Hej igen
Jeg hælder mest til at tro, at dem der sælger tingene og skriver katalogerne ikke har ret meget forstand på at sejle. Og nu har de skrevet katalogerne så bliver de bare ved med at trykke det samme om og om igen.
Lynæs - det med det elastiske reb:
Når man ligger for anker, så vil ankeret meget lettere blive rykket løs, hvis rebet står helt stramt og u-elastisk.
Flere meget erfarne sejlere , skriver meget udførligt om dette - nemlig at hvis ankerlinen/kæden er langt / har bue / hvis ankerrebet er elastisk, så dæmper det rykkene fra båden, og ankeret "får fred" til at holde i bunden.
Omvendt bliver ankeret meget let rykket løs, hvis der kommer hårde ryk. Holdegrebet i bunden er jo ikke specielt stort.
Rebet som er elastisk bliver ikke ødelagt af at fjedre frem og tilbage hele tiden - kun hvis det slider mod et eller andet.
Elastiske reb til fortøjninger er da også klart bedst - det dæmper rykkene.
Fortøjninger skal heller ikke være tykkere end nødvendigt (slid), for så bliver de jo mindre elastiske.
Faktisk så er det billige PP meget udmærket, fordi det er meget elastisk og har en forlængelse på op til 20-30% (og er lysbestandigt og flyder og så billigt at man kan skifte det uden at græde snot).
mvh A.
To ulykker kommer sjældent alene.