Bærende stolpe midt i eksisterende gulv

 Følg tråden
mivm
mivm
Indlæg: 26
Postnr: 3550
mivm mivm
Hej Forum

Jeg skal etablere 1. sal på halvdelen af mut hus. i den forbindelse har jeg brug for en bærende væg mellem mine nuværende remme, da spændet er for stort for alm. hanebåndsspær. Jeg påtænker at etablere en bærende stolpe midt i mit nuværende gul, som skal bære den ene ende af en limtræs bjælke, som i den anden ende fastgøres i remmen på huset.

Mit nuværende gul består af 10cm armeret beton, 300mm polystyren isolering, sandfyld til bæredygtig grund. Hvor stort et punkt skal jeg brække op for at kunne placere en bærende stolpe, er 30x30 cm stort nok, kan mindre gøre det eks. 10x10cm. Skal jeg bare ned til mit sandfyld eller skal jeg igennem sandfyld til bærende jord?

jeg er selvfølgelig interesseret i at lave hullet i gulvet mindst mulig, og grave mindst muligt inde midt i mit hus, da der jo også er gulvvarme slanger mm. at tage hensyn til.

Håber der er en som kan lede mig på rette vej til løsningen :-)

Mvh.

Michael
Mærsk
Mærsk
Indlæg: 507
Postnr: 6760
Mærsk Mærsk
Hvor stort skal spændet da være?

Mvh Mærsk

Sitting Bull
Sitting Bull
Indlæg: 2795
Postnr: 8000
Sitting Bull Sitting Bull
Det er ikke noget større problem at lave hanebåndsspær med et spænd på 8 meter!

Se her:

http://www.ringstedspaer.dk/hanebaandsspaer.htm

Det vil da være helt tosset at ødelægge den gulvkonstruktion med et fundament og en stolpe.

Få et tilbud på de spær fra din tømmerhandeler eller en tømrermester!

Alternativt kan du udlægge et bjælkelag i stål og stavle hanebåndspærene der oven på.

Skal der endeligt laves fundament så er de 10x10 cm ihvertfald for lidt.

Det er ikke noget problem at grave nedad. Når du er kommet igennem beton og flamingo stiller du en brøndring eller lign. og graver nedad inden i den. Du skal til jomfruelig grund! .o)
mivm
mivm
Indlæg: 26
Postnr: 3550
mivm mivm Trådstarter
Jeg læser ingen steder på det link du sender at de kan spænde over 8m. Rent faktisk har jeg kontaktet netop ringsted spær og fået tilbagemeldingen at 8m ikke kan lade sig gøre.

Hvodan skulle jeg kunne lave et bjælkelag i stål som går på tværs af spærfoden når jeg ikke har noget at ligge af på i begge ender, den ene ende har den eksisterende rem, den anden ende skal stå midt i huset hvor der ikke er en bærende konstruktion, netop derfor ønsker jeg at lave en bærende stolpe for at kunne opsætte en bærende bjælke på tværs af spærfoden.


Sitting Bull
Sitting Bull
Indlæg: 2795
Postnr: 8000
Sitting Bull Sitting Bull
Det fremgår nederst på den side jeg linker til!

Men mon ikke det er bedst at du selv løser dine byggeproblemer! Så slipper du osse for at nogen kommer med gode ideer!
pilehave
pilehave
Indlæg: 1111
Postnr: 8543
pilehave pilehave
Prøv lige med en tegning, jeg har svært ved at forstå hvad du vil. Du skriver om en bærende væg, men vil lave et punktfundament?
mivm
mivm
Indlæg: 26
Postnr: 3550
mivm mivm Trådstarter
Jeg lavede lige en hurtig skitse som viser spærretning, eksisterende rem, ny bærende bjælke, og kryds hvor jeg ønsker at etablere en bærende stolpe for at kunne bære bjælken.

Stolpen skal som vist placeres midt i huset, hvor der nu er støbt gulv som beskrevet. Der findes ingen andre bærende vægge ud over remmen hele vejen rundt.

Måske det giver mere mening med skitsen.
Vedhæftede filer
pilehave
pilehave
Indlæg: 1111
Postnr: 8543
pilehave pilehave
Okay, ja så er det billigste nok en ny søjle og så en jerndrager som gulvbjælkerne kan ligge af på. Var huset ca. 8 meter i bredden? Hvor langt er det så, 12-14 meter? Hvad er ydermurene lavet af? Jeg tænker mest på om der også skal et punktfundament mere til, i gavlen af huset...

mivm
mivm
Indlæg: 26
Postnr: 3550
mivm mivm Trådstarter
Huset er i alt 16meter, men det er kun den første halvdel af huset der skal laves 1. sal på, da resten af huset er med saksespær.

Der er bærende rem/ydervæg hele vejen rundt om huset, da det i dag er med valmede gavle.

Men spørgsmålet er stadig, stolpens fundament hvor stort skal det være (footprint), vil 30x30 cm være stort nok, jeg mener at de pæle som der piloteres med er ca. 30x30 cm, eller kan det gøres mindre, eks. 20x20 eller 10x10 cm.

/Michael
pilehave
pilehave
Indlæg: 1111
Postnr: 8543
pilehave pilehave
Det ville jeg nok overlade til en ingeniør at beregne, men er det meget vigtigt hvor stort fundamentet er? Selve søjlen kan vel laves i noget stål og så beklædes med gips. Det kan du godt få ned i 20 x 20 ville jeg tro...
Æblebjerg
Æblebjerg
Indlæg: 359
Postnr: 6470
Æblebjerg Æblebjerg
Hordan bæres etagedækket?

Jeg vil nu også mene at det er muligt at lave hanebåndsspær med spænd på 8 m. Prøv en anden spærleverandør.

Svar på spørgsmål:
Det afhænger jo helt af jorbundsforholdene!!

Et bud kunne være omkring 30x30 ved rimelig jordbund (sand eller intakt ler af rimelig kvalitet). Ved sand er bæreevnen meget afhængig af, hvor langt ned i sandlaget det placeres. Jeg vil sige min. 30 cm. ned.


Hvis huset

Venlig hilsen

Jens

Æblebjerg
Æblebjerg
Indlæg: 359
Postnr: 6470
Æblebjerg Æblebjerg
Ved nærmere eftertanke skal det nok være min 40x40, men som sagt, vil det afhænge af jordbundsforholdene.

Venlig hilsen

Jens

mivm
mivm
Indlæg: 26
Postnr: 3550
mivm mivm Trådstarter
Jeg har pt haft fat i 2 leverandører af spær, og begge skriver at 8 meter ikke kan klares med almindeligt konstruktionstræ. Så skal man gøre det med Kerto spær, men det er temmelig dyrt, og man vil stadig få et blødt gulv på førstesalen.

Som tidligere nævent er mit fundament opbygget med 10cm armeret beton, 300mm polystyren, stampet sandfyld til bæredygtig grund ca. 90cm.

Jeg håbede måske at der var nogen som havde prøvet noget lignende.
Æblebjerg
Æblebjerg
Indlæg: 359
Postnr: 6470
Æblebjerg Æblebjerg
Lad os antage at søjlen skal bære et lastopland på 4x4x1,25=20 m2

Og lad os antage at den regningsmessige last er (egenvægt+lette skillevægge+nyttelast) er 4 kN/m2

Så skal søjlen bære 80 kN.

Søjle og fundament antages at veje 10 kN

Alt i alt 90 kN

Ved fundering på intakt ler med karakteristisk Cv-værdi på 40 kN/m2: Punktfundament 80x80 cm
Ved fundering på intakt ler med karakteristisk Cv-værdi på 100 kN/m2: Punktfundament 50x50 cm

Ved fundering på komprimeret sandfyld med karakteristisk plan friktionsvinkel på 34 grader i 30 cm dybde: Punktfundament 70x70

Ved fundering på komprimeret sandfyld med karakteristisk plan friktionsvinkel på 37 grader i 30 cm dybde: Punktfundament 60x60 (kræver at underliggende lerlag har tilstrækkelig bæreevne)

Som du kan se er der mange faktorer der spiller ind. Jeg håber det hjælper dog lidt.

Venlig hilsen

Jens

mivm
mivm
Indlæg: 26
Postnr: 3550
mivm mivm Trådstarter
@ jens > Det var da et super svar som man kan bruge til noget, men hvordan beregner du lastoplandet og hvad er det?

Jeg fandt i øvrigt denne hjemmeside med beregningsprogram for dimensionering af bjælken som skal bære spærfoden på hanebåndsspærene, og det viser sig at den bliver MEGET stor den bjælke, jeg forventede ikke at der var så stort pres på spærfoden, så det resulterede i en så høj bjælke.

Spændvidde: 6m
Lastbredde: 6m
Taghældning: 38
Totallængde: 8m

Resultat:
115 x 633mm = En ordentlig "børge"



 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.