dem om en pibe og en foring.

Det lyder super med algebehandlingen. Det vil jeg kigge lidt rundt efter, så. Tak for svar .
Denne bruger er slettet og ikke længere aktiv.

Nu var det jo kun en 80mm foring jeg købte, da jeg har oliefyr, så den koster ikke så meget.

Jeg havde ikke rigtig andet valg, jeg havde isokern i, men fik alligevel løbesod, da jeg fik et mere moderne oliefyr, med lav røgtemperatur.

Løbesoden trængte gennem isokernen, og videre ud gennem murstenene, men det er effektivt løst med stålforingen.

Men når du har brændeovn, vil en isokern jo være ok-

Der findes også en løsning, hvor de støber foringen i skorstenen på stedet, jeg ved ikke lige hvordan, men min nabo fik det lavet, det var skorstensfejeren der lavede det,

Annonce
Ah, ja, det kan jeg godt se. Sikke noget skidt med løbesod ud gennem Isokernen, men det var da godt, at stålforingen løste det, så. Jeg burde jo ikke få løbesod overhovedet, det er jo med en brændeovn så vidt jeg har forstået blot et spørgsmål om, at ens brænde er tørt.

Ja, den, hvor de støber foringen det er det, der hedder Isodor, som er det, skorstensfejeren her vil lave. Jeg har set en tegning af, hvordan de gør, det ser ret smart ud. De har sådan et "lod" eller en rørformet dims i hvert fald, som er ført ned i skorstenen, som har den diameter, røret nu skal have. Og så støber de ned omkring det og trækker op, efterhånden, som de hælder Isodoren i, så det bliver en støbning i stedet for Isokernen, som jo er faste modulelementer. Det forekommer mig at være bedre til gamle skorstene, fordi det så fylder den helt op og hvis der er lidt ujævnheder eller steder, hvor skorstenen ikke er helt lige undervejs, så er det jo ligemeget, når man støber i stedet for at sænke elementer ned i. Min skorsten skulle dog være pæn og lige, men stadig er det vist det bedste her.
Denne bruger er slettet og ikke længere aktiv.
Ja se det vidste jeg ikke at man kunne, men kan godt se at det er den bedste metode. Da den hvor der hældes leca sten ned giver et problem når der hugges et nyt hul til ovnen, så løber lecaen jo ud ! Jeg opvarmer mit hus udelukkende med brænde ovn og har en stål skorsten da den eksisterende stod i enden af huset og havde været kasseret i mange år. Min skorstens fejer siger at jeg fyre korrekt da der kun er løst sod i røret når han renser. 
 Hej.
Sidespring: Arh min gode mand. Det er lecaærter bundet med cementvælling man hælder ned, så det løber ingen vegne .

Salome, du kan læse om de gældende regler for den øvrige installation i

Brændeovnsbekendtgørelsen

Jeg kan ikke finde ud af det med links 

Nå, har lige set at den bekendtgørelse er sendt til ny høring 3/12-13 med frist 10/1-14, så jeg kan kun anbefale du spørger din brændeovnsforhandler hvad der gælder.

mvh

 varmetossen

Ah, så det er nærmest en slags alternativ Isodor, det der med Leca og cementvælling, men dog med et rør også.
Og ja, det skal jo netop være efter alle kunstens regler og godkendt - det er skorstensfejeren, som godkender, så han er nok lige så orienteret, hvis ikke mere, end brændeovnsforhandlerne . Kan godt se, man skal være mere obs på det, når der ligefrem er nye regler undervejs, så tak for tip.

Jeg har lagt besked hos skorstensfejeren, så taler jeg med ham i næste uge. Og så forhører jeg mig som sagt lidt hos nogle murere også. Så må vi se - er i hvert fald rigtig glad for jeres input her .
Denne bruger er slettet og ikke længere aktiv.

Min isokern er også sat i leca med cement, det er vist den anbefalede metode.

Ellers kan man jo ikke hugge ud til renselem mv.

Der er yderligere 11 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.
Sponsor på LDS
Malgodt.dk

Malgodt er sponsor på Lav-det-selv.

Få særlig rabat på maling, epoxy og meget andet.

Se mere

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis

Se også