Lydisolering mod naboer

jazzman
jazzman
18 9220
Hej med jer,

Jeg har en rædsomt tynd væg ind til hvor mine naboer bor, og jeg kan høre hvert et ord der bliver sagt. Den er ca 4 meter lang, og 2.40 meter høj. Det jeg lurer på er derfor at lave en forsatsvæg, men vil godt bede om lidt råd først...

Jeg har tænkt på at bruge papiruld, idet det siges at dette skulle være bedre til lydisolering end rockwool. Kan det passe?
Isåfald, kan man købe batts med papiruld, eller er den eneste mulighed at få en mand ud og sprøjte det ind i det hulrum man skaber med en forsatsvæg?
Og, hvad vil dette da koste?

Jeg vil ikke kunne lave en forsatsvæg der går helt fra den ene ende til den anden. Der er nemlig monteret en vandtank for enden, som anvendes i forbindelse med min vandvarmer andetsteds i huset.

Jeg vil dog påpege at jeg hører støjen som kommende fra den anden ende (modsat hvor tanken hænger) og fra midten, men jeg vil gerne vide om det slet ikke er besværet værd hvis den ene ende - nok 50 centimeter vil jeg tro - slet ikke er dækket af forsatsvæggen. Altså: Støjen kommer IKKE fra den ende, men vil den forplante sig den vej udenom forsatsvæggen hvis jeg opstiller en sådan?

Måske er det et dumt spørgsmål, og jeg går da også ud fra at forsatsvæggen vil gøre masser af gavn for al støj der opstår bag denne, men synes alligevel lige at jeg ville spørge.

Iøvrigt læste jeg for et par år siden om en slags latex-kakler udviklet i Kina, der skulle være fantastiske til at lydisolere med, men har overhovedet ikke set dem på markedet. Har nogen kendskab til hvad der er sket med dem?

Jeg vil også godt vide om det er nødvendigt med en dampspærre. Nu er væggen jo imellem 2 beboede rum, hvor ingen af dem er hverken badeværelse eller toilet, så jeg formoder at dette ikke er nødvendigt?

Ellers er jeg lutter øre for alle tips og tricks I måtte kunne bidrage med!

På forhånd tak

Jazzman
21 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
jazzman
jazzman Trådstarter
18 9220
Jeg må vist også hellere lige nævne at det er en ejerlejlighed, så der er ikke så meget at diskutere med hensyn til hvem der skal betale for det. Iøvrigt er naboen en lejer, som sikkert er bedøvende ligeglad med min nattesøvn, og det samme er sikkert tilfældet med ham der ejer lejligheden.
R623
R623
43 2100
Interessant emne - og vi glæder os til at høre dine erfaringer.

En forsatsvæg vil mindske lyden meget - man kan lave en selv, eller købe en færdig lavet "varmvæg" 38 eller 50 mm hvor der er noget polystyren på bagsiden af gipspladerne. Det er en god lynhurtig løsning der virker fremfor selv at snekere en forsatsvæg af af træ med rockwool fyldning.

Prøv at kigge på dette link til rockwool http://www.rockwool.dk/r%C3%A5d+og+vejledning/den+lille+lune/godt+at+vide/lydisolering+og+st%C3%B8jd%C3%A6mpning

Husk at tjekke lovgivningen på området..

God arbejdslyst

Lyd dæmpes med masse, dvs. at jo tungere du kan lave en væg jo bedre dæmpes lydes, men kun under nogle forudsætninger, nemlig at der heller ikke må være forbindelse mellem den væg / loft som "støjer" og den væg du opsætter for at dæmpe lyden, og at denne skal være tæt, så med vandtanken inde i billedet ville jeg overveje at droppe ideen og spare pengene, da det alligevel ikke bliver helt godt.

Med venlig hilsen

Gert Lund Christensen

www.abr.dk

 

Annonce
orc
orc
337 8210
Som abr skriver, er det vigtigt, at der ikke er direkte forbindelse mellem den eksisterende væg og den du vil lave - det kan f.eks. gøres ved at lave et træskelet som er forbundet langs gulv, vægge og loft. Udenpå skelettet er det en god ide med et dobbeltlag gipsplader og så en gang isolering imellem gipsplader og eksisterende væg - det er ikke nødvendigt med dampspærre hvis der er nogenlunde samme temperatur i begge rum.

Ole
boso
boso
920 8410
dampspærre ikke nødvendigt - uagtet hvilken temperatur din nabo har!

Træskelet ej heller egnet til opgaven. Gyproc laver nogle akustik stålreglar der kan bruges. Desuden skal du have nogle stålskinner til vægge og loft med filt på. Du skal have min. 2 lag gips på væggen. Det første lag holder en afstand til lofter, vægge og gulv på 10 mm. Disse 10 mm fuges efterfølgende med akkustikfuge....hvilket blot er et fancy ord for acrylfuge. du kan med fordel bruge forskellige hårdheder til at beklæde væggen. F.eks. kunne du starte med vådrumsgips og afslutte med fibergips plader. Det er vigtigt at der ikke er kontakt mellem de to vægge, hvilket jo besværliggøres af vandtanken.

Mængden af isolering i væggen er ikke det væsentligste. Isoleringen skal mere betrages som akkustik regulerende end egentlig lyddæmpende. Men det skader da ikke.
jazzman
jazzman Trådstarter
18 9220
Tusind tak for de mange gode svar.

Jeg vil godt lige høre om der var nogen som havde erfaringer med brug af papiruld?
Og, mener man virkelig at det er aldeles omsonst overhovedet at prøve, pga. situationen med tanken i soveværelset?
Jeg forstår godt hvorfor det ikke giver helt samme effekt som hvis den nye væg havde kunnet fylde hele rummet ud, men vil lige være helt sikker på at jeg er blevet forstået korrekt her.
Derfor nedenstående ASCII illustration, set oppefra:

TEGNING START

XXXXXXXXXX
----------VÆG-----------
OO

TEGNING SLUT

O=
X=nabostøj
Annonce
jazzman
jazzman Trådstarter
18 9220
Og så lige et billede af tingene. TV-dimsen skal ned:

[URL=http://imgbox.com/aaiOpubk][/URL]
jazzman
jazzman Trådstarter
18 9220
Sorry, noget gik vist galt der.. ikke klar over hvordan man på dette forum indsætter et klikbart link. Her er den rå URL:

http://t.imgbox.com/aaiOpubk.jpg
jenshøj
jenshøj
3210 4800
Det var et meget lille billede. Et større, som også viser den omtalte vandtank, kunne være rart.
Er det ikke muligt at flytte den vandtank 10 cm ud, så den kommer på den anden side af den nye væg?
jazzman
jazzman Trådstarter
18 9220
Hej Jens!

Jo, her er det igen:

http://imgbox.com/aaiOpubk

Skal jeg til at flytte på tanken kræver det noget blikkenslagerarbejde, og det bedste ville vel så også være at flytte hele rørforbindelsen op til det, så dette også kommer længere ud fra væggen. Og så er vi ude i noget der for mig er ret så avanceret...
Der er yderligere 11 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Lignende indlæg

  1. Forsatsvæg på indermur
    Lav-Hus (6 svar)
  2. Larm fra naboer, evt. lydisolering?
    Lav-Hus (1 svar)
  3. Erstatte gasbeton væg med massiv beton væg?
    Lav-Hus (15 svar)
  4. Fortsatvæg, lydisolering og stikkontakter!
    Lav-Hus (5 svar)
  5. Cirkulationspumpe
    Fyr og opvarmning (14 svar)
  6. Isolering af raftehegn
    Lav-Have (17 svar)
  7. brandmur i dobbelthus
    Lav-Hus (6 svar)
  8. Beton I jernbjælkelag
    Lav-Hus (2 svar)
  9. Væggen snakker
    Lav-Hus (1 svar)
  10. Lydisoleret musik rum
    Lav-Hus (7 svar)
Sponsor på LDS
Malgodt.dk

Malgodt er sponsor på Lav-det-selv.

Få særlig rabat på maling, epoxy og meget andet.

Se mere

Populært lige nu

  1. Knækket luftskrue på radiator
    Fyr og opvarmning (læst 404 gange)
  2. Udmåling af benzin generator, død stator
    Værktøj og maskiner (læst 316 gange)
  3. Gipsloft
    Lav-Hus (læst 199 gange)
  4. Kan man fjerne loftet uden at huset falder sammen?
    Lav-Hus (læst 354 gange)
  5. Skift til varmpumpe fra gasfyr
    Fyr og opvarmning (læst 736 gange)
  6. Flække planke på langs?
    Værktøj og maskiner (læst 161 gange)
  7. ydervægge temperatur
    Fyr og opvarmning (læst 476 gange)
  8. Godt forslag til et meget meget simpelt tegneprogram?
    Lav-Hus (læst 239 gange)
  9. Støbe nogenlunde lige i større rum
    Lav-Hus (læst 369 gange)
  10. Simpel hjemmelavet træpillemaskine
    Grøn energi og sparetips (læst 24811 gange)

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis

Se også

Find byggemarked

Vi har samlet alle byggemarkeder i Danmark.
Søg på postnummer her:


Se alle byggemarkeder her