Opmuring af væg

Hejsa,
Jeg er den lykkelige ejer af en gammel nedlagt landbrugsejendom. Hovedhuset er bygget sammen med den gamle staldbygning, der delvist er indrettet til beboelse og til brug for heststald. Jeg vil nu indrette et rum til opbevaring (og måske en gang i fremtiden til beboelse) i en den ene ende af stalden, og skal til brug herfor have opmuret en væg på 2,3*2,3 meter. Væggen skal altså opføres inde i stalden, på staldgulvet (beton) mellem to pudsede vægge.

Væggen skal ikke bære noget, og jeg regner med at isolere den med glasuld eller lign og beklæde med gips indvendigt.

Er der nogen, der kan fortælle mig, hvilket materiale, jeg skal opføre væggen i (leca eller lign?), hvilken blokstørrelse, jeg bør vælge, samt evt. give mig nogle gode tips til arbejdsprocessen.

På forhånd tak
Andreas
18 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
ThomasFN
ThomasFN
106 4600
Jeg ville umiddelbart bruge multiplader, altså gasbeton

Der kan du bare bruge 10'er blokke, dvs. de er 10 cm i bredde. Dem limer du sammen. Det er sådan set rimelig nemt hvis man sørger for at sætte bunden lige. Sæt nederste skifte i mørtel. Brug en 20/80/550. Og husk så at lægge en strimmel pap ud til at mure blokkene på.

I så fald du vælger gasbeton, så husk lige at skære blokkene til bunden midt over på langs. Så er de meget nemmere at arbejde med, når du skal sætte bunden. Og husk at lime dem sammen i studserne. Det er kun bunden der skal sættes i mørtel.

Mvh. Thomas

Med venlig hilsen

Thomas Nielsen

Andreasbm
Andreasbm Trådstarter
19 3700
Hej Thomas,
Tak for dit svar.
Hvad er umiddelbart forskellen på gasbeton og lecablokke? Hvad er bedst og hvad er nemmest at arbejde med?

Situationen er den, at jeg bor et sted i landet, hvor 15 cm lecablokke vil være mere end 25% billigere at købe end 10 cm gasbetonblokke.

Jeg påtænker under alle omstændigheder at skulle pudse den side af væggen, der ikke skal isoleres og beklædes op.

Mvh
Andreas
ThomasFN
ThomasFN
106 4600
Begge materialer er gode isoleringsmaterialer. Umiddelbart synes jeg at gasbeton er nemmere at arbejde med, men jeg har faktisk lige muret en sokkel med 15cm blokke.

Du kan godt bruge leca, der ska du dog bare bruge mørtel til alle blokke, og ikke lim. Stadig 20/80/550. Ellers er fremgangsmåden stadig den samme. Udover at du selvfølgelig ikke skal flække blokkene i nederste skifte, da de jo kun er 19 cm høje. Det kan godt være det driller lidt, så hav lidt tålmodighed når du skal mure den op.

Har du flere spørgsmål, så bare spørg


Med venlig hilsen

Thomas Nielsen

Annonce
Annonce
Andreasbm
Andreasbm Trådstarter
19 3700
Hej Thomas
Igen tak for dit input.
Se, sådan skal du jo passe på med at slutte dit indlæg - du risikerer bare, at jeg kommer med en hel byge af mere eller mindre begavede spørgsmål.

Her er et par af dem, jeg har gået og tænkt på:

1) Hvor høje/brede skal fugerne være, når man murer med leca? Såvidt jeg kan forstå giver det lidt sig selv med gasbeton - hvor der vist ikke er deciderede fuger. Har jeg forstået rigtigt, at det at bygge i leca er lidt mere som at "mure rigtigt" end arbejdet med gasbeton?

2) Jeg kan læse på leca-producentens hjemmeside, at blokkene ikke er sugende, men at det alligevel anbefales, at der arbejdes med tørre blokke. I mit lokale byggemarked har de, såvidt jeg kunne se, leca-blokkene stående udenfor i det fri (ikke overdækket). Det er vel ikke hensigtsmæssigt - navnlig når der er heldagsregn som i denne weekend? Riskerer jeg noget ved at mure med våde blokke indendørs - husk på det er kun en mur på 2,3*2,3 m, jeg skal opføre.

3) Kan se, at nogen foreslår at man i samlingerne med de gamle vægge monterer et fjederbeslag og akrylfuge (dette dog ved større ydervægge). Mit lokale byggemarked forslog derimod, at jeg murede væggen direkte op ad de eksisterende vægge, og borede nogle lange karmskruer eller lign ind i siderne for at stabilisere den nye væg. Hvad er det klogeste? Når jeg murer direkte på et gammelt stabilt staldgulv, så kunne man måske antage, at det var begrænset, hvor meget ny og gammel væg ville arbejde i forhold til hinanden.

Håber du har tid at svare - og så er jeg ellers på vej i byggemarkedet efter leca. 

Mvh
Andreas
Andreasbm
Andreasbm Trådstarter
19 3700
Og nåja, hvad står talene i cementmørtlen 20/80/550 for ?

Mvh
Andreas
Jeg ville lave den i en 23 eller 29 cm leca, så behøver du ikke isolere med rockwool bagefter, da det i sig selv har en rimelig isolerings effekt. Og så mure du den bare op med noget7,7% strandsandsmørtel i 1:11. Grunden til at du skal bruge denne mørtel, er at du kan lave et rigtigt fint pudse arbejde bagefter med samme mørtel, og derfor ikke skal bøvle med at købe noget andet. 1 cement 11 mørtel.

Tallene der bliver linket til oven over er blandingsforholdet af sand, kalk og cement. Blandingen af kalk og sand, er bare blandingen på mørtel. Dette skal du ikke tænke så meget over.

Hvor store dine fuger bliver, betyder ingen ting, bare der er fyldt ordenligt ud med mørtel i mellem.

Mvh Thomas Hansen

Annonce
Annonce
ktm
ktm
8703 4540
Jeg tilsigter at have ca 10 mm mørtel når jeg murer i Lecablokke.
Det betyder intet at blokkene er våde, ud over at du har lidt længere tid til at rette på dem, når du murer. Er du meget hurtig til mureriet, kan væggen dog blive lidt svømmende indtil mørtlen sætter sig.
Leca er let at pudse på pga den grove overflade.
Jeg plejer at skrue f.eks. 150 mm skruer ind i tilstødende murværk i hvert skift i fugen, for at stabilisere sammenmuringen.
Jeg synes det er et dejligt nemt materiale at arbejde med, men det er noget snavs at skære i med en vinkelsliber.
Hvorfor? det opdager du!
Pas hele tiden på lod og vage!!!!

Med venlig hilsen
ktm

 

ThomasFN
ThomasFN
106 4600
Du kan godt lave den i de bredde blokke, det er måske lidt nemmere at arbejde med når du ska lodde.

Jeg ville råde dig til at mure det op i 20/80/550, da det er en stærk mørtel. Den bruger vi i hvert fald. Det er nemmere at arbejde med, i stedet for cement og grus.

Som KTM siger, så bor en binder i for hvert skifte der hvor du støder den op til den gamle mur.

Mht. fugerne, så skal de være 12 mm. Men om du laver dem 10 eller 15 mm når du murer, det er sådan set ligemeget. 12 mm er bare pga. murmål, men det er ligegyldigt.
Når du skal skære i lecaen, så vil jeg sådan set råde dig til at finde en gammel håndøkse frem, og hugge dem over. Det sviner ikke ligeså meget som vinkelsliberen.

Med venlig hilsen

Thomas Nielsen

Andreasbm
Andreasbm Trådstarter
19 3700
Tak for jeres svar. Genialt!

Jeg tror jeg ender med 10 eller 15 cm, da det er de to størrelser, som jeg kan få i mit lokale byggemarked, og da jeg alligevel skal efterisolere den ene af de tilstødende vægge, hvorfor det ikke er noget stort arbejde at lægge rockwool på bagefter. Faktisk tror jeg det vil tage en amatør som mig længere tid at pudse væggen end at bygge en indervæg i gips.

Kan man ikke save leca-blokkene med en gl. sav ligesom med letbeton?

Mange tak for jeres hjælp
Andreas
ThomasFN
ThomasFN
106 4600
Hmm, det kan godt være. Men den bliver nok meget hurtig, meget sløv. Vi plejer at bruge en stenklipper på arbejdet, men sådan en har du af gode grunde ikke. Går jeg da ud fra

Ellers plejer man at bruge en økse. Og tag 15 cm blokke, da de er nemmere at styre. De andre kan godt være noget værre lort at få i lod osv, fordi de er mere "skrøbelige" pga. mindre bredde.

Med venlig hilsen

Thomas Nielsen

Der er yderligere 8 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Lignende indlæg

  1. Støbning af gulv. Dampspærre.
    Lav-Hus (3 svar)
  2. Fra stald til kontor - eller et anneks?
    Lav-Hus (20 svar)
  3. Indervægge garage
    Lav-Hus (2 svar)
  4. bygge tilladelse
    Jura, reglementer og krav (17 svar)
  5. Sokkel skaller af.
    Lav-Hus (3 svar)
  6. Hjælp til valg af puds/mørtel
    Lav-Hus (9 svar)
  7. Indvendig isolering af massive mure
    Lav-Hus (6 svar)
  8. Isolering af loft på stald. Nyt spændende projekt
    Lav-Hus (3 svar)
  9. Udjævning af gulv fra gl stald?
    Lav-Hus (8 svar)
  10. sokkel til skillevæg?
    Lav-Hus (4 svar)

Har du et spørgsmål eller vil du hjælpe de andre?

Tilmeld dig som bruger nu og få adgang til det hele - det er gratis!

Tilmeld dig her

Find byggemarked

Vi har samlet alle byggemarkeder i Danmark.
Søg på postnummer her:


Se alle byggemarkeder her