Opmuring af væg

Hejsa,
Jeg er den lykkelige ejer af en gammel nedlagt landbrugsejendom. Hovedhuset er bygget sammen med den gamle staldbygning, der delvist er indrettet til beboelse og til brug for heststald. Jeg vil nu indrette et rum til opbevaring (og måske en gang i fremtiden til beboelse) i en den ene ende af stalden, og skal til brug herfor have opmuret en væg på 2,3*2,3 meter. Væggen skal altså opføres inde i stalden, på staldgulvet (beton) mellem to pudsede vægge.

Væggen skal ikke bære noget, og jeg regner med at isolere den med glasuld eller lign og beklæde med gips indvendigt.

Er der nogen, der kan fortælle mig, hvilket materiale, jeg skal opføre væggen i (leca eller lign?), hvilken blokstørrelse, jeg bør vælge, samt evt. give mig nogle gode tips til arbejdsprocessen.

På forhånd tak
Andreas
Hejsa, Jeg er den lykkelige ejer af en gammel... Vis hele indlægget
18 svar
 Følg tråden
Der er 10 indlæg før dette.
Annonce
Annonce
Annonce
Du slipper nok nemmest om ved at dele dem, ved at gå udenfor og stille dig i vinden, så møget blæser væk fra dig. Se dog efter om konen har vasketøj på snoren først!
Køb evt. en 230 mm vinkelskærer i HN med bare en billig diamantklinge. Selv en grovtandet sav, holder kun meget, meget kort tid, hvorefter du bliver ked.
Synes jeg har set noget med, at der nu findes klinger til bajonetsave, beregnet til bl.a. Lecablokke, men jeg tror det er en langsom død.
Jeg tror at den med øksen kræver lidt mere håndelag, end du opnår ved den smule væg, men mestrer du det, går det vældig kvikt. Selv er jeg ikke så god til den diciplin, selv om jeg har prøvet mange gange. Jeg rammer gerne 5-10 cm forkert!

Med venlig hilsen
ktm

 

Hæ hæ, ja man kan godt ramme lidt forkert, men det gør sjældent det helt store, da væggen alligevel ikke bliver synlig Den bliver da i hvert fald pakket ind.

Men bruger du vinkelsliber, så husk brillerne, for det skidt flyver da godt nok rundt, som KTM også hentyder til

Med venlig hilsen

Thomas Nielsen

Ok, tusind tak for alle svarene.
Jeg har fået indkøbt blokke og mørtel og har lagt det første skifte.

Eneste spørgsmål, jeg har tilbage er, hvordan jeg skal skrue bindingerne/skruerne i.
Skal jeg skrue dem skævt ned igennem øverste blok, ind fra siden eller hvordan? Håber I er i stand til at forklare mig det, selvom jeg godt ved, det virker som et temmeligt håbløst spørgsmål.

Hvis jeg bruger 150 mm skruer (karmskruer?), skal jeg så bore for i væggen eller hvordan?

Mvh
Andreas
Du skal bare sørge for at de har ved i den anden væg, også skal de bare med i fugen på den nye væg.

God arbejdslyst !!

Mvh Thomas Hansen

Så er muren opført, og jeg er ret tilfreds med resultatet.

Så melder der sig nogle nye spørgsmål:

Afslutning til loft: Muren er ført op således at den slutter ca. 5 cm under træloftet. Hvorledes lukkes den sidste sprække? En træliste og rockwool eller hvorledes?

Beklædning med rockwool og indervæg: Hvorledes laves/befæstes skelettet til montering af rockwool og indervæg (gips). Jeg har tidligere prøvet at arbejde med stålprofiler og synes det er noget l***. Ville egentlig helst lave skelettet i træ - f.eks. nogle 200 meter spær eller lign, der skrues fast på muren, hvorefter der lægges rockwool imellem og monteres dampspærrer og gips. Er det en holdbar løsning at montere træskelettet direkte på muren?

På forhånd tak
Andreas
Annonce
i toppen kan du bare afslutte ved at lægge mørtel ind, med en fuge ske.

Ang. fastbørelse, ville jeg bore ravplugs i gulvet, til fastgørelse og gøre den anden ende fast i træ konstruktionen i loftet. På den måde kan væggen arbejde uden at gipsen revner i hjørnet, hvis der er temperatur svingninger på modsat side af leca væggen. Om det kan ske, skal jeg ikke sige. Men ved udvendigt murværk at der meget træk/ skub når temperaturen svinger.

Mvh Thomas Hansen

Ok, så du vil simpelt hen fuge helt op så mørtlen ligger direkte mod træloftet (spånpladerne)?

Ikke noget med tagpap eller andet imellem?

Mvh
Andreas
Du kan evt. lægge en strimmel murpap. Og så ellers bare fuge det, men hvilken mørtel har du brugt? 20/80/550 ?

Med venlig hilsen

Thomas Nielsen

 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis