Bilakkumulator som strømforsyning

Hej

Jeg har læst en række forskellige tråde herinde omkring emnet, men jeg vil alligevel spørge, da jeg står i en lidt anderledes situation. Derudover håber jeg, at der til trods for, det ikke lader til at være en god idé at anvende en bilakkumulator sammen med en omformer som strømforsyning, kan hentes noget information om den nødvendige størrelse akkumulator.

Til en studentervogntur ønskes strømforsyning til en højtaler med indbygget forstærker. Der er tale om denne højtaler:

http://www.behringer.de/EN/Products/B415DSP.aspx
(specifikationer kan findes ved at rulle lidt ned og vælge English Spec Sheet)
Det er en 600 W aktiv højtaler, men vi skal ikke bruge 600 W. Jeg vil gætte på, at vores forbrug bliver omkring 50-100 W.

Lastvognen er en gammel militærlastvogn, og dens batteri har spændingsfaldet 6 V og vi kan ikke få strøm derfra. En støjdæmpet generator kan vi ikke bruge, da der kun er plads på ladet, hvor der er ringe muligheder for at få udstødningen bortledt.

Derfor er tanken at anvende en bilakkumulator som strømkilde til den aktive højtaler via en switchmode (tror jeg det hedder?)-omformer.

Jeg kan læse mig til, at det i stedet anbefales at bruge en ghettoblaster og droppe omformeren, men jeg vil alligevel gerne høre, om der er bud på, hvor mange ampere-timer akkumulatoren skal have, hvis nævnte højtaler skal kunne forsynes i ca. 12 timer, ved 50 W. Og hvad, jeg ellers skal se efter.

Hvis projektet er helt ude i hampen hører jeg selvfølgelig gerne for det

På forhånd tak.
Hej Jeg har læst en række forskellige tråde... Vis hele indlægget
23 svar
 Følg tråden
Der er 20 indlæg før dette.
Annonce
Annonce
Annonce
@ uldal, som beskrevet er generatoren ikke en mulighed, fordi det eneste sted, den kan stå, er på ladet, hvorfra der er dårlige muligheder for at bortlede udstødningen. Vi ville da ikke alene blive påvirket af alkohol men også benzindampe og kulilte.. Chaufføren har givet et klart nej.

Hvad angår støj fra generatoren havde vi endda fundet en støjsvag model (52 dB).

Vil I foreslå at man kobler batterierne sammen, eller kan vi nøjes med at koble ét til ad gangen? - Fordele/ulemper rent energimæssigt? (og hvilken størrelse kabel skal vi mindst have for den ene eller begge løsninger?)

Jeg vil gerne benytte lejligheden til at sige mange tak til alle bidrag; jeg har ikke før oplevet så prompte hjælp på fora som dette
Hej! Jeg vil lige følge op og sige tusind tak for hjælpen, da vi havde en kanon vogntur, med rigeligt musik Jeg vil lige kort forklare, hvad vi gjorde, således at folk med samme spørgsmål kan se om det, tråden her handler om, kan lade sig gøre

Vi endte med at købe en 300 W omformer fra Harald Nyborg, et 60 Ah bilbatteri af mærket Bradford fra Harald Nyborg. Så købte vi to brugte, et Varta på 60 Ah, og et på 50 Ah af ukendt mærke.

50 Ah batteriet holdt ikke så længe, men Varta holdt pænt. Det nåede dog også at blive tømt, men heldigvis holdt det nye batteri til vi ankom til sidste stop. Vi kørte i ca. seks-syv timer når vi trækker opholdstid fra turen. Vi afbrød forbindelsen mellem omformer og batteri ved hvert stop.

Så jeg vil sige det var en succes - vi havde skruet godt op for musikken Tusind tak endnu en gang for hjælpen.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis