Polyester IKKE det bedste ankertov - hvorfor...

Ellida
Ellida
1199 5771
Jeg undrer mig.

Hvorfor i alverden reklamerer alle forhandlere for
 ANKERTOV FLETTET POLYESTER M/BLY 12MM 30METER.
---- Her får du den bedste løsning til opankring uden brug af kæde.
osv
--- og det gør de allesammen her i Danmark, i kataloger, blade og på www.
Og der er mange reklamer med polyester-reb til fortøjninger også.

Det er også en misforståelse.

Polyester er meget godt og stærkt og super til meget - men det er meget lidt elastisk, så derfor er det er IKKE det ideelle til ankertov og til fortøjning.

På engelske websites og i engelske sejlerblade er der masser af reklamer med NYLON-tov til anker og fortøjning.
Både octaplait = flettet og treslået kan man købe uden videre - hvorfor sælger de ikke det i DK?

Nylon er meget stærkt samt MEGET elastisk - så det er meget bedre til ankertov og til fortøjning.

Hvorfor narrer de kunderne til at købe det 3. bedste - her i DK ?

Ja det undrer mig altså bare.
mvh A.


To ulykker kommer sjældent alene.
Jeg undrer mig. Hvorfor i alverden reklamerer... Vis hele indlægget
64 svar
 Følg tråden
Der er 60 indlæg før dette.
Ellida
Ellida Trådstarter
1199 5771
Jeg kan godt forstå argumentet her: http://kb.rocna.com/kb/Rope ----- med at nylontov MÅSKE er FOR elastisk. Men han skriver selv at for små både har det ingen betydning, hvis længden ikke er stor!   Jeg kan bare ikke rigtigt forstå at det vil blive et problem for større både - en båd på 4 tons svupper jo ikke bare frem og tilbage som en bold i stangtennis.
Men jeg kender een med et ret stor båd som netop har brugt nylontov her i denne sommer, ham vil jeg spørge. Så giver jeg besked tilbage.
>>>>>>>>>>>>>>>>>>
Efter jeg har fulgt dit link, har jeg kommet videre tikl en som laver nogen megat avancerede beregninger.
http://alain.fraysse.free.fr/sail/rode/dynam/dynam.htm

Han konkluderer at Nylon vil have en meget ideel fjedervirkning.
"So, an all-chain rode is both dangerous for the anchoring tackle and prone to dragging. On the other hand, an all-nylon rode is safe, but it needs very high scopes that can be incompatible with tight anchorages. " --------- skriver han næsten nederst på den side jeg linker til.
>>>>>>>>>>>>>>>
på denne side beregner han hvordan en line med vægt på, samt sammensat kæde/line vil virke:
http://alain.fraysse.free.fr/sail/rode/dynam/dynam.htm
Meget interessant.
>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>

Grunden til at de sælger Polyester til ankertov og fortøjning i Danmark er uforståelig - på engelske webshopper kan du sagtens købe en masse forskellige Nylon -kvaliteter.

Hvis du får lyst til at købe nylon, så har jeg som sagt en kontakt som vil levere til meget rimelig pris. Du skal bare bestille til mig.



To ulykker kommer sjældent alene.
Annonce
Jeg har altid interesseret mig for ankring. Jeg ved ikke hvorfor. Det er nok lidt nørdede, det plejer ellers ikke at være noget jeg bliver beskyldt for, men mange vil nok mene at jeg til tider (unde tunger vil måske sige altid) kan være lidt for perfektionistisk, så det er nok det der spiller ind for mit vedkommen.

Men sjovt at debatterer det med en "ligesindet".

I det store og hele er vi også enige, vil jeg mene, Det er først når vi kommer ud i detaljerne at der kan spottes nogle forskelligheder.
8
Jeg har set dine test og du skal have stor ros for dem, fra min side.

Især din test med ankerkæden og fjedervirkningen af kæden og hvornår denne effekt blev neutraliseret var meget interessant.

Men jeg tror nu kun den er retvisende ved ankring på meget lavt vand.
Det kunne være rigtig interessant at se en tilsvarende test ved en højdeforskel på 6 - 8 meter, eller mere.

Jeg har i øvrigt heller aldrig personligt oplevet den elastikeffekt som der nævnes, ligesom jeg heller aldrig har oplevet decideret ryk i ankertorvet.
Jeg ved også, at det ankertov som kan købes hos Danforth er et 3-slået Nylontov.

Skal jeg prøve at sammenfatte der hvor vi er lidt uenige, så er det nok, at jeg er lidt mere positiv over for Polyester end du er og er mere positiv omkring effekten/brugen af en kæde.

Men jeg er helt enig i, at der er mange parameter i spil og hvad der er bedst for den enkelte kan varierer.
F.eks så er jeg ret sikker på, at i hvert fald mange steder i udlandet vil "den perfekte løsning" være en masse kæde afsluttet med et stykke nylontov og mere end de få meter tov mange bruger når de aflaster kæden (her forudsætter jeg at der er valgt et originalt kvalitets anker, i en ordentligt dimension)
I hvert fald i teorien, i praksis bliver det noget rigtigt tungt ankergrej.

Det er mange år siden at jeg forlod kæden og gik over til ankertov med indflettet bly.
Undervejs forsøgte jeg mig med at trække en cykelslange over kæden, så man kan sige at kæden altid har irriteret mig.
Dels vejer ankertovet med indflettet bly mindre, dels skrammer det ikke og man behøver ikke passe så meget på, så allerede der er vi inde på, at det også skal være praktisk af anvende.
Det skal så nok også siges, at jeg ikke har monteret et ankerspil.
Har man et ankerspil, så er det igen andre parameter man beslutter ud fra og så kan det rigtige valg være noget andet.

I bund og grund er ankring jo et kompromis mellem størst mulig holdekraft, mest sikker ankring og den lettest mulige håndtering af ankerudstyret.

I din argumentation omkring større/mindre anker, kontra kæde er jeg helt enig.
Sætter man et maks. antal kilo som ankergrejet må veje vil man være langt bedre stillet hvis man vælger et stort anker og lidt kæde i stedet for et mindre anker og mere kæde.

Hvis man "fragmenterer" sit ankergrej, så man kan komme mere vægt på når man har lagt ankeret ud, kan man igen forbedre ankerets muligheder for at holde fast, men det forudsætter så man vil sejle rundt med en ankervægt og de kilo og så er vi lidt tilbage ved, at der er mange muligheder for at justerer, eller skal jeg sige småjusterer på hvordan man vil bygge sit ankersystem op, men de grundlæggende teorier omkring ankring ligger nogenlunde fast og dem er vi jo også helt enige omkring.

Jeg har i øvrigt p.t. 3 ankre i min båd.
Mit hverdagsanker som jeg bruger stort set altid er et originalt Danforth anker på 13 pund.
Mit nummer 2 anker er et originalt Bruce anker på 7,5 kg.
Mit nummer 3 anker, som stort set aldrig har været i brug, er et Seagrip på 10 kg, som kan lægges ud i tandem med Bruce ankeret, men det har aldrig været nødvendigt.
Jeg har 2 stk. identiske ankertov ombord og som nævnt med indflettet bly.
Tillige har jeg 2 ankervægte i bly på ca. 8 og 12 kg, der kan fires ned af ankertovet med en line.

Mine ankre er ved at være "godt brugt" så jeg vil ikke udelukke at de bliver skiftet til næste år.
Jeg har været meget glad/tryg ved mit Danforth, så det kunne godt blive et nyt Danforth i samme størrelse, men opdateret til Hi-tensile.
Bruce kunne jeg måske godt finde på at skifte til et Rocna Vulcan på 9 kg.
Mit Seagrip kunne jeg også finde på at skifte til et Fortress eller Mantus. Begge ankre har den fordel at de kan stuves væk adskilt og derfor fylder mindst muligt og så findes der danske forhandlere. Det gør det jo lidt lettere. Umiddelbart ser det ud til at jeg selv skal tage Danforth hjem fra USA.
Jeg har lige læst dine link....
Meget interessant...….Takker.
Ellida
Ellida Trådstarter
1199 5771
Ja - tak for din lange beskrivelse af hvad du mener om ankergrej og dine egne ankre.

Jeg har lige fået svar fra ham jeg kender, som bruger et 12 mmrigtigt nylontov - 3-slået - til sin mellemstore båd hvor han sejler og bor hele sommeren.
Han bruger KUN nylontov på sit anker, og han siger at det bare virker perfekt - og er dejligt "blødt".

Jeg spurgte udtrykkeligt om det som Rocna´s web beskrev (at Nylon fjedrede så meget, at båden rykkede hårdt frem og tilbage) og han siger bare at nylon-ankertovet virker perfekt.

>>>>>>>>>>>>>

Det jeg er mest imponeret over i mine ankertest er at Delta anker (både 6 kg samt 11 kg) "tager fat" og begynder t holde ved 1:2,8 (her tager Rocna slet ikke fat) . Delta holder ret godt allerede ved et scope på 1:3 og naturligvis betydeligt bedre ved 1:4
Så Delta holder overraskende godt med meget stejl ankerline - og det er vel og mærke ren nylonline. Med den samme stejle ankerline holder Rocna betydeligt mindre.

Det som jeg er allermest overrasket over, det er at meget blødt mudder er meget tricky:
Rocna6, Delta 6 kg 11kg, Tallerkenanker 9 kg, SeaGrip 10 kg holder kun 15-30 kilogram i blødt mudder. Det har jeg oplevet flere forskellige steder, hvor der ligger råddent tang og smat i en fordybning / Svensk skovsø. 
KUN mit letvægtsanker Bulldog 8 på 2,8 kg kan holde godt (160 kg) i meget blødt mudder. (OBS det kan KUN tage fat og holde med vinklen sat til 30 grader.)
Disse to ting synes jeg er meget bemærkelsesværdige.

Jeg synes der er rigtigt mange detaljer, som folk glemmer at tænke på - mange ankrer op og ligger og ankersejler. Mange har rustfri svirveler lige direkte på ankeret. Mange har rustfri kæde på galvaniseret anker.

Det med om der er bly i ankertovet og hvor meget kæde man bruger - det må vi jo så tænke lidt mere over.
Den ene artikel jeg linkede til, kom med nogen meget interessante beregninger - og så kan man jo afprøve om det passer.
Hilsen A.

To ulykker kommer sjældent alene.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Lignende indlæg Forbedret

  1. Ankerruller - hvornår bruger man dem?
    Lav-Båd (11 svar)
  2. Endeløst reb - Hvordan?
    Lav-Båd (13 svar)
  3. Moring/fortøjning
    Sejlads og oplevelser (25 svar)
  4. Tovværk
    Lav-Båd (5 svar)
  5. Fortøjning ved bro.
    Sejlads og oplevelser (15 svar)
  6. Lændge på reb.
    Lav-Båd (7 svar)
  7. Udvendig fugtbehandling af kældervæg
    Lav-Hus (12 svar)
  8. Udendør på hulmur
    Belysning (4 svar)
  9. Hegn i vand
    Lav-Have (9 svar)
  10. Hvordan skiftes en bøjning midt i varmeinstallationen?
    Lav-Hus (10 svar)