Isolering af gammelt hus

Hej alle LDS'ere

Jeg har købt et bevaringsværdigt hus fra 1927. Huset er en murstensvilla med udnyttet loftrum og er ca. 8,5m x 7 m i grundplan. Huset opvarmes med naturgas. Det er desuden en alm. og en muret kvist.

Følgende er udført:
Nyt tærrendæk med 400mm Sundolitt, S80.
Hulmursisolering, ca. 80mm med Rockwool.
Nye energivinduer med "varm kant" (dannebrogsvinduer).

Følgende er planlagt:
Nyt tag med min 300mm isolering.
Nyt kondenserende A mærket gasfyr.

Mit spørgsmål er følgende:
Kan det betale sig at isolere vægge indvendigt? Og vil det evt give en forskel i energimærkningen?

Jeg er tilhænger af isolering. Dog er min bekymring at gevinsten muligvis ikke opvejer pladstabet. Huset er som nævnt bevaringsværdigt og kan derfor ikke isoleres udefra. Tærrendæk koster ikke plads og er derfor isoleret ekstra godt. Loftet bliver som nævnt isoleret med min 300mm, her er jo lovkrav, så det overholdes naturligvis.

Er der nogen der kan komme med et kvalificeret bud på om ovennævnte forbedringer vil give en "fornuftig" energimærkning uden yderligere tiltag.

Andre bud på forbedringer modtages med kyshånd
Hej alle LDS'ere Jeg har købt et... Vis hele indlægget
34 svar
 Følg tråden
Der er 20 indlæg før dette.
Annonce
Annonce
Annonce
Der findes undtagelser mht. den dampspærre, alt afhængig af hvilke materialer det gamle hus er bygget af. Hvis det er så gammelt så vi snakker åbne materialer i form af rørvæv, kalk/juramørtel, bindingsværk, pudsede lofter, soltørrede mursten osv, er dampspærre absolut IKKE en god idé. Så anbefales det at isolere så "lidt" at temperaturen på den kolde side af konstruktionen ikke er ALT for kold, men at noget af varmen trænger igennem og udtørre og forhindrer diverse fugtproblemer. Dampspærre er ikke ALTID. Generelt hvis en konstruktion er opbygget af diffusionsåbne materialer kan dampspærre med fordel undlades.

http://www.lyrk.dk
Ikke fordi vi skal køre på sidespor men tak naver. Det er noget man kan diskutere med venner og andre til hudløshed. Bor selv på en gård fra 1825, bindingsværk, hvor beboelsen er isoleret indvendig en gang midt i 90'erne og der hvor det ikke er gjort færdidt stikker plasticen ud. Det gør mig lidt nervøs for væggenes tilstand, men man skiller jo ikke huset ad for at inspicere. Vi oplever at vi skal passe noget på indeklimaet. Der er tilbøjelighed til at opstå lidt mug i hjørnerne. Det er ikke noget graverende, men det havde vi da ikke i det gamle gennemtrækshus.

nvh

 varmetossen

Hikmet >> En udvendig efterisolering er ALTID det bedste, fordi du derved slipper for fugtproblemer og frostsprængning af væggens yderside. Er du nu også HELT sikker på, at dit hus er bevaringsværdigt i juridisk forstand!? Det er ikke nok, at der er udført en SAVE vurdering; bevaringsværdigheden skal ophøjes ved lov fx i en lokalplan.

Se nedenstående citat fra kulturarv.dk:

***** Citat start *****

Ca. 355.000 bygninger har på nuværende tidspunkt fået vurderet deres bevaringsværdi efter SAVE-metoden. For de flestes vedkommende er det sket i forbindelse med, at der er lavet et kommuneatlas for den pågældende kommune. Læs mere om kommuneatlas.

Registreringen af bevaringsværdi er et redskab for kommunerne, så de kan udpege bevaringsværdige bygninger i kommuneplanen eller i en lokalplan. Først da er en bygning nemlig bevaringsværdig i lovens forstand. Kulturstyrelsen kan også udpege bevaringsværdige bygninger.

https://www.kulturarv.dk/fbb/bevaringsvaerdier.htm

***** Citat slut *****

Se også fx:
http://www.byfo.dk/visArtikel.asp?artikelID=1730
https://www.kulturarv.dk/fbb/offentligbygningsoeg.pub?public=true&advanced=false

Med venlig hilsen
Hjemmemekkeren
Tak for alle de gode input.
@hjemmemekkeren. Ja huset er bevaringsværdigt, kommunen var med i beslutningen om vinduestyper og vil være med når vi skal kigge på tag og kvist.

@naveren. Jeg kunne da godt ha lidt mistanke om huset her er bygget lidt som du nævner. Det er ikke bindingsværk men murstenshus men der er da pudsede lofter på noget strø (er det rørvæv?).

@sitting bull, gregeren, MLU. Der er jo allerede hulmursisoleret med ca. 80 mm. Risikerer jeg frostsprænginger, fugtproblemer osv ved at isolere yderligere indefra og sætte dampspærre op?

Når nu alle vægge er 80mm. Vil det så ikke være ok kun at isolere gavle? "siderne" hvis det hedder det, er stort set dækket med vinduer, 7 vinduer på ene side og 2 vinduer, en dør og noget tilbygning på den anden.

På 1.salen vil jeg nok isolere gavlene under alle omstændigheder da skråvægge osv jo allerede kommer op på 300mm.

Lyder det helt hen i vejret?
Jo mere du hulmursisolerer murværk, eller isolerer fra indvendig side, jo større risiko for frostskader.

Det er sådanset ren statistik!
Ingen isolering overhovedet. Væggen er nærmest konstant opvarmet i vinterhalvåret. Beskeden fugtophobning. Lav risiko for frostskader.
Et tykt lag isolering. Væggen opvarmes mindre i vinterhalvåret. Stor fugtophobning. Større risiko for frostskader.

Hvis det er et ordentlig firma der har lavet hulmursisoleringen for dig har de osse fortalt dig at risikoen for frostskader er størst for blødbrændte mursten og mindre for hårdtbrændte.

Men måske osse at imprægnering kan hæmme nedbrydningen af murværket!

Det er ikke for ingenting at udvendig isolering af murværk er at foretrække!


Jow, jeg tror nok at jeg osse ville nøjes med at efterisolerer ekstra ved gavlene. Når nu facaderne, [som de altså hedder .o)], i høj grad består af vinduer!
Annonce
Enig, hvis der er store vinduesarealer er det alligevel der varmen ryger ud. Der er isolerer 80mm rockwool alligevel en del bedre end dine vinduer, A-mærke eller ej. Samt det er mere besværligt at bygge fortsatsvægge når du skal uden om vinduerne osv.

Er gavlene massive, eller er der hulrum her også? Hvis du vil bygge uden dampspærre og sikre at huset kan ånde, kan du opføre gavlen i f.eks. 75mm gasbeton/multiplade med 50el.100mm isolering med lamda 34 imellem gasbeton og gammel væg. Husk murbindere.

Elektronikteknikeren
Skrevet af Sitting Bull på 12 jan 2013 12:18
  
Det er ikke for ingenting at udvendig isolering af murværk er at foretrække!


Jow, jeg tror nok at jeg osse ville nøjes med at efterisolerer ekstra ved gavlene. Når nu facaderne, [som de altså hedder .o)], i høj grad består af vinduer!

Helt enig med Sitting Bull & gregeren...   Ingen grund til at smide ekstra på facaderne når der alligevel er så mange vinduer..

Og ja dit udvendige murværk vil blive mere udsat for frost sprægningerne (ikke sikkert dine murer tager skade)  så det er rigtig vigtigt med et godt udhæng fra taget så det ikke bliver unødvendig vådt i de kolde perioder.

Med venlig GDS hilsen Mads

P.S. Har ingen håndværksmæssig uddannelse

Ja, det er måske større risiko for frostsprængninger, men kommer an på flere ting, hvor udsat det er for slagregn, dvs. er det udhæng på huset, og ikke mindst om dine fuger er glatte med stenene og ellers i  orden, og dine mursten er hårdbrændte.

For uden større risiko for vandindtrængen i facaden, så er der heller ingen større risiko for frostspæringer, indvendig efterisolering eller ej.
Ja, altid damspærre ved enhver form for isolering.

Hvis ellers væggene stod flotte, og der ikke skulle ændres i installationerne, og efterfølgende pudses vægge, så ville jeg ikke efterisolere dem, da det ikke er rentabelt da de allerede er hulmursisoleret.

Men skulle der ændres på installationer, eller de  havde områder med løst puds, og alligevel skulle have en omgang, så ville jeg hellere opsætte et par gipsvægge, og i samme omgang isolere med 100mm isolering.

Stål eller regler er jo en smag sag, stål er helt ret, hurtig og nemt at arbejde med, med koster også næsten 3 gange så meget som regler.

Hvor regler kræver lidt mere sortering, men giver så også en mere stiv væg, isoleringsmæssigt er der ingen videre forskel på dem.
Tak for de mange input.
@sitting bull. Det er aut. Rockwool isolatør der har lavet arbejdet, de nævnte intet! Prisen var endda ca. det dobbelte ift papiruld

@Gregeren. Gavlene er også hulmur.

@MLU. Der skal nyt tag på til foråret. Jeg husker det

@koludabyg. Mureren taler om at det er "brændte" fuger, altså med en lille bule på men de er ved at være rimelig trætte syns jeg. Aner ikke meget om stenene andet end at de matcher bedst med røde maskinsten fra H.O Birksted

Tror jeg dropper forsatsvægen og bruger kræfterne et andet sted.. Umiddelbart lader det ikke til at det er specielt rentabelt og jeg kan sq godt bruge pladsen

Jeg takker endnu engang alle der har givet input.
Jeg har istedet hørt noget om varmepumper i mellemtiden, så nu er der et nyt emne der skal undersøges... Det bliver dog ikke i denne tråd.

Endnu en gang tak til alle.. Dette forum virker bare!..
Der er yderligere 4 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis