Hej
Så var det store betondag i går, og nu kan det jo kun gå for lnagsomt med at komme videre. Man savner sit køkken...

Betonchaufføren sagde 30 dages tørretid, jeg har læst noget med 20 dage et sted, min svoger siger 7 dage osv
Først lidt fakta:
Betondækket blev 13cm tykt (12 cm planlagt) og er udstøbt flydende med kantisolering
Der skal glaserede klinker på.
Der skal opstilles køkken i det ene rum, og jeg forventer at lave soklen under skabene af H+H multiblokke med gulvklinker som 'fodpanel' og rå beton under skabene.
Der er ikke tilsluttet varmeanlæg til varmeslangerne, men jeg regner med at få lavet noget intermistisk med en lille elvandvarmer og en cirkulationspumpe ASAP. Vi har i forvejen elvarme, så det bliver ikke dyrere at varme op på den måde end med elpaneler. Det endelige varmeanlæg kommer ikke på plads før jeg har også har etableret gulvvarme i stuen, dvs om et års tid. Der kommer lige en konfirmation (hjemme) på tværs i foråret...

Lang forklaring for at sige, at jeg ikke umiddelbart kan varme gulvet op nu.
Lige nu er der gennemtræk og udendørstemperatur i rummene, men gennemtrækket forsvinder i aften, når jeg får monteret de nye energiruder i køkkenet, og i slutningen af næste uge lukker jeg også den anden ende med min nye karnap

Hvordan måles man om fugtigheden er lav nok til
1) lægge klinker
2) opstille køkken ?
Hvornår skal der (med fordel) sættes varme på ?