Teoretisk hastighed

Herledes regnes Teoretisk hastighed for en sejlbåd, jeg læser ofte om det i bådblade og lign.
Det har vist noget med vandlinie længden på båden at gøre, hvorfor.
Hvad med sejlareal, køldybde, kølvægt, bådbredde, bådvægt osv.
Kan nogle af jer venlige sjæle forklare det på en måde så en amatør kan forstå det.

mvh. valle
Denne bruger er slettet og ikke længere aktiv.
Herledes regnes Teoretisk hastighed for en sejlbåd... Vis hele indlægget
56 svar
 Følg tråden
Der er 20 indlæg før dette.
Annonce
Annonce
Annonce
Rigtig godt nytår til dig også
 Ja lidt fnidder ind i mellem, kan vel næppe undgåes

Men ja generelt er der en rigtig god tone, og det er jo altid godt med forskellige indput, også selv om indlægene, har forskellige meninger.

Mvh jens
Desværre, synes jeg, er forum efterhånden blevet et sted hvor svarene ikke kommer fra erfaring, men noget man lige har tjekket på nettet. Der er endda nogle, som har svar i så godt, som alle kategorier,eller ihvertfald en kommentar. Som nogen vil vide, har jeg sejlet i 60 år, og mine svar er egne erfaringer. Endnu en gang desværre, bliver jeg irriteret, når en person mener at håndværkerens båd kan bringes til at sejle hurtigere med hans råd, når alle med erfaring ved, at det skrog ikke kan sejle hurtigere for motor.

Derudover vil jeg da lige spørge, hvem der har udnævnt nogen til censorer i forum.

Lav det selv - det gi'r de bedste klagemuligheder

ErikChristensen 
Jeg er sgu ked af det Lynæs - men deværre må jeg konstatere at mine egne 60 års erfaring med mennesker siger mig, at du formodentlig er uden for pædagogisk rækkevidde og gerne fordrejer tingene lidt til egen fordel.
Men lad os se en sidste gang om du vil underbygge dine påstande....

1. Jeg kender ikke dig - du kender ikke mig - hvad ved du om mine (mangler på ) erfaringer som du ivrigt referer til ?
2. Jeg hjælper gerne hvor jeg mener jeg kan (i mange kategorier) - har du set mig sige noget der generelt ikke kunne bruges?
3. Du har sejlet i 60 år - skulle du så ikke bruge din erfaring mere positivt end du gør her. Her virker du kun bedrevidende og nedladende.
4. Hvem har givet Håndværkeren råd om at gøre noget? - hvad skal han ændre eller gøre ifølge rådet?

~ Buch

Selvcensur er bedre end censur.

"Dygtighed er ikke en dobbelt dosis af den almindelige evne til at lave noget halvgodt."

Jeg har aldrig haft en moderne båd, men i dag er der flere nye både der har lodret stævn og det samme agter.

Lodret stævn for at få længere vandlinje, men den lodret afskåret ende skulle snyde bølgen til at tro at båden er længere end den er i virkeligheden.. ??
Det er jo det stik modsatte af hvad principperne var/er ved vikingskibe.

Jeg har kigget på den tabel og kan da godt lide at vide hvilke både der sejler med faktor 2.. (ikke solcreme)

Gå efter bolden - ikke manden.

Den glade ejer af en "Maxi 77" byggeår 1980 nr. 3012
 Svendborg

Hej grom
Nu ved jeg ikke lige hvor du har det med den lodrette agter fra .
Mange mener jo at vikingernes klinkbygning medførte at man sejlede på en " luftpude" , som øgede farten bl. a. ved at ændre bølgesystem og nedsætte gnidningsmodstanden. Den tanke er til en vis grad efterlignet af Bror With i hans with både.

Lav det selv - det gi'r de bedste klagemuligheder

ErikChristensen 
Annonce
Jeg har også fået et foredrag i Roskilde at vikingeskibe laver en hvirvel agter i begge sider, som skubber bag på båden.

Den nye Xp-33 som er "afløser" for X99 har afskåret hæk, som ifølge designeren" skal snyde bølgesystemet til at tro den er mere end 33 fod.
Den er også bredest agter, skal ikke krænge for at få mere vandlinje.
Ham der har testet båden, har dog ikke nævnt om det virker.. ?

Gå efter bolden - ikke manden.

Den glade ejer af en "Maxi 77" byggeår 1980 nr. 3012
 Svendborg

Jeg læste lige en test af skuden, den foregik i 10 sek.m og man fik krydsfarten til 6-7 knob, hvilket ikke er imponerende i forhold til de beretninger vi hører nu og da. Jeg kunne ikke finde noget om hækkens specielle evner, men kan da se, at der er lidt overhang agter.
Derimod fik man den op på ca. 14 kn. når man kunne surfe på medløbende søer, iøvrigt er båden en del tungere end normalt for den størrelse, angiveligt for at holde en højere brugtværdi. ( ikke så mange defekter ) og forhåbentlig uden delamineringer. Måske er svaret, at man kan bruge mindre avancerede materialer, hvis vægten ikke er det afgørende.

Lav det selv - det gi'r de bedste klagemuligheder

ErikChristensen 
Både bådnyt og Bådmagasinet har testet denne båd.
Den ene skriver at vægten er høj fordi de har lavet båden mere stiv. (et begreb jeg ikke helt forstår). Men det skulle gøre den mere præcis at styre.

Der nævnes også at den kan gå 20 Kn (planer ved 8 knob)

Man kan spare 25 kg. hvis masten skiftes ud med en kulfiber og som testeren skriver er det en utrolig høj kilopris..

Høj vægt kan ikke kun være minus. Min forrige 800 kg. sejlbåd, gik jo i stå ved den mindste fejl..

Hvis man tager et summa sumarum af de forskellige tommelfingerregler så kan den sejle (uden at plane) mellem 7,8 og 8,0 knob.

Jeg kan ikke erindre en 33 fod sejlbåd der kan sejle over 11 knob som i tabellen. Så at den er lavet til diskussionsgrundlag er vist meget sandt.

Kvardratroden af vandlinjelængden (i meter) gange 2,48 giver farten i knob, er stadig den formel jeg har mødt som rammer tættest på hvad en båd kan sejle, vel at mærke uden at plane.

Og jeg har min egen lille lommeteori om at facon på skrog giver mere betydning ved mindre fart end max fart. Forstået på den måde at forkellen på designs kommer til udtryk ved lavere hastigheder.
F.eks. skal en Maxi 77 (som jeg selv har) have god vind.. Når vi næsten ligger stille i let vind bliver vi overhalet at f.eks. en Spækhugger. (ved godt at det også har noget med mængden af sejl at gøre) Og det på trods af vores gennarker er oppe.

Gå efter bolden - ikke manden.

Den glade ejer af en "Maxi 77" byggeår 1980 nr. 3012
 Svendborg

" stiv båd " = en båd, som ikke vrides ud af facon under belastning, hvilket jo gør, at distancematerialet i skroglaminatet ikke belastes så meget, og dermed mindskes faren for det slipper eller deformeres med delaminering til følge, og netop det er jo den største fare for moderne skrogopbygning . F.eks. er de fleste gamle Solinger blevet ret bløde i snuden.
Så nævner du Spækhuggeren, man kunne godt ta X79 med. Begge har en ret stor mængde sejl, kombineret med en ret smal vandlinie, når de sejles opret. De er godt nok modsætninger hvad angår vægt, men samlet set 2 frygtede konkurrenter i kapselads ved svage vind, hvor det gælder om at ha mindst båd i vandet samt en masse sejl.

Lav det selv - det gi'r de bedste klagemuligheder

ErikChristensen 
Alder spiller jo også ind når det er sejlbåde der snakkes om !
før i tiden var de fleste sejlbåde rigget så der skulle rebes over ca 10 ms og i dag er det jo under 8 ms og derfor er det jo klart at moderne både sejler hurtigere på let luft !
lidt sjovt at en Spækhugger sejler hurtigere end en Grinde på let luft
og konstruktion ja se på en Folkebåd på 25 fod den sejler pga klinkbygningen meget hurtigere end en IF som jo ikke er klinkbygget men har mere sejl ! jeg har haft en Folkebåd med en Dragespiler og sejlede fint med alle andre og større både når der var luft ( da jeg sidste gang sejlede den fra Hammeren og til Falsterbo havde vi holdt 10 knob som gennemsnit og sad og spillede skak imens :-) )
den tabel der er sat på siden tidligere passer faktisk ret godt på "gennemsnits både" især motorbåde ( som jeg har haft flere af )
og hvis det var muligt at lave en tabel som passede på alle så var der nok nogen i DS der ville få det lidt lettere tror jeg ( jeg er også klub måler så kender da problemerne )

Sejleren
Der er yderligere 26 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Relaterede emner

Sponsor på LDS
Malgodt.dk

Malgodt er sponsor på Lav-det-selv.

Få særlig rabat på maling, epoxy og meget andet.

Se mere

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis

Se også