Havelamper, problemer med "krybestrøm"

Vi har 25 lamper i haven forbundet i serie med gummikabel. Efter nogle uger slog sikkerhedsrelæet fra. Jeg er efterhånden sikker på, at det skyldes krybestrøm i nogle af lamperne, som har lidt dug indvendig i glaskuplerne. Når vi har skruet alle af og ladet lampe stederne tørre i et par dage, virker det hele igen - i nogle dage, for så er det galt igen.
Lamperne er af rustfrit stål, ca 75 cm høje. forbindelserne sker ved, at gummikablet trækkes op gennem røret og forbindes i en lille sort dåse til ledningerne til selve pæren. Fra den sorte dåse føres gummikablet nedigen og videre til næste lampe.
Spørgsmål: Kan man sikre installationen bedre mod krybestrøm? Evt. adskille samlingerne bedre og isolere dem - eller vil det være bedre at føre den sorte dåse ned i jorden under lampen og isolere den evt med krymperør eller lignende?

Jeg er sikker på, at de svage krybestrømme i hver lampe adderes for hver lampe og tilsidst giver tilstrækkeligt incitament til at det højfølsomme sikkerhedsrelæ slår fra.

Mvh
Preben

PBB

Vi har 25 lamper i haven forbundet i serie med... Vis hele indlægget
87 svar
 Følg tråden
Der er 70 indlæg før dette.
Annonce
Annonce
Annonce
Hej pe!
Mit "nye" relæ er bare et, elektrikeren har opsat for nylig.
Dit fyldige indlæg har flere faglige formuleringer, som jeg ikke forstår ret meget af. Men det kan man nok heller ikke forvente af en uden faglig indsigt på el-området. Men tak for det.
Linket med lysdæmperen - ledsaget af kommentarer - er volapyk for mig, men alligevel spændende, hvis det kan hjælpe mig. Det skal elektrikeren tage stilling til.
Det økonomiske spiller selvfølgelig en stor rolle, og det er ret begrænset hvor mange flere penge, jeg vil putte i projektet. Enten finder elektrikeren ud af et eller andet til en for mig overkommelig pris, eller også må jeg leve med installationen, som den er.
Mvh
Preben


PBB

Hej allesammen.
Det er ikke fordi, jeg har vendt mig om på min lade side, at jeg ikke er kommet med nyt.
Det er helt fantastisk for mig, at mine havelamper har fungeret perfekt den seneste måneds tid - efter at jeg endnu engang havde haft kuplerne af og lamperne til luftning.
Jeg haaber, at det fortsætter sådan, men hvis ikke kommer jeg tilbage med, hvad elektrikeren har fundet på.
Men atter engang mange tak for jeres mange interessante indlæg og forslag til problemløsninger.
Venlig hilsen
Preben

PBB

Nu er der sket noget helt fantastisk: Min kone opdagede en lille defekt i det forsynende gummikabel. Vores elektriker var her den dag, og han afskar det beskadigede stykke og satte enderne sammen efter alle kunstens regler og med krymperør til sidst. Siden har alle lamper f...... fungeret. Jeg beklager, at have ulejliget så mange venlige mennesker med et problem, der først syntes kompliceret og nærmest uløseligt - og så siden viste sig at være noget banalt. Mvh Preben

PBB

Jeg tror nu ikke, at det er fugtighed i lampehusene, der har været det store problem. For på indersiden af alle glassene sidder der nu store vanddråber, og alligevel kan alle lamper lyse. Endvidere er de huller bunden af de rustfri lampehuse til afløb, hvis der skulle komme til at stå for meget kondens.  Jeg må konkludere, at fugtighed inde i lampen for mig at se ikke har skadet.
Derimod tror jeg, at det hele skyldes den fundne revne ledningen, der i perioder har været tør - og ikke lavet kortslutning - i andre perioder har været fugtig og ledt noget af strømmen til jord, og derved har udløst relæet.
Jeg vil endnu engang takke alle for engagerede råd og vejledning.


PBB

Lad os prøve at regne lidt på dit problem. Du har 25 lamper det giver en afledningsstrøm på  30/25 lig med ca 1,2 mA pr. lampe. Det lyder ikke usansynligt, hvis lamperne ikke er forsynede med porcelænsfatninger. Når der opstår kondens i lamperne falder overgangsmodstanden til jord, som i dette tilfælde er metallet i lampen. Så rådet med at fjerne jordledningen i lampen virker ikke.
Mit råd er, at du kobler havdelen fra og ser om du stadig har så meget afledning, at HPFI relæet kobler ud. Hvis relæet ikke kobler ud, har du fundet årsagen og kan måske redde dig ved at erstatte fatningerne med porcelænsfatninger, hvis det ikke er porcelænsfatninger i forvejen.
Se bare bort fra mit indlæg, jeg så ikke at du havde fundet fejlen.
Har du virkelig gravet gummikabel ned i jorden til forsyning?
 
God jagt
Fase

fase
Tak for dit indlæg.
Ja, jeg tror virkelig, at revnen i mit gummikabel har været årsagen/medvirkende årsag til mine problemer.
Nej, jeg har ikke gravet gummikablet ned, det ligger bare ovenpå jorden, men hen ad vejen bliver det alligevel delvist overdækket af jord, blade m.m.  Man kan godt komme til at forveksle gummikablet med en genstridig rod fra et træ!
Hilsen
Preben

PBB

Skrevet af Preben Bech på 11 jan 2011 09:54
Tak for dit indlæg.
Ja, jeg tror virkelig, at revnen i mit gummikabel har været årsagen/medvirkende årsag til mine problemer.
Nej, jeg har ikke gravet gummikablet ned, det ligger bare ovenpå jorden, men hen ad vejen bliver det alligevel delvist overdækket af jord, blade m.m.  Man kan godt komme til at forveksle gummikablet med en genstridig rod fra et træ!
Hilsen
Preben

Ja gammel tråd ved det godt men bliver lige nød til at høre Preben ad om han virkelig mener det her..

Et gummikabel der tilkoblet fast installation som ligger løst på jorden til 25 lamper??? 

Med venlig GDS hilsen Mads

P.S. Har ingen håndværksmæssig uddannelse

Ja man kan næsten ikke tro sin egne øjne når man læser at så mange ledninger bare ligger oven på jorden, kan du så få dem gravet ned så de ikke ryger i skovle, plæneklipper og sidste ende, i dig..

Laver alt i smede arbejde og simple drejeopgaver.

Der er yderligere 7 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis