Gilleleje havn smadret - hvad mere?

Trist:
Der er et rigtig trist og dramatisk billede - det ligner en krig:
http://politiken.dk/indland/ECE2153782/oejenvidne-i-gilleleje-havnen-er-fuldstaendig-smadret/
http://politiken.dk/indland/ECE2153...g-smadret/
mvh A

To ulykker kommer sjældent alene.
Trist: Der er et rigtig trist og dramatisk... Vis hele indlægget
46 svar
 Følg tråden
Der er 30 indlæg før dette.
Annonce
Annonce
Annonce
Hej ktm

Jeg kan snart ikke finde ud af hvad folk mener, for der er blevet sagt så meget.
--- men under alle omstændigheder ktm, så synes jeg også at det er fint at udveksle meninger på en hyggelig måde.
Hvis jeg har været FOR spids med hensyn til en tidligere miljødebattør L...... - så beklager jeg. Jeg har bare i flere år glædet mig over, at vi ikke hører hans uvidenskabelige udtalelser mere. Han har nemlig altid mestret at afspore al debat og saglig oplysning.
mvh A

To ulykker kommer sjældent alene.
Handler miljøøøøøøh debatten ikke om med hvilke øjne den ses ?

Jeg mener at vi bliver tudet ørene fulde om global opvarmning og at klodens temperatur stiger... men når de samme folk så nævner at vi kun har målt på klimaet de sidste 120-30 år, ja så begynder mine nakkehår at rejse sig.

Ved vi noget om hvor koldt eller varmt det var da dinosaurerne gik rundt, eller da vikingerne hærgede rundt i England og opdagede Grønland(måske var det en lille orkan der blæste dem derop). Havde de hedebølge om sommeren eller isvintre, var der flere storme eller sprøjtede der flere vulkanudbrud ud i atmosfæren, sådan globalt set ?

Selvfølgelig har mennesket som helhed en påvirkning af det omkringliggende miljø(vi er jo toppen af fødekæden) , og jo flere mennesker der er på jorden, jo mere påvirkning.

Men det er vel ikke anderledes end hvis der er for mange myrer et sted, så må nogle af dem enten flytte eller gå til grunde... det er "the survival of the fittest"  og nu er menneskeheden bare nået til "mætnings punktet" hvor det begynder at knibe med pladsen, så derfor bides hestene...       

Jo ældre man bliver, jo hurtigere har man løbet som ung...
Skrevet af Chr. på 12 dec 2013 18:13
NEJ!!!!!!

Jeg har det svært nok med at skulle huske at tælle til 10 inden jeg bliver vred.
Hvis jeg også skal tælle til 90 inden der kan træffes en beslutning, så går det da helt galt.

Chr.
    


Mvh. Leif.

Onliner:
"Diskutér ikke med en idiot. Vedkommende vil gøre alt for og trække dig ned på sit eget sølle niveau, for derefter at slå dig med sin enorme erfaring i kaos.
Hej Pink Henrik

Ja vi ved faktisk disse ting.

Det er derfor at de laver iskerneboringer og undersøger havbunden og laver mange andre avancerede undersøgelser. Så kan man mere og mere præcist finde ud af hvordan klimaet har været - temperaturer, indholdet af CO2 og støv og meget meget andet.  Det forsker man mere og mere i - NETOP fordi klimaet er så vigtigt.

ALLE er enige om at CO2 indholdet stiger - det er der slet ikke nogen tvivl om.
De fleste forskere - og flere og flere tilslutter sig, mener at klimaet bliver varmere.
(og vildere og mere storm og mere kæmperegnskyl osv----)

Er det så os mennesker der skaber problemet (har ændret på klimaet) ?- ja det kan så måske diskutere - Men
når vi nu VED at CO2 er en drivhusgas, så kan vi jo bare sige, at vi Mennesker skal ikke påvirke klimaet - for så laver vi ikke ulykker.
Det er vel del enkleste måde at udtrykke det på - vi skal undgå at udlede CO2, for så er det ikke os der ændrer på tingene.

At vi så har gjort os yderst afhængige af at brænde kul, olie, gas... af fordi det er så nemt - det er så det, vi skal vænne os af med i en fart.

Og vi bliver jo bedre og bedre til det - Vindkraft, solenergi, biogas, geotermisk varme, bølgeenergi er ikke så langt fremme,  osv osv.
mvh A


To ulykker kommer sjældent alene.
"Ved vi noget om hvor koldt eller varmt det var da dinosaurerne gik rundt,............."
Ja masser - Til orientering:

Fra DMI - og de er jo meget saglige:

http://www.dmi.dk/laer-om/temaer/klimatemaer/menneskeskabte-klimaaendringer/

Atmosfærens indhold af drivhusgasser er steget markant siden midten af 1700-tallet. Størstedelen af forklaringen skal findes hos menneskets tiltagende industrielle aktiviteter. Boringer i indlandsisen i Antarktis har vist, at atmosfærens indhold af drivhusgasser er langt højere i dag end den har været på noget tidspunkt de seneste par hundrede tusind år.

I 1996 konkluderede FN’s klimapanel IPCC i sin anden hovedrapport at 'klimaet har ændret sig i de seneste hundrede år' og 'vurderet samlet antyder ændringerne en skelnelig menneskelig påvirkning af det globale klima'.
....................................

Og lidt om klimatilpasning - Miljøministeriet og Naturstyrelsen:

http://www.klimatilpasning.dk/viden...nmark.aspx

Og en mere - så Har du lidt godnatlæsning:
http://klimaleksikon.dk/opslag/klima%C3%A6ndring

Så man ved virkelig meget om det.
mvh A

To ulykker kommer sjældent alene.
Annonce
Det var så den debat, flyttede den noget ? tror det ikke.



Kinesernes og andres umådeholdne elforbrug, ændres nok ikke af, at nogen synes det er gyseligt, og medfører, på selve stedet, en voldsom forurening. Jeg mener ikke det er OK, men sådan er det. Og der er alene i Kina 1 milliard pesoner.



Jeg påpeger bare, at det går hårdt ud over mindrebemidlede, at der pålægges store afgifter, når man tænker på hvor minimal indvirkning DK. har på den samlede forurening.



Energiprisene gør vel, at vi alle forsøger at spare, hvor det er muligt.



Så er der argumentet, hvis nogen kan flyve på ferie, kan jeg vel også brænde benzin af på mine interrresser, det princip ville jo i større skala, kunne bruges til at argumentere for, at når Kina forurener så meget, kan vi vel også. eller ?



Jeg er ikke imod lidt afgiftsregulering, men som næsten alle andre går de værst ud over dem som har mindst.



Men LDS læsere er måske for velbjergede til at ta' sig af det.

Lav det selv - det gi'r de bedste klagemuligheder

ErikChristensen 
Hvornår er man velbjærget?
Er det, når man magter at sætte tæring efter næring som folkepensionist uden stort set anden indtægt?
Er det når man har en god off. pension + folkepension?
Er det når man hedder A.P.Møller?
Jeg tilhører første gruppe og klager principielt ikke, men vil på den anden side heller ikke gå amok i politisk korrekt miljø hysteri, der vil sætte mig ud af hus og hjem. Hver gang den grønne skrue strammes, må jeg indskrænke yderligere. Vi køber på den konto ikke længere økologisk og kører, uden at det er et væsentligt afsavn, i forholdsvis ældre og ældre biler og har droppet alle tanker om et evt. mere effektivt opvarmningsanlæg. Der kommer ingen håndværkere her på matriklen, hvis de skal have betaling. Jeg laver det jeg kan selv og resten får lov at forfalde.
Men jeg klager stadig ikke, men kan godt undre mig over den enorme dobbeltmoral, der hersker, stort set alle vegne, især blandt politisk korrekte galninge.

Med venlig hilsen
ktm

 

Nu havde jeg næsten lovet mig selv, at jeg ikke ville deltage i denne debat længere. Men...

Når vi ikke kommer nogen vegne i miljøforbedringerne, så er det fordi dette tekniske spørgsmål er kommet ud af den tekniske sfære og over til "de religiøse". Det er blevet en debat på holdninger og tro. Vi ender med at få nogle gevaldige religionskrige på denne front. Vi er allerede godt i gang med at dunke hinanden i hovederne.

Al Gore har rejst Jorden rundt med en film, der viser at den vandstanden i verdenshavene stiger ca 6 meter. Næsten alle er enige om det tal ICCP er kommet frem til, og det er 30 cm. Al Gore er faktor 20 -TYVE- højere i sin film. Seriøst..... Nej.

Når jeg synes Bjørn Lomborg er vigtig i debatten, så er det fordi han sætter spørgsmålstegn ved de etablerede holdninger. Han spørger om vi gør det rigtige, det der virker, eller om vi bare gør noget der føles godt. Bruger vi pengene på den bedste måde?

Jeg gav to eksempler ovenfor. Hvis vi vil redde isbjørnene, var det så ikke det nemmeste at holde op med at skyde dem?
Hvorfor skal folk bosætte sig med statssubisdier til forsikringsomkostningerne i områder, hvor vi ved, at orkanerne vil komme og ødelægge?

Lomborg har lavet nogle beregninger på, hvor meget glæde miljøet får af de fine solpaneler vi har sat op til hobe i vores del af verden i de seneste år. I Tyskland vil socellerne koste borgerne (enten det er i skatter eller højere elpriser) 100 mia € over de kommende 20 år. Sættes CO2-besparelsen fra alle disse solceller ind i ICCP's beregningsmaskine, så kommer vi fren til, at den globale opvarmning i år 2100 vil være udskudt i én time. I Danmark koster solcellerne ca 70 mia kroner over de kommende 20 år og vil forsinke den globale opvarmning med ca 7 minutter i år 2100.
Man kan vel tillade sig at stille spørgsmålstegn ved, om det er den klogeste måde at bruge pengene på, eller om vi kunne have gjort noget bedre.
Sagen med solceller er, at de velbjærgede (jeg skal lige drille dig KTM) får statstilskud og gratis brug af elnettet til at lave en guldrandet investering. De som ikke har solceller, herunder de mindre bemidlede, betaler gildet.
Jeg bebrejder ikke at man gør det. Man følger jo bare reglerne og bruger de muligheder der gives. Men det er efter min opfattelse tåbeligt at reglerne har givet mulighed for det.

For ca 5 år siden byggede DONG et kulfyret kraftværk i Tyskland. Ramaskrig i blandt andet DK. Man skulle ikke, og slet ikke DONG, bygge et kulfyret kraftværk, det skulle være vindmøller. Sagen var, at det nye kraftværk er toppen af poppen med hensyn til brændselseffektivitet, og dermed mindst mulige CO2-udledning pr kWh strøm, og skulle afløse ældre og umoderne værker. Mår man producerer el bruger man så vidt muligt de mest effektive værker først, og de mindre effektive til effektregulering og stand by, så der ville faktisk komme en betydelig CO2 besparelse ud af det. Men det var ikke godt nok.
Jeg kunne opstille en analogi med sparepærer. Skulle vi droppe sparepærerne og kalde dem værdiløse fordi de bruger strøm, eller skal vi glæde os over, at de kun bruger 25% af den strøm en glødepære bruger?

I Tyskland har man fremskyndet afviklingen af A-kraft på grund af Fukishima-katastrofen i Japan. A-kraft er blevet uha så farligt. Eller er det? Fukishima var placeret i et jordskælvsområde, hvilket er grunden til at det er gået hamrende galt.
Hvad med Tyskland, er det et jordskælvsområde? Nej.
Hvorfor er det så lige man skal lukke de tyske atomkraftværker, som har masser af gode år tilbage i sig, hvor de kan producere CO2-fri strøm, også når det ikke blæser og når solen ikke skinner?
Jeg laver lige en lille analogi til højhuse. Der er mange højhuse i USA og Japan, der er væltet og mennesker blevet dræbt på grund af jordskælv. Skulle vi rive alle højhuse i Tyskland ned af den grund? Det har vi hidtil valgt ikke at gøre, og jeg tør godt spå, at det ikke kommer til at ske.

Det eksempel jeg kom med tidligere med el-bilen, der påstås at være CO2-neutral er ikke et jeg selv har fundet på. Jeg har det fra folk, som har købt strøm fra såkaldte "vindkraft"-selskaber. De er blevet overbeviste om, at de kan låne CO2-strøm i vindstille perionder og betale tilbage når der er overskud af vindstrøm. Mit eneste bidrag er at tænke argumenterne et skridt videre.

Chr.

Selvrensende filter = et filter du selv skal rense.

Bankrådgiver = Rådgiver banken om, hvor mange penge de kan plukke kunden for.

Alt hvad jeg gør er forkert. Deri går jeg aldrig galt.

Hej Chr

Jeg kan ikke se nogen religionskrig.

Jeg kan se, at der er videnskabsmænd og kvinder, som kan fortælle at vi er igang med en klimaændring. Desuden kan jeg se, at der en masse politikere, som af praktiske grunde (vandstandssikring, kloakker og store regnmængder mv) mener at vi skal forberede os på klimaændringer - og sesuden er der mange politikere, som på verdensplan prøver at gære noget, for at vi kan undgå klimaændringerne. Foreksempel er dem der bor på Seychellerne meget interesserede i opbakning, fordi deres land forsvinder.
Det er naturligvis en vurderingssag, hvad og hvor meget vi skal gøre.

På den anden side kan jeg se at en del mennesker ikke vil indse at de måske skal brænde mindre benzin, olie, kul af - Desuden er der en stor olie-industri, som har store interesser i, at deres kæmpe investeringer i borerigge, rørledninger osv osv kan bestå og indtjene sig igen. Disse interesser støttes for eksempel af politikere i USA, som (helt ubegribeligt) benægter at der overhovedet sker en klimaændring.

Det er en modsætning mellem interesser - det har ikke noget med religion at gøre.

mvh A

To ulykker kommer sjældent alene.
Der er vel ingen, som bestrider en klimaændring, men man strides om den er menneskeskabt eller naturen selv, som udvikler sig.

Jeg hørte forleden, at af de fremskrivninger af alverdens ting, som regeringen rekvirerer, var forkerte i ( jeg mener ) over 90%.af sagerne. 

En vis skepsis er vist på sin plads overfor al information.

Lav det selv - det gi'r de bedste klagemuligheder

ErikChristensen 
Der er yderligere 6 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis