1. Forum
  2. Bolig
  3. Grøn energi og sparetips

Hvorfor er varmepumper en god ide?

Jeg her gået og tænkt: Da jeg gik i skole lærte jeg at, ved enhver transformation af energi er der et spild. F.eks er det kun ca 25% af diseloliens energi der overføres til de trækkende hjul. Det er klart at hvis vi snakker om vindel så er det jo en god ide, men jeg mener at kunne huske at vi på landsplan har ca 12% vindel ( er det rigtigt) Alt den anden el er stort set fra kulværker. Man tager altså en spand kul, brænder den af, laver vand til damp som trækker en turbine som trækker en elgenerator, som laver vekselstrøm som transformeres op og ned, som derefter trækker en elmotor som driver en kølekompressor. Hvorfor er det billigere end et oliefyr el gas som har en virkningsgrad på mere end 95%. Jeg forstår det ikke. Er el i virkeligheden for billig i forhold til fyringsolie/gas. Hvordan ser regnskabet ud hvis man sætter en dieselgenerator der køre på fyringsolie til at trække kølemaskinen. Og hvorfor kan man tillade sig at kalde det for grøn energi? Hvis man forestillede sig at man kunne brænde de samme kul af der hjemme i et kulfyr med en virkningsgrad på ca 90-92% Får man så reelt færre kwt end ved at bruge el fra det offentlige net.Det var bare det jeg ville høre.

Mange Hilsner Kovas
Mange hilsner Kovas,

I et diktatur må ingen sige sandheden.
I et demokrati må alle lyve.
KK Steincke.
Jeg her gået og tænkt: Da jeg gik i skole lærte... Vis hele indlægget
143 svar
 Følg tråden
Der er 10 indlæg før dette.
Annonce
Annonce
Annonce
Skrevet af kovas på 08 aug 2009 12:51
Hej til Alle
Og tak for svarene. Det er ikke fordi det gør noget at bruge denne tråd til lidt af hvert men jeg vil lige fastholde mit udgangspunkt.


Undskyld Kovas, det er en uskik med at blande sig ind i andres tråde!!, men det er jo lidt svært, når man selv går og pusler med de samme tanker.

Jeg er lidt modstræbende ved at tro på ideen, men jeg har også haft meget svært ved at fatte, hvordan man skulle kunne få 3½ gang mere energi ud af strømmen, men når det skæres ud i pap som vi nu ser, må jeg jo tro på det!
Jeg har dog stadig lidt svært ved at forstå den med fremløbstemperaturen og den faldende effektivitet ved højere temperatur.
Er efffekttabet så stort på varmepempen, hvis man tvinger fremløbet op på¨f.eks. 65 grader, at det bedre kan betale sig med en el-stav i VVB?

Med venlig hilsen
ktm

 

Skrevet af sælbyggårn på 08 aug 2009 13:45
"Er det rigtig forstået at der rent faktisk kan fremstilles mere energi ud af en given kilde ved brug af varmepumper, end der var fra starten?"

Nej, det er IKKE rigtigt! Så har du opfundet en evighedsmaskine, og alle problemer med energi på jordkloden var løst!


Hej sælbyggårn
Tak for din gode forklaring på en varmepumpe. Nej jeg vidste selvfølgelig godt at der ikke pludselig kommer mere energi end der var før, og det er også derfor jeg stadig undre mig. Det må vel ha en betydning hvorfra energien kommer.Nu er det jo svært at komme kul i en motor og derfor er det velegnet til elproduktion som jo er vigtig for hele vores velstand, men når el så bruges til varme igen er det at jeg stejler. Man bruger højkvalitet energi til lavkvalitet varme. og man transformere energien indtil flere gange. Hvorfor bruger man så ikke naturgassen i en motor som så trækker en varmepumpe, sikkert fordi tabet i motoren er for stort.Jeg kan endnu kun se varmepumpen som fantastisk når den kører på vindel. Det ville nok være for kompliceret at lade møllerne drive kompressoren direkte . Biomasse. Når man bor udenfor lands lov og ret er det så energimæssigt bedre at bruge el fra det offentlige net til varmepumpe end at købe sig en fastbrændselskeddel til piller eller brænde?

Mange hilsner Kovas

Ps. det er helt i orden ktm. jeg håbede jo at få lidt gang i diskutionen.

Mange hilsner Kovas,

I et diktatur må ingen sige sandheden.
I et demokrati må alle lyve.
KK Steincke.
Du har for såvidt ret i dine betragtninger om divese tab i elproduktionen men.... I DK har mange store elværker også en produktion af fjernvarme til brug i nærområdet. f.eks. Studstrupværket der forsyner hele Århus og omegn med fjernvarme. Hermed er virkningsgraden på anlægget samlet set bedre end hvis du har en lille gasmotor til at trække en varmepumpe derhjemme. Brug derfor tryg el til den slags, men spar på det som på enhver anden energikilde.
Fysikken i et varmepumpeanlæg forklarer hvor energien kommer fra. I f.eks. et h, Log P diagram på R134a, som et det kølemiddel mange varmepumpeanlæg bruger kan man finde at:
Ved -10 grader(temperatur på lavtrykssiden hvor kølemidlet optager varme fra den glukol eller spritblanding er er i jordslangerne) optager kølemidlet ca 140 kJ/kg der fordamper kølemidlet fuldstændigt.
Hvis det skal komprimeres til et tryk hvor det igen kondensererved ca 50 grader kræver det ca. 60 kJ/kg, som leveres af elmotoren.
Når kølemidlet kondenserer og afgiver varme til dit vand afgiver det ca. 200 kJ/kg.
Ovenstående er lidt teoretisk, men viser pointen, nemlig at det energi du tilfører kompressoreren ender sammen med fordampningsvarmen fra jordslangerne i din varmtvandsbeholder. Afhængig f driftforholdene for du 3-4,5 gange så meget varme som du tilfører i el.
Denne bruger er slettet og ikke længere aktiv.
"Er efffekttabet så stort på varmepempen, hvis man tvinger fremløbet op på¨f.eks. 65 grader, at det bedre kan betale sig med en el-stav i VVB?"

Nej, ved produktion af varmtvand får du stadigvæk ca. 2,7 dele af energien fra jorden eller luften og 1 del fra elværket. Da de 2,7 dele er aldeles gratis og miljøvenligt er det en fantastisk god idé at lave varmt vand med din varmepumpe, og en meget dårlig idé at lave den med elstav!

"Når man bor udenfor lands lov og ret er det så energimæssigt bedre at bruge el fra det offentlige net til varmepumpe end at købe sig en fastbrændselskeddel til piller eller brænde?"

Ja, det er det! Når du bruger en fastbrændselkedel, får du al energien fra det faste brændsel, og du udløser en mængde af partikler til luften. Elværket er langt bedre til at udnytte fast brændsel end en lille kedel er, og gør det oven i købet også på en langt renere måde. Du skal forestille dig jordvarme som et ekstremt langsomtvirkende solvarmeanlæg.

I et solvarmeanlæg skinner solen om dagen og du tager varmen ind i din solvarmebeholder og gemmer den der nogle dage.

I et jordvarmeanlæg er dit 'solskinsdøgn' forlænget til et havlt år. Det er nemlig solens opvarmning af jorden, du bruger af hele vinteren, hvor du langsomt køler jorden mere og mere sideløbende med at du varmer dit hus. I foråret begynder jorden at varmes op af solen igen og i løbet af sommeren bliver den igen klar til at give dig dejlig varme i dit hus.

Derfor er det vigtigt at dimensionere et jordvarmeanlæg rigtigt. Er dit jordstykke for lille, løber du tør for varme i løbet af vinteren.

Selvfølgelig ville det være fantastisk, hvis kompressoren kunne drives af solceller eller vindmøller, men det kræver en langt større interesse for miljøvenlige løsninger af politikerne. Så indtil videre må vi glæde os over at kun 1/4 kommer fra el-værket og resten fra solen..

Du kan også se sådan på det: hvis jeg skulle varme mit 250 m2 hus op med olie, skulle jeg bruge for 30.000 kroner om året, nu hvor jeg har jordvarme, kan jeg nøjes med at bruge for 10.000 kroner el, da resten kommer gratis fra jorden.
Skrevet af sælbyggårn på 08 aug 2009 13:45
"Er det rigtig forstået at der rent faktisk kan fremstilles mere energi ud af en given kilde ved brug af varmepumper, end der var fra starten?"

Nej, det er IKKE rigtigt! Så har du opfundet en evighedsmaskine, og alle problemer med energi på jordkloden var løst!

Du bruger den energi, der er i forvejen:
Ved jordvarme henter du en væske ind i dit hus, som er fx 10 grader varmt. Så fjerne du noget varme fra væsken, mens det er inde i dit hus og bagefter sender du det tilbage til jorden med en temperatur på fx 7 grader. Du køler altså jorden og varmer dit hus. Der er ikke mere energi, end der var i forvejen, du flytter bare med kalorierne: fra jorden og ind i huset.

Nu kan du jo ikke holde varmen ved 10 grader, så du skal på en eller anden måde have hævet temperaturen.

Et kølemiddel har den særlige egenskab, at det koger allerede ved minusgrader.
Når kølemidlet rammes af 10 grader varmt væske fra jorden (eller luft fra luften) begynder det at koge.

Når du så komprimerer kølevæsken kan den komme op på det antal grader du skal bruge, fx 90 grader.
(Når du komprimerer en væske, stiger temperaturen, fordi molekylerne tvinges til højere hastighed, væske køles ved at blive til damp, så der bliver længere afstand mellem molekylerne).

Derefter lader du kølevæsken overføre sin varme til dit radiatorvand (foregår i varmeveksler) som så varmer dit hus op.
(Kølevæsken, der er 90 grader møder radiatorvandet, der fx er 30 grader, hvilket varmer radiatorvandet op og køler kølevæsken).

Når dette er sket, er du glad, for nu er dit radiatorvand blevet varmet op. Så du tager trykket af kølevæsken, hvis temperatur falder hurtigt og meget, det holder op med at dampe og bliver til væske, indtil det igen rammer jordvæsken, som så igen får kølemidlet til at koge.

Du skal bruge strøm til at drive kompressoren med (til at presse kølevæsken sammen), men kølevæsken kogte jo allerede ved hjælp af varmen fra jorden.

Typisk leverer jorden 3,5 dele energi til dit radiatorvand og elværket 1 del.
Kompressoren kan drives af benzin, el, olie, - hvad der nu er billigst.

Varmepumper ER en genial konstruktion, - vi er bare ikke vant til dem i Danmark. Og få tænker over, at deres køleskab er en varmepumpe, en rigtig smart en, oven i købet. Alle køleanlæg, aircondition og så videre er varmepumper, - skal du køle, kører den den ene vej og skal du varme køres den anden vej.

Det er rigtigt, at jo lavere temperatur, du kan nøjes med i dine radiatorer, jo bedre virkning får du.
Derfor er det godt med gulvvarme og / eller store radiatorer når man vil bruge varmepumper til sit hus.

KTM, læs mit indlæg rigtigt: DU SKAL IKKE EL-OPVARME DIT VARME VAND. Du får særdeles billig opvarmning af dit varmtvand med en varmepumpe: ca 1/3 billigere med varmepumpe end ved en elvandvarmer. Også billigere end diverse fyr.

Du kan godt selv installere jordvarme. Jeg gik ned fra 23.000 kroner i varmeudgifter (1400 l olie og 17 rummeter brænde) til 10.000 kr ved at skfite til jordvarme.

Dette har ikke den store forskel, men man kan altså ikke komprimere væske, Væske som ekspanderes i drøvleorganet er kraftig underkøle dvs. den varme som tilføres via jordslangerene eller luften godt kan være -15 grader, mens kølemidlets kogepunkt for R410 ligger omkring -40 grader, dvs at den optager energi fra jordslangerne/luften i veksleren/fordamperen. og bliver overhedet pga, den tilførte energi, gassen er nu overhedet. Gassen komprimeres i kompressoren som rigtig nok presser molykylerene sammen og pressede molikyler som er tilført energi danner varme. trykgassen som nu er omkring 88-92 grader varmt føres over i en veksler hvor vandet som normalt ville blive opvarmet af f.eks fjernvarme værket opvarmes af trykgassen, trykgassen underkøles så der igen sker et faseskifte dvs at veksleren fjerner energi/varme og trykgassen er nu kondenseret tilbage til væske igen. også sker det hele igen og igen og igen....

Køletekniker & Energiteknolog.

Annonce
Ja, undskyld,det er selvfølgelig gas, når det komprimeres.. det er rigtigt. Man kan, som du skriver, ikke komprimere væsker, derfor skal der være ekspansionsbeholder på varmesystemet..
Hej Alle.

Tak for alle svarene.
Der åbenbart ingen tvivl om varmepumpens gode egenskaber og det er jo ret interessant.
Jeg savner dog et bud på hvad den samlede energiomkostning er når man går fra en energiform over andre og tilbage igen. Selvom moderne kraftværker er gode så må der jo være et tab og snakker vi varmt vand om sommeren må det jo være ganske betydeligt eftersom elværkerne ikke kan afsætte al overskudsvarmen om sommeren.

Mange hilsner Kovas

Mange hilsner Kovas,

I et diktatur må ingen sige sandheden.
I et demokrati må alle lyve.
KK Steincke.
Hej Kovas.

Du er velkommen til at kontakte mig, så skal jeg give forklaring på dit spørgsmål..

KH
Poul Erik

PE

Bare lige for at blande mig lidt i det her. Prøv lige at mål temperaturen ned i en meters dybde. Hvad er den nu og hvad er den til vinter???? Det er ikke den der gør forskellen, det er noget ævl det virker jo også med en stor ispind som der er nogen der har. Det er jo bare et omvendt køleanlæg som ikke virker hvis der bliver pivkoldt, og så er i forøvrigt hundrede procent bundet af olieprisen.

Har fået 3 tilbud på sådanne anlæg og rentabilitetsberigningerne var alle baseret på at jeg skulle investere 70.000 i et andet varme anlæg, som forøvrigt skulle drives med olie og så bliver det en fed forretning at sælge jordvarme.

Det er bare mine erfaringer er spændt på hvad naboen han siger nu når den her vinter er slut. Men tror bare ikke på at det er så godt som man siger det er, så ville jeg nok gøre noget for at sælge det end man gør.

Hjemmelavet er ikke nødvendigvis et kvalitetsstempel.

Du behøver da ikke spørge naboen, du kan bare spørge mig.
Jeg varmer mit 235 m2 store hus fra 1880 op med jordvarme for 10.000 kroner om året.

Jeg har naboer, der bor i samme type huse, både med oliefyr og pillefyr, og ingen af dem kommer bare i nærheden af at få det så billigt som jeg. Derfor er der nu også 5 andre i byen, der er gået fra hhv pille- og oliefyr til jordvarme.

Og nej, jeg har INTET med salg af jordvarme at gøre, men jordvarme er den bedste investering, jeg har lavet i årevis, og hele familien nyder det!
Der er yderligere 123 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Relaterede emner

Tilmeld dig og få fordele


Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis