Fræser vs sneslynge vs fejemaskine - 3-i-en?

Jeg står i et dilemma, der bl.a. er affødt af manglende viden på området. Jeg er pt. ved at købe op til 3 maskiner, hvis de skal dække mine behov, og det ville jeg helst undgå at skulle.
Allerhelst vil jeg gerne have én maskine der kan klare det hele, men det er vist ikke muligt at få i vore dage?!
Jeg har netop solgt en nyere baghængt Craftsman-fræser; egentlig en udmærket maskine med en fin fin B & S-intek motor, jeg har bare andre og flere behov end lige den kunne opfylde (og den kunne jo som bekendt kun fræse, og faktisk kun i løs jord).
Jeg har bl.a. behov for en maskine der kan fræse, samt påmonteres hjul og vogn så jeg kan flytte lidt grus, perlesten, m.v., samt til at "skovle" sne med om vinteren (et must!), men de typiske Texas-fræsere kan jo efterhånden "kun" fræse. Førhen kunne man jo få de Texas-fræsere der kunne det hele; jeg kan sågar huske min skolekammerats far havde en med påmonteret rotorklipper foran, som han slog hele deres store græsplæne med.
Derfor har jeg overvejet en mindre sneslynge udover selve fræseren, for man kan vel ikke bruge fræseren om vinteren, eller hvad?? Og så kommer vi til spørgsmålene ;-): KAN man overhovedet få nogle fræsere mere (der er til at betale for os private der ikke lige kan trække det hele fra) der kan lidt af det hele? Da man jo (efter hvad jeg ved) ikke kan montere sneslynger og/eller fejekoste på fræserne mere, påtænkte jeg at købe en Texas-fræser og et "blad" til at skubbe sneen i stedet, men hvor meget kan en Texas-fræser med påmonterede hjul og "blad" egentlig skubbe? Kan den godt "tage fra", eller er det begrænset hvad den egentlig kan?
Men så tænkte jeg også på noget helt andet, nemlig en fejemaskine (stadig udover fræseren), idet den jo også kan bruges om sommeren - men kan den reelt fjerne noget sne, eller det er heller ikke værd at skrive hjem om? Nu ved jeg godt der højst sandsynligt vil komme nogle indlæg med ord såsom: "Køb dog noget ordentligt, nu du ER i gang", osv. Og ja, jeg er til dels enig - jeg er selv meget kvalitetsorienteret, har lige købt en Honda plæneklipper til 8070,- (dog på tilbud til 7000,-), elsker og køber kun Bacho-værktøj, osv. DET SKAL DOG siges at behovet reelt er begrænset, idet vi "kun" har en grund på 1000 m2 med deraf tilhørende begrænset indkørsel, så det skal være noget man kan forsvare økonomisk - jeg kunne i princippet sagtens købe en Honda sneslynge til 16.000 - 18.000 (for de små modeller) med larvefødder og det hele, jeg synes bare det vil være at "skyde gråspurve med kanoner". Hvad mener I jeg skal gøre?
Dette overvejer jeg selv at gøre: Måske se om jeg kan finde en brugt Texas-fræser fra dengang der var Kawasaki-motor på (skulle de ikke være gode?), og samtidig anskaffe mig en seperat Texas sneslynge Snow Buster 560, til ca. 5000,- Jeg ved godt sidst omtalte er en "Kina-maskine", men i og med det jo ikke er noget man bruger ret mange gange om året, sammenholdt med lidt god vedligeholdelse, mon så ikke den kan holde til det den skal??
Alternativt (alt efter hvilke svar jeg får her) kunne man jo købe fejemaskinen i stedet: Texas Handy Sweep 600B - det kommer som sagt an på om den reelt kan flytte noget sne, for ellers er den ikke aktuel for mig.

Man kunne også købe en ny Viking-fræser, for umiddelbart som jeg tolker det, kan man få "blad" til frontmontering på sådan én?:

http://www.aarhusmaskincenter.dk/sh...-511p.html (Det er lidt svært at gennemskue, men set ud fra de små billeder i bunden af siden, burde man kunne få et "blad" til frontmontering? Men hvor er så hjulene til den?

Andre der evt. kender nogle "multi"-maskiner der kan lidt af hvert?

Puha, sikke en omgang det blev til - håber I gider læse det alligevel ;-)

Erfaringer udbedes.

Med venlig hilsen

 

Lars F.

Jeg står i et dilemma, der bl.a. er affødt af... Vis hele indlægget
123 svar
 Følg tråden
Der er 100 indlæg før dette.
Annonce
Annonce
Annonce
Skrevet af je__ns på 26 dec 2010 21:19
sory et gammelt billede, det er med den gamle motor.

Nu er det med en 9 hk ægte Honda

Sætter gerne et billede ind som dokumentation

mvh jens


Nårh ja, det har du jo sagt tidligere - det kan jeg da godt huske nu :-) Det var i stedet for en Tecumseh, ikke?

Med venlig hilsen

 

Lars F.

Jeg er ikke så flittig med kamaraet, men her er et par snefriske billeder.

Her med 9 hk Honda, med elstart. Den var utrolig nem at montere, bestilte den med 1" tommer aksel, så var alt pluk and play.

mvh jens

Indføringssneglene har fået påsvejset "fræsetænder" så den kan æde hård og sammenpresset sne.

hej snow folks kan man ikke finde noget kraftigere 14-18hk evt diesel?

Kun 100% er godtnok

The second rat get the cheese

Hvis det ikke er nok og du er bornholmer, så er denne velegnet. http://autoline.dk/sf/Kommunekretj-sneslynge-10012214301457486700.html

Jacob
Annonce
Hejsa captainnemo. Jo man kan finde store motorer, hvis det er det der skal til, dog skal man huske på: Hvis man får en skade og det viser sig, at den maskine man har brugt er over 15 hk, så dækker fritidsulykkesforsikringen ikke. Siger min forsikringsmand. Hvis man kommer over grænsen, så er det at betragte som erhverv. Ikke fordi jeg skal blande mig det fjerneste i hvad man gør.
Store og kraftfulde maskiner er da ozz mægtig "fede" at mose rundt med.
Nogle af de "sjoveste" sneplove/ sneslynger jeg har set er en atv, med påbygget slynge med egen motor på, vist nok 13 benzinheste, også atv'ens egen kraft til at flytte dyret rundt med. Ved ikke om det er lovligt herhjemme.
Du ved nok, er det noget der virker, har du selv fået ideen, så er det enten forbudt, eller så skal det brandbeskattes:-))
Men her tænker jeg jo på manøvredygtighed, så måske du skal over i noget Holder (redskabsbærer/kirkegårdstraktor) med knækstyring og lift/hydraulikske udtag både for og bag.
http://www.dba.dk/holder-c30-4wd-fejemaskine/id-70720130/
Der skal du forvente at kommer op i nærheden af 25 - 30 heste, også det allermest rystende: Prisen på en ca. 10 år gammel maskine ligger fra 65- til 130.000 alt efter udstyr og stand.
Var selv meget lun på en der er14 år gammel med kost og saltspreder til lige under 45.000, men jeg fik ikke lettet en vis legemsdel i tide, så den gik til en anden køber.
Efter dette er jeg faldet for et citat af min svigersøns skuffe, han sagde da Holderen smuttede foran min næse :
"Hvor længe har du råd til at vente".
Ham får jeg skovlen under en dag.
God vindmed det, og venlig hilsen.
René.
Jeg ved ikke om jeg burde starte en ny tråd, idet denne virker lidt "død" efterhånden, men det vil måske også være lidt dumt at starte endnu en tråd vedr. de kære sneslynger - derfor spørger jeg så lige her:

Hvor langt ned indstiller I jeres sneslynger til at tage sneen? Altså, hvor "dybt" går I? Jeg har ikke pillet ved den "dybde" min var sat til, og der er ca. 1 - 1,5 cm. sne tilbage når jeg passerer hen over fliserne - jeg kan dog ikke rigtig finde ud af om jeg mon burde indstille den til at tage helt ned så der kun lige er et par millimeter tilbage, eller om det er en fordel lige at lade den der ene cm. sne ligge tilbage så hjulene har lidt at gribe i? Erfaringer og meninger tak :-)

Ligeledes, hvad er jeres erfaringer med hjulvægte? Er det noget man kan få til en sneslynge, eller skal man over og kigge på hjulvægte til havetraktorer, o.l.?

Jeg overvejer hjulvægte fordi jeg jo også bruger maskinen til at skubbe sneen med de steder hvor sneglen ikke kan køre, og den er faktisk ferm til at skubbe; rigtig stærk er den, men jeg kan måske få den til at tage lidt mere, hvis jeg kan få vægten lidt op.


Med venlig hilsen

 

Lars F.

Hejsa Lars.
Jeg er ikke bestemmeren her, og synes det er udmærket som det er. Lad andre ytre sig om det, synes jeg.
Jeg kører så tæt på som jeg tør, forstået på den måde at jeg på forholdsvise normale fortove kører som du 1 1/2- 2 cm sne til rest ( kan jeg tage med fejemaskinen), og på de få asfalterede områder justeres helt tæt 5- 6 mm. HVIS man kører på en kant eller snupper et fremmedlegeme, så er der åbnet for reservedelskassen = knækkede bolte, eller bøjede dele i maskinen. Den forhandler jeg har brugt, siger at man skal huske at regulere skoene, så maskinen kører fri af dæksler og andet skidt. God værkstedshumor, lær din rute at kende inden sneen kommer, fjern hvad der ligger i vejen, sagde han skisme.
Vægte...............................Er lidt på den her, for jeg synes ikke jeg lige har set meget til det. Men hvad med snekæder, det har jeg da set man kan få til flere af maskinerne, men det er måske ikke det du synes allerbedst om.
I øvrigt skal jeg have lagt specialstål på skoen til min slynge, for de er slidt helt til hudløshed, og forhandleren kan ikke skaffe nye de næste 3-4 uger eller mere. Han har kontakt til en smed der bare kan det dér, og også laver det samme trick på roeoptagere, hvor fabriksfremstillede dele bliver udsat for esktremt slid. Glæder mig til det, men jeg skal jo lige have dem afleveret.
Mange hilsner.
René.
Hejsa René.

Ja, der kan jo være noget om at der lige skal være plads til den kan gå fri af små "forhøjninger", dén havde jeg ikke lige tænkt på - så jeg skal nok ikke justere den længere ned.

Det var dog utroligt som du slider slæbesko op - du må køre meget. Men selvfølgelig, hvis man ind imellem kører på asfalt vil det jo slide mærkbart på dem ;-)

Snekæder - jeg ved ikke rigtig. Jeg har en formodning om at de vil lave mærker i vore nye fliser, hvis man kort støder på et eller andet så den lige når at lave hjulspin - det gør den jo fra tid til anden.

Den med at fjerne ting inden sneen kommer, har jeg også hørt før :-)

NB: Jeg har lige fået et sæt nye slæbesko i går - ikke fordi dem der sidder på er slidt, men fordi de nye er lidt større, og ligesom glider lettere hen over det hele.

Med venlig hilsen

 

Lars F.

Der er yderligere 13 indlæg i tråden.
LDS Systembesked
LDS Tip
Automatisk tip
Indkøbstip: Få 25% rabat på epoxymaling med vores rabatkode hos Flügger.dk Koden er: LDS     Se mere her
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Sponsor på LDS

Flügger

Find alt til boligforvandlingen, når det kommer til maling og malerrelaterede produkter, på Flügger.dk. Få 25% rabat med koden: LDS

Se mere

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis

Se også