SIEMENS OPVASKEMASKINE VASKER "TØRT"

Hej LDS'ere,

Dette indlæg er en tilføjelse til relaterede tråde ("Siemens opvaskemaskine vil ikke tage vand" og Siemens aquastop opvaskemaskine går ikkke i gang med at vaske?), der gav mig mod på at hjælpe min opvaskemaskine til et nyt liv.

Type: SIEMENS type S9VT1S integrerbar opvaskemaskine, installeret i 2005.

Primært fejlsymptom: Når vaskeprogrammet er færdigt, er servicet ikke rent og vasketab'en ligger uopløst i bestikbakken/på bestikket.

Sekundært fejlsymptom: Efter afmontering af venstre side plade konstateres, at der løber vand ud af systemet og ned i bundkarret, lige i det øjeblik, hvor den flade blå vandtank er fyldt op og vandet "løber over" og ned i niveauføleren (en "svømmer" i form af en "omvendt" rød/orange plastic kop).

Resultat: Når der er vand i bundkarret, aktiveres en føler, der enten lukker for vandtilførsel eller pumper vandet ud. I bundkarret er der en flyder (en lille flamingo-plade) der aktiverer en kontakt til denne funktion. Herefter kører programmet færdigt uden vand og uden at give fejlkoder i displayet. Hvis niveauføleren i bundkarret blokeres med en f.eks en ske, kører programmet OK med vand.

Fejlsøgning, årsag og konklusion: Det er ret umuligt at finde "utætheden" selv ved at optage vandpåfyldningen på video og afspille langsomt:

http://youtu.be/RO3itGLbfGw

Den egentlige fejlårsag var som i de relaterede tråde forstopning i bundslange og det vandkammer (og vandkanaler) hvor niveauføleren sidder. Når forstopningen er fjernet, løber der ikke vand over.
For at få skidtet ud af vandkammeret var det nødvendigt med adskillelse, da det ikke er tilgængeligt med flaskerenser eller andet.

Procedure, kogt ned til relevante steps:
1) Afmonter sideplade (fjern 2 torx 20 skruer fra forsiden og træk pladen op og udad bagtil)
2) Kør et vaskeprogram med bundkar niveauføleren blokeret indtil den blå vandtank er tømt ud i maskinen, så sluk maskinen, luk for vandet på balofix, tænd maskinen, reset med de 2 knapper på betjenings panelet og start programmet til vandet er pumpet ud, så sluk. Tag elstikket ud.
3) Afmonter plastic hjørne enhed over vandtank bagtil med en torx 20 skrue
4) Fjern 2 holdeskinner til vandtank med en torx 20 skrue hver og træk dem bagud
5) Hav en bakke og klude klar til udsivende vand. Træk og lirk vandtanken forsigtigt opad og hold den ud over bakken. Når den er tømt kan den lægges ned, men der vil sive vand ud af lufthullet foroven på tanken
6) Tag de to hvide stik af de to elektriske kontakter til niveaufølere
7) Træk slangen ud af bunden af det kammer hvor niveau føleren sidder
8) Træk niveauføler kammeret op forsigtigt og pas på den tynde røde plastic stang til bundkar niveauføler
9) Niveauføler kammer adskilles: Først fjernes elektronisk kontakt som kan lirkes ud da den hænger i plastic knopper i begge sider. Herefter fjernes forsigtig armen der aktiverer kontakten. Armen er af tyndt plastic og kræver særlig varsomhed. Kammeret har en top og en bund, som er samlet med fire "modhagere" der går ind i åbninger. For at få alle fire samlinger til at slippe samtidigt klippes blik strimler ud af en cola dåse og skydes ind i de 3 samlinger, hvorefter låget kan lirkes op ved den fjerde samling. I kammeret sidder en indsat af sort plastic der kan hives ud med en fladtang
10) Niveaufølerkammer og plastic dele vaskes i sulfo og kan evt. ligge i fortyndet eddikesyre natten over
11) Alt samles igen i modsat rækkefølge. De fire gummipakninger smøres med silicone hanefedt inden montering i de fire rengjorte rør under den blå vandtank.





Disclaimer: Jeg er ikke formelt uddannet indenfor reparation af hvidevarer. Jeg fraskriver mig ethvert ansvar for fejl og mangler i ovenstående beskrivelse, samt for følgevirkninger, direkte som indirekte, af enhver handling udført efter beskrivelsen, som er udgivet i kontexten og præmisserne på "Lav det selv.dk" for fritidsfolk.


Chrikke
Hej LDS'ere, Dette indlæg er en tilføjelse til... Vis hele indlægget
51 svar
 Følg tråden
Der er 40 indlæg før dette.
Annonce
Annonce
Annonce

1000 tak for info  


Chrikke
Søren O skrev den 03-03-2019 11:11:17

Super at tråden lige var oppe og vende igen. Så var jeg fri for at lede.

Har også lige rengjort efter beskrivelsen, og det virker bare. Der var nu ikke "snask" af betydning i "svømmerhuset". Er ret sikker på at det blot har været den store slange fra svømmerhuset til filteret i opvaskerens kar der gav problemet. Ja slangen var nærmest helt stoppet til. Bliver der en anden gang, vil jeg starte med at afmontere denne slange. Det er kun nødvendigt at fjerne afdækningen under fronten med 2 skruer, så er slangen tilgængelig. Slangen pakker blot med en o-ring i enderne, så den trækkes blot ud med fingrene - genialt.

En anden rigtig god ting efter rensningen. Vi har i lang tid været generet af "hamren" i vandet når opvaskeren tog vand ind. Under påfyldning hørte vi slag i vandet, nok 5-10 gange hver gang der blev lukket Vand ind - lidt som om der havde manglet vand i maskinen. Dette problem er nu helt væk.

 Heldige dig - og fedt du kunne nøjes med rengøring 😉

Hej,


Jeg har læst utallige indlæg omkring dette problem. Mit problem er også at først blev maskinen ved med at vaske. Den meldte simpelthen ikke "færdig", og skuffen til vasketablet blev ikke åbnet, dog var den opløst deri. Efter at hurtigt skylle filteret inde i maskinen og prøve igen gennemførte den en vask. Dette skete så igen ved næste vask, og samme procedure virkede. 

Nu vil der dog slet ikke komme vand ind i maskinen. Har læst dette med at rengøre delene på venstre side, men umiddelbart ser det ikke så skidt ud som på de billeder jeg har set? Skal siges maskinen er +10 år gammel, og jeg har ALDRIG gjort dette rent?

Kan det stadig være en rengøring kan klare dette?


Prøv som det første at afmentere dækpladen under lågen i fronten. Der skal kun fjernes 2 skruer før pladen er løs. Inde bag pladen - øverst oppe i venstre side sidder en slange - noget der ligner 3/4". Prøv at afmontere og rense den. Den kan sikkert trækkes ud af "tilkoblingerne" blot med fingrene.


Søren O

Hej Søren,

Ved ikke lige om dit svar var ment til mig

Jeg kan se røret fra siden og ser umiddelbart rent ud. Men kan selvfølgelig være der sidder noget længere inde. 


En anden ting er at mit saltkar (som jeg aldrig bruger) er fyldt med “brunt” vand. Er det normalt? 

Annonce

Hej Palle - jo der var ment til dig. Hos mig så det også pænt ud, indtil jeg fik slangen af.

Hvorfor vandet i din saltbeholder er brun ved jeg ikke. Hos mig er det helt klart, og ja, jeg bruger salt.


Søren O

Tak Søren,

Der er ikke andet for end jeg må prøve at tage slangen af og håbe på der sidder en overraskelse der som kan løse problemet  


Hej,

Røret var ikke stoppet. Så det er ikke problemet  

Hej Chrikke.
Fantastisk flot vejledning! Jeg har en Siemens Topline - type SE35293SK/13.
Den er fra 2001, så den er jo næsten ny  
Jeg har for 5-6 år siden renset vandtankens kamre, og den har kørt fint indtil for 2-3 måneder siden, hvor den begyndte at lave "tørvask" med vaske-tab'en liggende uopløst - nøjagtigt som beskrevet i indlægget.
Jeg lavede så en work-around ved at hælde 2 skåle varmt vand ind i maskinen, når jeg hørte, at den udløste låget til vaske-tab. Og det virkede faktisk ok, meeenn sådan skal det jo ikke være.
Så nu fulgte jeg så din fantastiske beskrivelse og rensede det hele, svømmerhus og niveauføler und alles!
Og nu spiller den igen som en ny maskine.
TAK TAK !!!
Vh Bjarne
Der er yderligere 1 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis