1. Forum
  2. Båd
  3. Lav-Båd

Teoretisk hastighed

Herledes regnes Teoretisk hastighed for en sejlbåd, jeg læser ofte om det i bådblade og lign.
Det har vist noget med vandlinie længden på båden at gøre, hvorfor.
Hvad med sejlareal, køldybde, kølvægt, bådbredde, bådvægt osv.
Kan nogle af jer venlige sjæle forklare det på en måde så en amatør kan forstå det.

mvh. valle
Denne bruger er slettet og ikke længere aktiv.
Herledes regnes Teoretisk hastighed for en sejlbåd... Vis hele indlægget
56 svar
 Følg tråden
Der er 30 indlæg før dette.
Annonce
Annonce
Annonce
Jeg skal indledningsvis (igen) sige, at jeg intet kender til sejlbåde, men til gengæld en temmelig masse til handelsskibe.
I den verden betyder et stift skib, at man har stor GMt / stabilitet.
Et stift skib (i den betydeing) har et stort oprettende moment, og derfor hurtige rullebevægelser (kort rulleperiode). Det vil krænge mindre ved forskydning af en given vægt end det tilsvarende skib med mindre GMt / stabilitet.
Tilsvarende vil en stor stabilitet gøre at skibet krænger mindre under påvirkning af de tværskibskræfter fra sejlet.

Den høje vægt kan skyldes, at kølen er ekstra tung. 

Jeg vil tro, at de her bedre styrring desto mindre krængning den har.

Chr.

Selvrensende filter = et filter du selv skal rense.

Bankrådgiver = Rådgiver banken om, hvor mange penge de kan plukke kunden for.

Alt hvad jeg gør er forkert. Deri går jeg aldrig galt.

Jeg kan supplere med en graf der (måske) gør det lettere at forstå det med vandmodstand og teoretisk maksimum fart:



Hm og hvad betyder så det?
udad mod højre ---> Skrogets fart i forhold til længden (svarende til de tidligere indlæg om fart og længde af båden)

---> opad  = Samlede vandmodstand = Gnidningsmodstand + Bølgemodstand)

Vandmodstanden stiger naturligvis når skrogets fart stiger - men modstanden stiger ekstra kraftigt der hvor jeg har malet stregen rød - det er den samlede vandmodstand.

Hvad kan vi så bruge det - Jo det gør det lettere at forstå, at man nærmest "sejler op ad bakke" ved en stigende fart
 --- og så først når man oppe i fart så man planer, så falder vandmodstanden igen.
Det kan vi jo se på kapsejladsjollerne og på speedbåde.

Jeg håber at denne tegning kan bidrage lidt i debatten
--- jeg håber at den er forståelig uden mere forklaring.
Hvad mener i andre?

mvh A.
To ulykker kommer sjældent alene.
Chr.
Da det her mest handler om mindre sejlbåde er der et par kategorier, som a propos dit indlæg deles op i 2 grupper.
1. Stiv, som ikke krænger meget ved vindpåvirkning
2. Rank, både, som gerne vil krænge til et vist punkt, og som derefter ikke påvirkes så meget af yderligere vind. Et eks. er Ylva som skal ha sit store udhang ned i vandet for at øge sin vandlinie, og dermed øge den maksimale fart.
Derudover findes der al ting imellem.
En båd, som er designet til at sejle med krængning har self. Ingen styreproblemer, mens andre, som ikke er kan blive helt ukontrollable
Ved meget krængning, og vil normalt prøve at løbe i vindøjet, og i visse tilfælde uden nogen rorvirkning, og fører man spiler kan der være fare på fære, måske endda en kuldsejling.
Lav det selv - det gi'r de bedste klagemuligheder

ErikChristensen 
Anonymous startede med at spørge til sejlbåde og teoretisk hastighed.

Så skal vi ikke holde både der planer ude af tråden.
Når man først er oppe at plane (eller halvplane) så er det jo kun mod og motorkraft der afgøre hvor hurtigt man kan og tør sejle.

Det der kan være svært at forstå når jeg læser tråden, er at man sejler med gennemsnit på 10 knob i en 25 fod.. ?
Når det her gået vildt for sig, i men forrige båd. En 21 fod sejlbåd, sejlede jeg max 9,8 knob gennem vandet.. Men det var ridende på en bølge i 15 til 20 m/sek.
Og i den situation taler vi jo ikke mere om teoretisk fart.

Gå efter bolden - ikke manden.

Den glade ejer af en "Maxi 77" byggeår 1980 nr. 3012
 Svendborg

Hej GrandOldMan

Jeg prøver bare med den graf at illustrere, hvorfor der er en teoretisk maksimum hastighed når man har sejl på en "almindelig sejlbåd".

Nemlig at der kommer en gevaldig stigende modstand - på grund af bølgedannelse om skroget - når farten stiger - og det er det der sætter en grænse for hvor hurtigt man kan sejle.

------ med mindre der er vildt meget med vind / bølger men kan plane ned af eller andet ekstraordinært, der gør at man kan komme ekstra op i fart en gang imellem.

Det var bare det jeg ville forklare med tegningen.

mvh A.
To ulykker kommer sjældent alene.
Annonce
Ja.. og det er jo også snart 10 år siden spørgsmålet blev stillet..

Gå efter bolden - ikke manden.

Den glade ejer af en "Maxi 77" byggeår 1980 nr. 3012
 Svendborg

Syntes ordene teoretisk vandlinie hører hjemme i lommebøger for begyndere. Vi ved godt at ved en eksempelvis styrbordkrængning, vil styrbordsvandlinie blive længere. Men vi ved så også at bagbords vandlinie vil blive kortere. Så TEORETISK set ændrer vandlinien sig måske ikke så meget!
Mvh wessel
Wessel selfølgelig skal man da ikke smide begrebet "teoretisk vandlinie " væk !
ja selfølgelig vil en båd med krængning have længere vandlinie i den ene side end den anden og det giver så et "teoritisk" løft :-)
den dygtige konstruktør beregner netop sin båd ud fra teoretisk vandlinie , teoretisk krængning , og teoretisk bølgeforløb og rammer han rigtigt så sejler båden bare som han teoretisk har beregnet det !
vi er da heldigvis kommet længere end udhulede træstammer !
Mvh
Sejleren
Vil nu mene en bådebygger laver skrogformen ud fra praktisk viden. Men jeg kan jo tage fejl hvor kan jeg læse om denne teoretiske vandlinie.
Mvh wessel
Ja det gjorde de også i "gamle dage " men i dag er alt beregnet på PCer og der ligger man så sine "ideer" ind i programmet og ud kommer en færdig tegning som så smides i andre PCer som skærer spantet ud til pluggen osv ( i dag er beregningerne så presise så det er aldrig mere spændende om den " teoretiske vandlinie" passer når båden ligger i vandet )
der findes lærebøger om bådebyggeri men om de er på nettet ved jeg ikke , men prøv at søg

jeg husker en gammel dygtig bådebygger der blev spurgt om at bygge en 16fods jolle ! og da han fik den var den 17fod og det ville han da godt vide grunden til ! og svaret var " at det bestemmer træet da " og sådan var det jo dengang håndværket stadig fandtes
Mvh
Sejleren
Der er yderligere 16 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Relaterede emner

Sponsor på LDS
Malgodt.dk

Malgodt er sponsor på Lav-det-selv.

Få særlig rabat på maling, epoxy og meget andet.

Se mere

Tilmeld dig og få fordele


Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis

Se også
Særtilbud på LDS: 20% på maling og tilbehør hos Malgodt