Tradition kontra nyt...

Jeg ved det godt, det er et kontroversielt emne herinde, hvor vi har nye og erfarne sejlere i skøn forening.

Og emnet har været berørt tidligere i forbindelse med Det levende Søkort.

Men vi sejler jo for at komme væk fra punkt A. Selve sejlturen, det at være på vandet, skal gerne være afslapning, ikke blot en dyrere måde at få stress på. Det er også derfor, vi har købt en gammel, svensk skøjte, som får åndenød over 6 knob, i stedet for en lille, rap sag, som kan krydse Bugten på en halv time.

Derfor bruger vi også en masse, tekniske dimser. På lange stræk overtager selvstyreren, og vi har en bærbar med GPS og DLS på styrepulten. Musik fra MP3, 230 volt overalt i båden, så vi kan oplade mobiltelefoner og hvad vi ellers slæber med.

Men har stadig også både styre- og pejlekompas og papirsøkort, hvis nu al elektronikken skulle svigte. Og kan godt lave en stedbestemmelse med en krydspejling.

Vi har stor respekt for de medsejlere, der vælger 'de gamle dyder', vi har bare valgt anderledes, og synes da ikke, vi sejler mindre af den grund, der skal jo stadig tages hensyn til dybdekurver og andre både og udvises god sejlerånd, når man ligger i fremmed havn (og her hjælper nok så meget elektronisk grej ikke det fjerneste).

Vi synes bare, det er rart at kunne se position, fart og kurs direkte i et søkort på skærmen lige foran styrepladsen og med autopiloten sat til ikke hele tiden skulle korrigere for drilske bølger ind fra agter.

Lars & Elizabeth, Bente II, Ishøj, XPE3524, MMSI 219015911

Led os ikke i fristelse... vi kan sagtens finde vej selv...

Jeg ved det godt, det er et kontroversielt emne... Vis hele indlægget
74 svar
 Følg tråden
Der er 20 indlæg før dette.
Annonce
Annonce
Annonce
Det er altid svært på skrift at forklarer uden at kunne blive let misforstået.

Nu overdriver jeg.. meget .. men du har skrevet at du næsten brugte en ferie på at krydse fra Sundbroen til Iholm..

Faktisk har Ann og jeg lavet den aftale og med mindre det er læns eller agten for tværs og medstrøm, så er det altid motor til Iholm fra Vindeby og samme hjem igen.

Når jeg læser Albinos indlæg - læser jeg det lidt som et forsvar for alt elektronikken, motoren og de 220 volt.

Hvis man aldrig har følt sig angrebet, kan man jo ikke lave et forsvar.

Derfor er meget godmodig drilleri blevet skrevet ned, og der mangler drilleriet, tonefaldet og smilet.. det skrevne ord står ved magt og det er svært at læse og forstå som det er skrevet eller skal vi sige afsendt.

Der ud over, er vi helt enige. Og igen - hvis man vil sejle uerfaren er Køge Bugt et sted man kan sejle i, i fred og ro. Der er så meget vand og så lidt både at man altid kan finde lidt ensomhed.

Jeg startede i Køge Bugt. Først i jolle med en lille motor - ingen erfaring - og så en 6 meter sejlbåd. Jeg kastede mig ud i det - anede intet om sejl - og det jeg gik mest op i var hvor dybt der var.

Jeg begyndte så at læse om rig og sejl og tog senere duelighedsbevis - og det bevis er jo i den moderne ende af "det at sejle".

Rigtig mange af de dygtige og erfarne sejlere jeg har talt med gennem tiden, startede jo lidt som jeg.. En lille båd og ingen erfaring. Mange var dårligt nok blevet teenagere. Mange fortæller om hovedløse ting de har lavet som unge. Men den gang var det i orden, eller hvad.??

Jeg bliver så træt i ansigtet når der mellem linjerne står at jeg er en dårlig sejler fordi jeg tænder mit piskeris og går for motor ud og ind i haven.?

Jeg er måske underlig, men sådan en sejlbåd, med sejl der falder eller hives ned, på vej mod havnen og motoren startes og så glider skuden ind og lige så fint ind på plads. det virker majestætisk på mig.

Når folk kommer i for høj fart, enten for motor eller sejl, og ikke har mulighed for at overholde vigeregler eller bare stoppe inden de når bådebroen virker så skidt på mig.

Men jeg har måske for mange hvisser ?? Hvis nu sejlet sætter sig, hvis nu faldet vikler sig fast, hvis nu der kommer et vindspring, hvis nu en kajak kommer frem fra det skjulte, hvis nu skøde til forsejl glider ud og det hele flagrer??

Og så igen, da jeg sejlede fra Brøndby Havn sejlede jeg ofte ind eller ud for sejl.. Men vind og vindstyrke skulle være med med og man kunne jo altid smide båden ind på lavt vand der.. Og alligevel stoppede jeg med det igen.. Efter at havde gennemgået alt på masten. Skiftet alle (næsten) popnitter så alt kunne holde til en ny sommer, så ja.....

Jeg havde glemt 4 popnitter på bommen og skødebeslaget sprang i et kraftigt vindpust og vi blev næsten kastet sidelæns ind mod to pæle og heldigvis ikke mellem dem så vi kunne ødelægge andre både..

Vi fik popnitter i igen.. og skubbet båden fri (med motor) og sejlede så ud igen..

Det var sidste gang jeg sejlede for sejl ind og ud.. Og efterfølgende har jeg sagtens kunne føle mig som mand, på trods af jeg sejler for motor.

Og ja.. hvis man tror at den hellige gral er velforvaret hvis man har elektronik nok er man forkert på den.. Men det hjælper da en nybegynder og da også mig..

Gå efter bolden - ikke manden.

Den glade ejer af en "Maxi 77" byggeår 1980 nr. 3012
 Svendborg

Nu er der selvfølgelig forskel på vore dages "flyvepap" og så mange agf de bådtyper jeg har sejlet i, en go og dyb bund /lang køl gør jo at du har et godt opskud i båden så sejlene kan smides inden du når i nærheden af en bro. Altid en pøs der er fastgjort til en pullert agter er den bedste nød bremse når den vippes ud.
Jeg bliver i fremtiden nok nød til at gå ud og ind for motor, sådan en Solus ligger jo nærmestr oven på vandet og ved så langsom sejlads hjælper den bette køl ikke for sideværts afdrift.
Der er også masser af elektroniske dimser i Solussen (som for øvrigt har fået navnet Libertas) noget af det kan jeg måske finde nyttigt medens andet bliver solgt. Der er bla. en af de store grønne VHF radioer, den skal ud.
Og nej Andy, jeg tror ikke du er en dårlig sejler
Jamen Grom , sejl da, som du vil, hvad vedkommer det andre, desuden er andre nok nærmest ligeglade. Hvad angår elektronik, så er det da også dit eget valg, jeg har intet at sige mod det, det undrer mig bare, hvad f..... får man tiden til at gå med ? Men måske gi'r det dig en tryghed, med navgatoren kørende, så er det jo godt.
Jeg vil nu anbefale dig at prøve at anduve for sejl alene, måske med motoren klar, så bliver panikken måske mindre, hvis mekanikken en dag svigter. Det vigtigste er at vide, hvor kommer vinden fra ? vid altid det.

Lav det selv - det gi'r de bedste klagemuligheder

ErikChristensen 
Jeg anduver altid med sejl klar til at blive hejst op og sejler da gerne ind og ud af f.eks. Svendborg havn og vipper dog lige motoren ned.

Jeg har godt styr på vinden, men jeg kan virkelig ikke se hvorfor vi skal sejle for sejl ind.. Lige ud for havnen er der for det meste 3 knob strøm sidevejs. Nogle gange er der pludselig vindstille (læ) og andre gange bliver det til mere vind.

Men nu gør du det igen.. jeg citer: "Jeg vil nu anbefale dig at prøve at anduve for sejl alene,"

Topic er nyt kontra gammelt.. I gamle dage sejlede man for sejl alene. Har talt med et ældre par som ofte som unge prøvede at blive trukket af en motorbåd.. og de var 7 sejlbåde uden vind som perler på en snor.

Og ja.. gps og plotter er nok lige dele legetøj og hjælp.

Men vi kan da godt blive enige om at et ekkolod er noget alle har og bruger.. det samme vil ske med gps og søkortplotter.

Gå efter bolden - ikke manden.

Den glade ejer af en "Maxi 77" byggeår 1980 nr. 3012
 Svendborg

Det var ment, som et råd, ikke en befaling, det kunne jo ifølge dig selv, være en anden havn, du skulle ind i. Ja i gamle dage var det sejl alene, ikke så meget af lyst, men ikke andre muligheder. Det kan være årsagen til ikke at anse det for noget særligt.

Lav det selv - det gi'r de bedste klagemuligheder

ErikChristensen 
Annonce
Jeg ved jeg kan sejle for sejl alene, og det er kun for sejl og singlehanded.. Jeg kan finde rundt uden GPS og søkortplotter.

Jeg tog ildåben allerede da vi købte vores Maxi 77.. Motoren satte ud ca. ½ sømil fra Nyborg havn så jeg vendte om, havde ikke lyst til at sejle hele vejen til Vindeby Havn og først gennem sundet med strøm i en båd jeg aldrig havde sejlet i og først lande når det var blevet mørkt.

Nu ligger Nyborg inde, næsten med land på begge sider af indsejlingen så ingen sø og strøm. Vinden var så vi lige kunne holde styrefart. Jeg må da indrømme jeg kunne mærke noget adrenalin da vi begyndte at drive mod en stenmole, men heldigvis kom der et pust og jeg fik styrerfart igen.

Jeg er sikker på at alle der sad i bådene og kiggede var overbevist om jeg var rutineret kapsejler og havde haft båden længe. Jeg lagde til en bro på en måde der ville få en kaptajn på Helsingør-overfarten til at være misundelig.

Så jeg kan godt... Efterfølgende har også mistet motorhjælp og skulle ind i Vindeby uden motor.. Men for mig er det mere af nød end lyst. Og der er vi heldigvis forskellige.

Det samme med alt den elektronik man kan have med i et skib.. Vi har selvstyrer (som dog sjælden kommer op i cockpittet), ekkolod, gps, plotter, køleskab og gasfyr.

Men der er jo også ting jeg ikke forstår ved "Tradition contra nyt". Mange, når de sejler, hører høj musik.. Jeg elsker musik men lytter aldrig til det når jeg sejler.

Men det ligger lidt i luften at hvis man bruger nymodens teknik så er man ikke en rigtig sejler. Så er det jeg ikke kan lade være med at tænke på; nu taler man om at droppe pen og papir i skolen - alle skriver med qwerty tastetur - på mobilen - og tavlen er en kæmpe skærm tilsluttet en pc eller mac.

Jeg ved godt at det ikke var en befaling Lynæs men en Maxi er ikke så let drevet som mange andre både. Flirt havde det også med at drive sidelæns - og jeg kunne aldrig sejle ind i Brøndby Havn med samme lave fart som de to Lynæs senior jeg lå ved siden af.. Men de havde også sejlet en menneskealder.. Og alligevel oplevede jeg dog at den ene gik på grund i havnen. Det var flot, men desværre kunne jeg ikke grine så højt fordi jeg tidligere havde lavet det samme for motor.. Jeg kunne dog komme fri for motor, hvorimod han måtte svømme tværs af havene med en line så vi kunne trække ham fri.


Gå efter bolden - ikke manden.

Den glade ejer af en "Maxi 77" byggeår 1980 nr. 3012
 Svendborg

Du må undskylde, men den eneste jeg sådan set ser omtale nymodens teknik og vil lave en modsætninger til andre , er da vist dig selv, jeg mener da ikke at folk ser ned på nogen, som bruger nyeste teknik, jeg forfægter da sommetider den gamle metode, som jeg finder hyggelig, men jeg ser da ikke ned på folk, som har en anden mening. Jeg tror faktisk ikke, vi er så interressante for andre mennesker. At du vil bruge teknik, og jeg ikke vil, gi'r da ikke et modsætningforhold os imellem, vi sejler bare på forskellig måde. På mange andre områder har vi jo alle det nyeste nye, hvis vi har råd. Vi kan jo alle inden for visse grænser gøre, som vi selv foretrækker. Og hvis en eller anden siger " du er ikke en rigtig sejler " ! hva' så ?. Hvorfor ta' sig af det.? Vi er vel alle amatører i sejladssammenhæng, og er med for sjov.

Lav det selv - det gi'r de bedste klagemuligheder

ErikChristensen 
Lynæs det er ikke dig jeg mener.. Men du må da give mig ret i at mange sejlere hænger ved at det skal være som i gamle dag.

Jeg læste engang et indlæg i et sejlblad om en der var forarget over at han havde hørt en kalde et flagspil for en flagstang.. men redaktøren kunne så fortælle at et flagspil i gamle dage hed noget andet.. kan ikke lige huske hvad..

Man kommer også galt afsted hvis man siger "taget på kahytten" eller "køkken" i en båd.

Men nu var det ikke mig der startede denne tråd - jeg prøver bare at pointerer at når man ikke gør som de andre så er man ofte meget ved siden af som sejler.

Og jeg vil da lige sige at der er da mange her jeg ikke opfatter som amatører.. men som erfarne og pålidelige sejlere.


Gå efter bolden - ikke manden.

Den glade ejer af en "Maxi 77" byggeår 1980 nr. 3012
 Svendborg

Grom
Med amatør menes personer, der ikke har sejlads, som erhverv.
I min båd hedder det køkken, højre og venstre osv. Når der er ikke sejlere med, og også tit, når der er. Jeg gider ikke hele tiden rette på på folk. De udspringer af en episode, hvor jeg skulle i havn med en båd med et meget dårligt udsyn, en gast forud for udkik. Farten vel 2knob, på et tidspunk melder gasten drej til bagbord, det gør jeg så, og ramler ind i en pæl, det skulle ha været styrbord, så det bruges ikke mere.

Lav det selv - det gi'r de bedste klagemuligheder

ErikChristensen 
Lystsejlere er vel alle glade amatører selvom der også findes proff skippere iblandt. Det er svært at stoppe udviklingen især med al den elektronik vi alle omgiver os med. Bruger plotter, vhf, log og lod samt ais men har, selvfølgelig papirkort med, skulle elektronikken svigte.
Har altid betragtet mig selv som glad amatør og lægger intet odiøst i betegnelsen - amatør.. Er i skibsføreres opfattelse en WAFI - Wind Assisted Fucking Idiot :-)

I trådens ånd - tradition kontra nyt - har I lynæs og gom jo påpeget elektronikken, motor og sejl.. Som jeg husker var traditionen om at hjælpe andre sejlende, det være sig på vandet eller anduvning af havn, sågar på vinterpladsen, langt mere udbredt og selvfølgeligt end nu om dage.. Synes generelt der er kommet lidt "landevejs-attitude" over sejlere - ser samme form for stress, gestikulering, fagter med både arme og fingre og tilråb fra rendestenen men gu'ske lov også almen pli og høflighed samt hjælpsomhed..
Trækker gerne på andres erfaringer og viden - ser ingen grund til at opfinde den dybe tallerken - to gange.. Og kan jeg hjælpe andre, gøres det med glæde.. Letter gerne rumpetten for at hjælpe en sejler ind, istedet for at sidde med en bajer i hånden og grine hånligt...

www.milady.dk  - Danmarks eneste S30 hjemmeside - Vi sejler som vinden blæser

Der er yderligere 44 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.
Sponsor på LDS
Malgodt.dk

Malgodt er sponsor på Lav-det-selv.

Få særlig rabat på maling, epoxy og meget andet.

Se mere

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis

Se også