1. Forum
  2. Bolig
  3. Lav-Hus

Kælderlugt i stuen

Hej LDS

Jeg har konstateret en lugt af kælder i min stue. Det har stået på i lidt tid. Jeg har sniffet lidt rundt og lugten kommer op langs fodlisten eet bestemt sted i stuen.
Nu har jeg taget nogle gulvbrædder op for at se hvad der foregår dernede under. Nu lugter hele rummet af kælder! Gulvet er et 23 mm parket, lagt direkte på strøer. Strøerne er klodset op og står på murpap på klaplaget. Huset er fra 72 og der er ikke kælder under.
Jeg kan ikke ikke umiddelbart finde kilden til lugten. Der er en lille smule sorte og hvide pletter på bagsiden af gulvet, men de lugter ikke og træet er tørt.
Rørene er trykprøvet og der er ikke tryktab.
Lige PT er grundfugt den hovedmistænkte. Jeg har haft lagt dampspærre på 1x1 meter ud på gulvet , for at se om der skulle komme synlig fugt på bagsiden. Det gør der ikke! Jeg har haft smidt et hygrometer (luftfutighedsmåler) ind under dampspærren, og ladet det ligge natten over. Det viste 84% ved 21 grader.
Nu er det store spørgsmål så, om det er normalt. Og hvordan konstaterer jeg om det er grundfugt?

MVH
Dennis

 

Hej LDS Jeg har konstateret en lugt af kælder i... Vis hele indlægget
23 svar
 Følg tråden
Der er 10 indlæg før dette.
Annonce
Annonce
Annonce
Det er varmerørene. Det isolerede er fremløb og det uisolerede er retur. Der er ingen synlige skader eller tegn på fugt.

 

Det kan være at der er udlagt en fugtspærre eller et støbeunderlag - under betonen. Og det kan være det du kan ane ved sokkelkanten!

Og og det er på flere måder noget l...!

Betonlaget er næppe mere end 10 cm tykt. Prøv, evt. med forsigtighed, at hugge et hul i et passende hjørne for at finde ud af hvad der er op og ned på det "anebare" plastik. .o)
Kunne man undlade fugtspærren oven på klaplaget, hvis den var under i stedet?

Er der nogle steder jeg kan finde SBI anvisning 72 online... helst uden at skulle betale for det? :-p

 

Nej, man kan ikke undlade fugtspærren over betonen uanset at der ligger en under betonen.

MEN.

Et forsikringsselskab er jo IKKE et non-profit foretagende. Og kan måske godt finde på at påstå det. :o(

Ihvertfald.

Prøv at Gooogle den anvisning. (Med lidt/meget held er der nogen der har indscannet den et eller andet sted).



TERRÆNDÆK

Statens Byggeforskningsinstitut

SBI-Anvisning 72 , (2. oplag)

København 1971, I kommission hos Teknisk Forlag

ISBN 87 563 0069 7

(Endvidere et nummer som jeg ikke ved hvad betyder... UDK 69.025.1 ... )



Jeg har søgt lidt rundt og kan ikke ikke rigtigt finde den online. Jeg må på biblioteket efter den.

I min søgen fandt jeg følgende:
For at et terrændæk skal fungere optimalt, stilles der store krav til den byggetekniske konstruktion og den håndværksmæssige udførelse. Der er ingen lovkrav på området, men en række regler, som bør betragtes som retningslinjer for, hvordan der laves et korrekt og holdbart terrændæk.
http://www.bolius.dk/alt-om/gulve/artikel/terraendaek/

Det er specielt delen om at der ikke er lovkrav på området. Hvis ikke det er tilfældet, så kan det vel blive svært at overbevise forsikringsselskabet om at anvisning 72, er mere end en retningslinje. Eller?

 

Annonce
Bolius er udmærket, men meget af deres materiale "lavtekisk" :o)

Der findes stort set ingen lovkrav på byggeområdet. Det der regulerer bla. husbygningsområdet er bygningsreglementet og dertil knyttede anvisninger, mange af den fra SBI.

Det er usansynligt om du kan finde en SBI anvisning fra 1972 på noget bibliotek! (Bortset fra Statsbiblioteket jo. :o)) Man kan købe sig adgang til den hos SBI, men det er tæske-dyrt.

Men prøv lige at kikke på dette link:

http://www.huseftersyninfo.dk/5.3/0/30

Det er en gennemgang af terrændæk "gennem tiderne" som bruges ved bla. udarbejdelsen af tilstandsraporter.
Der er godtnok ingen billeder af "dit terrændæk" - men du kan lige lære terminologien. :o)
(Du vil se et terrændæk, fig. 5.13, fra 1951. Det er anno 2012 at betragte som forældet og på enkelte områder helt tosset!)


Forsikringsselskabet kan ikke påstå hvad som helst og det er Bygningsreglementer, anvisninger og sædvane der er gældende!

Det vil fører lidt for vidt at gennemgå hele historien om terændækket og støbeunderlag og fugtspærre osv.

Men prøv at hakke lidt i betonen, (den var er ikke særlig hård i 1972 .o)), for at finde ud af omhvordan med det plastik og om der er et kapillarbrydende lag. (Singels).
http://www.huseftersyninfo.dk/5.3.2/0/30 Fig 5.15
Billede nr 3 nedereste række. Der er et billede af min opbygning... blot med den forskel at jeg ikke har nogen fugtspærre under opklodsningen.

Vi har, for ikke så længe siden, renoveret badeværelse. Der var IKKE singels under klaplaget. Men tilgengæld hvad der umiddelbart lignede stabilgrus og der fandt jeg, nu hvor jeg tænker efter også et lag plastic. Jeg kan bare ikke huske hvor i konstruktionen det var placeret.
Virker gruset som kaplilarbrydende lag? Og kan man antage at det er det samme under hele huset? (Det er bare inden jeg rigger den helt store nedbrydningshammer til :-D )

 

Ved nærmere eftersyn, kan jeg se at det ikke er grus, men sand der var under klaplaget. Der kan plasticen også ses.

PS, det her er ikke min stue... endnu, men badeværelset



 

Ja, så er sagen vist ved at være klar.

Der er formodentlig intet kapillarbrydende lag, (altså min. 15 cm singels), i dit terrændæk.

Der er sandet er jævnet ud og derefter er der udlagt plastfolie hvorpå betondækket er udstøbt. Det er en elendig metode dels fordi der ikke var klæbede samlinger eller tilslutninger til omgivende bygningsdele, men allermest fordi plasten ofte blev ødelagt ved gennemtrædning eller vibrering i forbindelse med selve udstøbningen.
Det er ikke et korrekt udført terrændæk. Rent snyd faktisk. Selv om ”metoden” nok er forekommet også andre steder.

Nu er intet jo fuldstændig entydigt.
Men efter min bedste mening var både kravene og almindelig byggeskik i 1972 at der dels SKULLE være kapillarbrydende lag i form af singels eller tilsvarende og at der SKULLE være fugtspærre under fugtfølsomme gulvbelægninger.

Andre ting var muligvis ikke krav, eksempelvis isolering langs fundamentet. En del blev også udeladt, eksempelvis støbeunderlaget. Eller faktisk snydt så meget med at det nærmest blev almindelig byggeskik. (Der blev ikke udlagt mange støbeunderlag oven på det kapillarbrydende lag f.eks.).


MEN. For sådan et er der jo altid. :o)

Du kan ikke umiddelbart få erstatning for de mangler der måtte være ved dit terrændæk. For hvis de ikke har medført nogen skade, svigt eller forringelse af konstruktionen som sådan så er der jo ”ikke noget at komme efter”
Dit terrændæk har fungeret (stort set) upåklageligt upåklageligt i 40 år.

Kan meget vel være forsikringsselskabets svar!
Ja, det er nok også sådan et svar jeg forventer at få. Men! Nu er hele årsagen til at jeg er begyndt at brække gulv op jo at der lugter jordslået og kælderagtigt i rummet. Så meget at jeg ikke har lyst til at opholde mig visse steder i rummet. Blandt andet i min sofa. Man kan argumentere for at det har nedsat rummets anvendelighed en del pga den konstruktionsfejl. Om de vil taksere det som en skade, svigt eller forringelse er så det helt store spørgsmål!

 

Der er yderligere 3 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Relaterede emner

Tilmeld dig og få fordele


Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis