Har fået sat en mitsubishi kirigamine varmepumpe op i torsdags i sidste uge.
Huset har kun elvarme, vi har derfor valgt at rive alle de gamle radiatore fra 72 ned og sætte en varmepumpe op i stedet.
Vi bor ikke i huset endnu, og den er indstillet til små 18 grader, dvs at det KUN er varmepumpen der køre, vi laver hverken mad i huset, går ikke i bad osv.
Men kan det virkelig være rigtigt at den bruger ca 45-50 kw i døgnet? jeg fik afvide at den skulle være en af markedets mest energi besparende varmepumper, og at det så absolut ville være billigere at have den kørende end de gamle radiatore der sad i huset. Men det er jo ikke ligefrem tilfældet, med de gamle radiatore brugte vi ca 20kw i døgnet.
huset er 115 m2 hvoraf varmepumpen ca skal opvarme de 70 af dem, resten er med gulvvarme og radiatore.
Men ved et forbrug på næsten 50 kw i døgnet kun for varme, uden forbrug til køleskab, fryser, varmtvand osv osv, det jo 3000 kr pr måned. Noget må være galt.
Det har jo heller ikke ligefrem været specielt koldt endnu.
Nogen som har oplevet det samme, eller har en ide til om hva problemet kan være?