Udnyttelse af energien i afløbsvandet

Jeg håber ikke jeg har opbrugt min kvote, men synes at dette emne fortjener en separat tråd.

http://www.energysavers.gov/your_home/water_heating/index.cfm/mytopic=13040

Jeg havde faktisk selv tænkt på dette her og er seriøst igang med at indarbejde det i min plan. Så søgte jeg lige på Google og fandt at det allerede findes. Meget simpelt: Sno et kobberrør rundt om afløbet/faldstammen, så det kolde vand fra jorden forvarmes inden det opvarmes til brugsvand. Bemærk at jeg ikke skal have varmtvandsbeholder, men gennemstrømningsvarme, så på intet tidspunkt vil vandet ende i en tank hvor det kvulper rundt, men kun i slanger/rør. For hver grad jeg kan forvarme vandet, sparer jeg energi til selv opvarmningen. Om jeg så kun hæver det fra 8 til 18 grader, så er der vundet meget. Og systemet er så simpelt, det er BARE ET RØR der skal trækkes, og så lidt isolering udenom. Når det først er installeret er der ikke noget vedligehold, ingen pumper eller ventiler, og det drives af trykket der allerede er på vandet. Røret skal være tykt nok til at der ikke er for meget tryktab, især da det splittes i to, den ene gren går til gennemstrømningsvarmen, den anden direkte til batterierne i badeværelset. Hvis hele badeværelse drives af denne vandkilde har man dog ikke længere "koldt, frisk vand" mere men lidt lunkent vand. Man kunne gøre det samme før vaskemaskine og opvaskemaskine. I virkeligheden burde alle huse have 3 vandkilder: Koldt, varmt og lunkent. I køkkenet burde man have mulighed for helt koldt vand.

Er der nogen der har bygget noget lignende? Der skal nok være nogen der siger at den smule varme er det ikke noget at gøre ud af, men tænk hvor alt den varme bliver af fra varmtvandsbeholderen? Noget af den varmer din krop, givetvis, og noget går ud i luften som damp (kan genvindes ved Genvex/Nilan udluftningssystem). Resten går i afløbet, afsættes i gulvet men også videre ned. Prøv at se ned i kloakken efter et bad, specielt her om vinteren kan man mærke varmen dernede fra (og det er IKKE kun jordvarme)

Gøre 1980'er rækkehus energirigtigt:

Fokuserer ikke på problemer, men på løsninger

Tænker globalt, inkluderer alle relevante årsag/virkning forhold 

Jeg håber ikke jeg har opbrugt min kvote, men... Vis hele indlægget
69 svar
 Følg tråden
Der er 40 indlæg før dette.
Annonce
Annonce
Annonce
Det er ikke lukket inde endnu da vi stadig er ved at bygge omkring det. Men der kommer et utal af følere og et par flowmålere op rundt omkring, så jeg regner med at kunne dokumentere hvor meget energi den "producerer" ved at sammenholde delta-T med flowet.

Gøre 1980'er rækkehus energirigtigt:

Fokuserer ikke på problemer, men på løsninger

Tænker globalt, inkluderer alle relevante årsag/virkning forhold 

Skrevet af Høvlebænk på 17 apr 2010 13:12
det ser godt ud og lader til at kølefor dig............ups kører for dig
et spørgsmål dog er varmeveksleren viklet uden om plastikrøret
eller er der indsat et stykke stålfaldstamme er lidt svært at se på billedet.

jeg kan rigtig godt lide ideen med den veksler og venter spænd på
dine resultater når du har dem


Varmeveksleren er ikke viklet uden om den eksisterende faldstamme. Det er et stort kobberrør (4 tommer, men det passer næsten med 110mm), som er lavet fra producenten. Se evt www.renewability.com - men der er flere der laver den her slags "drain water heat recovery" systemer, også flade modeller som kan anvendes i bunden af en brusekabine (hvor der ikke er nogen faldstamme neden under man kan komme til)

Gøre 1980'er rækkehus energirigtigt:

Fokuserer ikke på problemer, men på løsninger

Tænker globalt, inkluderer alle relevante årsag/virkning forhold 

Skrevet af osolemio på 31 maj 2010 09:58
Det er ikke lukket inde endnu da vi stadig er ved at bygge omkring det. Men der kommer et utal af følere og et par flowmålere op rundt omkring, så jeg regner med at kunne dokumentere hvor meget energi den "producerer" ved at sammenholde delta-T med flowet.

Hej,
De data håber jeg du bringer til den tid så.

Min umiddelbare vurdering af det, du allerede har set, er at det er for godt til at være sandt. En virkningsgrad på nær 50% virker bare ikke troværdig, synes jeg. Det kan de færreste varmesystemer konkurere med.

Når du til sin tid laver et forsøg, så håber jeg også at du måler dødtiden. Ved især korte bade, som man vel helst tager, så man jagter besparelser, som I gør, så er trægheden i systemet interessant.

En anden kommentar. Lad os antage at du faktisk opvarme det kolde vand fra 5 til 20 gr. C, samt at du fra bruserens blandingsbatteri bruger ca. 50/50 af koldt og varmt vand, så vil badevandets temperatur stige 7.5C fra du indstiller temperaturen til systemet er stabilt. Har du termostat på? Ellers bliver det da noget ukonfortabelt. Hvorfor lader du ikke varmen gå til varmtvandsbeholderen istedet?
Skrevet af Skoven på 01 jun 2010 07:43

Hej,
De data håber jeg du bringer til den tid så.

Min umiddelbare vurdering af det, du allerede har set, er at det er for godt til at være sandt. En virkningsgrad på nær 50% virker bare ikke troværdig, synes jeg. Det kan de færreste varmesystemer konkurere med.

Når du til sin tid laver et forsøg, så håber jeg også at du måler dødtiden. Ved især korte bade, som man vel helst tager, så man jagter besparelser, som I gør, så er trægheden i systemet interessant.

En anden kommentar. Lad os antage at du faktisk opvarme det kolde vand fra 5 til 20 gr. C, samt at du fra bruserens blandingsbatteri bruger ca. 50/50 af koldt og varmt vand, så vil badevandets temperatur stige 7.5C fra du indstiller temperaturen til systemet er stabilt. Har du termostat på? Ellers bliver det da noget ukonfortabelt. Hvorfor lader du ikke varmen gå til varmtvandsbeholderen istedet?


Det er rigtigt, at efter et minut eller to, så stiger temperaturen lidt, selv med blandingsbatteriet værende af termostattypen. Jeg tror det er pga varmeveksleren på afløbet der gør det. Det er kun målt direkte på badet jeg får halvdelen af varmen genanvendt. Der bliver jo også brugt varmt vand andre steder i huset, som ikke løber forbi varmeveksleren. Men jo mere jeg kan køle vandet i afløbet før det løber i jorden, jo mindre energi har jeg tabt. Jeg ved ikke helt hvad du mener med at lade vandet gå til varmtvandsbeholderen i stedet - det er sådan set det den gør, bortset fra at der ikke er varmtvandsbeholder, men "gennemstrømningsvarme": Vandet fra jorden deles i to - den ene forbliver kold, og kører til køleskab, køkkenvask og badeværelse "koldt vand" i nye tynde pexrør, som endda er isolerede. Der er dejligt iskoldt vand næsten med det samme, da man ikke skal varme muren op med koldt vand. Den anden del af vandet ledes igennem varmeveksleren. Herfra bliver vandet endnu en gang delt i to: Den ene vej går til det originale kolde vand (bortset fra de punkter nævnt ovenfor), og det vand er nu det vi kalder "lunkent", uanset at temperaturen kan svinge mellem 10 og 20 grader. Den anden del af det forvarmede vand kører til varmtvandsbufferen, hvor der er et ca 20 meter rør inden i som fungerer som gennemstrømningsvarme. Det vil sige der er ingen "sump" af "gammelt" varmt vand men en konstant udskiftning, når vandet bruges, first in, first out. Når vandet kommer UD af bufferen igen, blandes det igen med det lunkne vand, for at holde det varme vand i hanerne på en maks temperatur. Dette er specielt vigtigt ved solvarme, så man ikke lige pludselig har 85 grader varmt vand i de almindelige varme haner!

Gøre 1980'er rækkehus energirigtigt:

Fokuserer ikke på problemer, men på løsninger

Tænker globalt, inkluderer alle relevante årsag/virkning forhold 

Forstår delvist systemet. Hvad er temperaturen på det varme vand? Hvad er flow fra hhv koldt og varmt vand? Har du lavet en masseballance på dit forsøg? I mit hoved er der noget der ikke stemmer.......er måske mig, men et diagram med energi- og masseballance ville være meget informativt.
Jeg har ikke målt temperaturen af det varme vand, men der sidder en shunt på der begrænser hvor varmt det bliver. Jeg ved godt man skal lave en tegning først, og så bygge det, men lige præcis den del af det har vi ikke tegnet da det er ret simpelt. Det kommer til at blive tegnet, det hele, men er det altså ikke endnu.

Med massebalance, så mener du om vandtrykket fra mængden af vandet i veksleren trykker mere eller mindre - eller er det noget med flow du mener? Der hvor vandet kommer ind, og kommer ud igen, er samme højde, så det er så vidt jeg kan se kun et spørgsmål hvilken tryk/flow reduktion der kommer, ved at lede vandet igennem varmeveksleren.

Jeg skal alligevel have tegnet det, så det kan være jeg gør det idag, så kan i se hvordan det virker.

Gøre 1980'er rækkehus energirigtigt:

Fokuserer ikke på problemer, men på løsninger

Tænker globalt, inkluderer alle relevante årsag/virkning forhold 

Nu har jeg lavet et simpelt diagram over den del af det som har med brugsvand, og varmeveksler på faldstammen at gøre:
Brugsvand
Alle VARME haner sidder som oprindeligt, på den varme Alle KOLDE hander, sidder nu på den der hedder "lunken" Der er nu trukket nye rør specielt til de få steder der skal være koldt vand, i vores tilfælde er det 1) Den kolde del af batteriet på badeværelse 2) Køkkenvask 3) Køleskab (isterninger) 4) Udendørs (vandslange) Bemærk at *) Stort set alt brugsvand nu kører igennem varmeveksleren, både det varme (før det opvarmes) samt det lunkne. Det stiller ekstra krav til hvor meget vand der kan løbe igennem den, så der er vandtryk nok *) De nye kolde rør er en tynd pexdimension, med isolering. Det betyder at vi nu har dejlig koldt vand, også på badeværelse, inden for få sekunder *) Vandhanen (Oras Ventura) i både badeværelse og køkken har som de eneste forbrugere i huset tilslutning til alle tre vandkilder, varmt og lunkent til sensor delen, og varmt og koldt i den manuelle del af disse vandhaner. Se evt den separate tråd om netop dette emne. Det vil sige, at når man sætter hænderne under en af disse haner der hvor de tænder automatisk, så er det lunkent/varmt der er blandet (man kan vælge hvilket forhold, men der er ikke termostat på). Bruger man den manuelle del af hanen, kan man stadig få helt varmt, og helt koldt vand.

Gøre 1980'er rækkehus energirigtigt:

Fokuserer ikke på problemer, men på løsninger

Tænker globalt, inkluderer alle relevante årsag/virkning forhold 

Tak for flowdiagram!!! Tænker lige.....haha
Stor respekt for dine tiltag for at spare på energien. Men, jeg syntes du bruger mange penge på noget der ikke rigtigt batter. Man, vil ikke spare ret meget energi ved det. Og tilbagebetalingstiden på investeringen bliver uendelig lang. Men, jeg syntes det er fint at eksperimentere med det. Syntes måske du skulle bygge et lille solvarmeanlæg og have gratis varmt vand hele sommeren. Sådan et selvbygger anlæg kan laves for småpenge. Jeg har også set på ideen med stort solvarmeareal og en form for sand/vand lager så sæsonen for solvarme kan forlænges måske til december. Det er også rigtigt fint. Men, det er jo også en kæmpe investering og vinteren og kulden kommer først for alvor i jan, feb, marts.

Du skriver det er en firser rækkehus..Hvis du lægger ekstra 100 mm isolering ud på loftet og skifter glasset ud med energiglas får du meget sparet energi for pengene... Eller det har du måske allerede gjort.. Du virker jo meget energi bevidst.

Men, syntes det er fint med ildsjæle som dig. Men, pas på ikke at fokuser på på det afløbsvand. Det er opvarmningen af huset der koster. Der er det efterisolering der skal til.. Så, får man noget for pengene, hver eneste dag i hele fyringssæsonen..

mvh
777
Der er yderligere 19 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis